Vælg ikke at sladre
Forfatteren bor i Washington, USA.
I løbet af mit andet år på gymnasiet meldte jeg mig som frivillig på det tekniske hold, der skulle producere gymnasiets årlige musical. Den oplevelse blev et af mine bedste minder fra det år, fordi det var sjovt, og fordi jeg lærte så meget fra det. Jeg holdt også meget af at arbejde med de mennesker, jeg mødte.
Men den vigtigste ting, jeg lærte, var noget helt uventet.
For at det tekniske hold kunne kommunikere stille med hinanden, brugte vi headset. Vi brugte dem også til at fortælle vigtigheder, snakke sammen og endda til at synge for hinanden som underholdning under de lange prøver.
Men den første gang vi brugte headset, var det faktisk ikke så behageligt. Til at begynde med gik det for fulde drøn. Så begyndte nogle at sladre om skuespillerne, der øvede på scenen. Jeg prøvede at ignorere de spydige kommentarer og grove bemærkninger, men efterhånden som samtalen udviklede sig, blev sladderen mere ond og stødende.
Jeg fik det dårligt ved at høre nogle af kommentarerne, men jeg var bange for at gøre modstand over for mine nye venner. Det ville jeg ønske, at jeg havde gjort, for efterhånden som jeg tolererede deres vittigheder, blev jeg til sidst fristet til at grine med og komme med mine egne bemærkninger. Jeg begyndte at rationalisere og tænke, at det var helt i orden. Ingen andre end det tekniske hold kunne høre mig, og jeg ville gerne passe ind sammen med dem omkring mig.
Det var virkelig svært, men jeg vidste, at det ikke var rigtigt at bagtale dem, der var på scenen, så jeg valgte ikke at deltage i sladderen.
Efter prøverne fandt vi ud af, at alt det vi havde sagt over headsettene, var blevet sendt ud bag scenen. Alle 60 eller flere personer, der optrådte, havde hørt os tale. Nogle var vrede, andre var kede af det eller flove. Ingen var imponerede.
Da jeg senere talte med en af mine venner om det, der var sket, sagde hun: »Alle ved, at du aldrig ville sige sådan noget.« Hendes kommentar chokerede mig, og jeg indså vigtigheden af det valg, jeg havde truffet. Hvis jeg havde valgt at være med til i sladderen, hvad ville det så have sagt om mig? Hvad ville det have sagt om Kirken?
Jeg er taknemlig for det valg, jeg traf i det mørke, lille teater, selv da jeg troede, at ingen andre kendte til det, fordi det har åbnet for velsignelser i form af venskab, fred og tillid, som jeg ville have mistet, hvis jeg havde valgt at tage del i sladderen.