Alpakaer på flugt!
Den sidste alpaka ville ikke røre sig ud af stedet. Hvad skulle dog jeg gøre?
»Kære Gud, nu beder jeg, hver dag led og skærm du mig« (»Kære Gud, nu jeg beder«, Syng med mig, s. A-5).
Forrige sommer arbejdede jeg for min nabo. Hun har en stor alpakafarm ved siden af sin valnøddeplantage. Alpakaer minder lidt om lamaer, de er bare mindre.
Det var min opgave at rydde ud i deres båse hver dag. Jeg kunne godt lide arbejdet, selv om det ikke var let.
En varm eftermiddag mødte jeg op, men min nabo var der ikke. Det var dog ikke et problem. Hun havde allerede fortalt mig, at jeg gerne måtte rydde ud i båsene, når det passede mig, selv om hun ikke var der.
Mens jeg var i gang med at rydde ud, væltede en af alpakaerne lågen. På et par sekunder var alle 14 alpakaer flygtet ud i haven og ud i plantagen! Jeg kunne ikke tro det! Jeg fik ondt i maven. Hvordan skulle jeg nogensinde få dem tilbage helt alene?
Jeg fór af sted, så hurtigt jeg kunne, og indfangede dem en eller to ad gangen. Et kvarter senere hamrede mit hjerte af sted af alt den løben, men den sidste kom endelig med tilbage i båsen. Puha!
Så vendte jeg mig og så en drægtig alpaka, der lå ved et frugttræ ca. 10 meter væk. Nå, der var stadig en tilbage. Jeg prøvede at skræmme hende tilbage i båsen, men hun rørte sig ikke ud af stedet. Så prøvede jeg at hive hende af sted med en tøjle og et reb, som jeg fandt i garagen. Det virkede ikke. Hun lå der bare som en kæmpe bunke mursten. Jeg gav et støn af frustration. Hvad kunne jeg ellers gøre?
Så huskede jeg på, at der altid er en måde at spørge om hjælp på, uanset hvor man er. Jeg knælede ned for at bede. Lige så snart jeg var færdig med min bøn, åbnede jeg øjnene, og jeg kunne knapt nok tro dem. Alpakaen var på vej tilbage i sin bås, helt af sig selv. Jeg åbnede lågen, og hun vandrede lige ind.
Jeg smilte, mens jeg cyklede hjem. Jeg vidste, at min himmelske Fader havde besvaret min bøn.