Fire ord, der kan vejlede dig
Fra en tale holdt på Brigham Young University den 16. januar 1973.
Gud vil vejlede jer i jeres beslutning om at tjene ham og holde hans befalinger, når I lytter, når I lærer, når I arbejder og når I elsker andre.
Jeg har truffet nogle beslutninger, som jeg gerne vil dele med jer i håb om, at I også vil tilslutte jer samme valg. For det første vil jeg lytte. For det andet vil jeg lære. For det tredje vil jeg arbejde. Og for det fjerde vil jeg elske. Disse fire ord kan afgøre vores skæbne.
Lyt
Jeg håber, I lytter til jeres mor og far, som hver især er på deres knæ hver morgen og aften og beder for jer, beder vor himmelske Fader om at våge over jer og vejlede jer i jeres valg og om, at I må være forsigtige i jeres opførsel. Jeg tror på, at når vi anerkender vore forældre og det faktum, at de er bekymrede for os, så ærer vi dem, og ordene fra Sinaibjerget får en personlig betydning: »Ær din far og din mor« (2 Mos 20:12).
Jeg har tillid til, at vi vil lytte til profeternes ord. Jeg håber også, at vi vil lytte til Åndens hvisken. Jeg lover jer, at hvis vi har ører, der er tilpasset Helligånden, og hvis der er et ønske om retskaffenhed i vores hjerte, og vores opførsel afspejler det ønske, vil vi blive vejledt af Helligånden.
Jeg håber, at jeg altid vil lytte efter Helligåndens hvisken, at I og jeg hver eneste dag i året må få mulighed for at handle på de tilskyndelser og den vejledende påvirkning fra vor himmelske Fader. Derfor lover jeg at lytte.
Lær
Nummer to, jeg vil lære. Det er ikke nok at lytte, hvis vi ikke lærer noget. Jeg vil gerne forpligte mig til at lære mere fra skriften, og forhåbentligt vil I også få det privilegium. Hvor fantastisk ville det ikke være, hvis vi kunne tage Herrens råd til os: »… søg visdomsord i de bedste bøger; stræb efter at lære, ja, ved studium og også ved tro« (L&P 88:118). Lad os lære fra standardværkerne, men lad os også lære fra kirkeledernes liv og fra dem, der står os nærmest.
Jeg tror fx på, at jeg kan lære tålmodighed ved et bedre studium af vor Herre og Frelsers liv. Kan I forestille jer den skuffelse, han må have følt, da han bragte evangeliet til mennesker på sin tid velvidende, at han havde nøglerne til evigt liv, at han havde vejen for jer og mig, hvorigennem vi kunne få adgang til Guds celestiale rige, så dem afvise ham og hans budskab? Han udviste dog tålmodighed. Han accepterede sit ansvar i livet helt til korset og Getsemane have, der gik forud for det. Jeg håber, at jeg må kunne lære tålmodighed af Herren.
Jeg vil opfordre jer til at tilslutte jer mig i en forpligtelse, jeg vil lære.
Arbejd
Så nummer tre, jeg vil arbejde. Det er ikke nok at ønske, det er ikke nok at drømme, det er ikke nok at love. Vi må gøre noget. Herren har sagt: »… den, der svinger sin segl af al sin kraft … samler et forråd, så han ikke fortabes« (L&P 4:4; fremhævelse tilføjet). Og Nefi forkyndte: »Jeg vil tage af sted og gøre det, som Herren har befalet« (1 Ne 3:7). Det var Jakob, der opsummerede denne lektie: »Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv« (Jak 1:22).
Fx havde jeg en weekend fri en sommer for mange år siden. Dog tilskyndede Ånden mig til at opfylde et ansvar. Jeg satte mig i et fly til Californien. Da jeg satte mig ned, var sædet ved siden af mig tomt. Imidlertid kom der en smuk, ung kvinde og satte sig på sædet. Jeg lagde mærke til, at hun læste en bog. Som man nu har tendens til, kastede jeg et blik på titlen. Bogen var skrevet af et medlem af De Tolv Apostles Kvorum. Jeg sagde til hende: »Åh, du må være en sidste dages hellig.«
Hun svarede: »Nej da. Hvorfor spørger du om det?«
Jeg svarede: »Tja, du læser en bog skrevet af et meget fremstående medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.«
Hun sagde: »Er det rigtigt? En ven gav mig den, men jeg ved ikke meget om den. Alligevel har den vækket min nysgerrighed.«
Så jeg tænkte – skal jeg være mere pågående og fortælle mere om Kirken? Og så kom Peters ord til mig: »Altid være rede« (1 Pet 3:15). Og så besluttede jeg, at dette var tidspunktet, hvor jeg skulle bære mit vidnesbyrd. Det var mit privilegium at besvare hendes spørgsmål angående Kirken – intelligente spørgsmål, der kom fra én, hvis hjerte søgte sandheden. Jeg spurgte om missionærerne måtte besøge hende. Jeg spurgte, om hun havde lyst til at deltage i en gren for unge enlige voksne i San Francisco. Hun svarede bekræftende. Da jeg kom hjem, skrev jeg til stavspræsidenten og videregav informationen. Forestil jer min store glæde, da jeg senere modtog et opkald fra samme stavspræsident, hvori han fortalte, at hun var blevet Kirkens nyeste medlem. Jeg blev utrolig glad.
Jeg indser, at jeg har et ansvar for at arbejde.
Elsk
Og så den sidste forpligtelse: Jeg vil elske. Kan I huske svaret, som Frelseren gav til den lovkyndige, der havde spurgt: »Mester, hvad er det største bud i loven?«
Og han svarede: »Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind. Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: ›Du skal elske din næste som dig selv‹« (Matt 22:36-39).
Den engelske dramatiker William Shakespeare skrev: »Den elsker slet, som skjuler kærligheden.«1 Hvordan kan I og jeg udvise vores kærlighed til Gud og til vore medmennesker? Gennem lydighed mod Guds befalinger og mod vejledningen fra hans tjenere. Vi har det privilegium at adlyde tiendeloven, at adlyde det moralske kodeks, at adlyde vor himmelske Faders ord i enhver henseende af vores liv.
Vor himmelske Fader vurderer vores kærlighed til ham ud fra, hvor godt vi tjener ham, og hvor godt vi tjener vore medmennesker.
Valget er jeres
Fire forpligtelser: Jeg vil lytte, jeg vil lære, jeg vil arbejde, jeg vil elske. Efterhånden som vi opfylder disse forpligtelser, kan vi få vejledning fra vor himmelske Fader og opleve sand glæde i livet.
Valget er jeres, og valget er mit, husk, at vore valg, vore beslutninger, afgør vores skæbne. Gud vil vejlede jer i jeres beslutning om at tjene ham og holde hans befalinger, når I lytter, når I lærer, når I arbejder og når I elsker andre.