Jeg vågnede op til evangeliet

Navn tilbageholdt, Frankrig

Jeg blev opdraget af forældre, der var ateister, og som ung mand følte jeg, at mit liv var fint uden Gud. Det ændrede sig dog i 1989, da min tyktarm sprængte, og jeg lå i koma i otte dage.

Jeg har få minder fra mit hospitalsophold, men jeg husker meget tydeligt at have set en mand, klædt i hvidt, der stod ved siden af mig efter min operation og fortalte mig, at det var på tide »at vende tilbage og vågne op.« Da jeg modsatte mig dette, sagde han: »Min bror, du er død. Du kan enten vende tilbage eller blive her.« Jeg gjorde, som han sagde og vågnede fyldt med smerte.

Efter at have forladt hospitalet, havde jeg mærkelige drømme, der inkluderede mennesker, jeg aldrig før havde mødt. Jeg havde en fornemmelse af at have lovet at gøre noget, men jeg vidste ikke, hvad det var. Jeg begyndte at søge og læse om forskellige religioner. Da jeg læste Det Nye Testamente, indså jeg, at hvis sandheden fandtes på jorden, så fandtes den i Jesus Kristus.

Jeg søgte fra 1989 til 1994. Jeg følte mig fortabt og forvirret, mens jeg søgte efter de mennesker, som jeg blev ved med at se i mine drømme. Min kamp og forvirring blev så stor, at jeg til sidst begyndte at bede desperat om svar.

Kort tid efter disse bønner, mødte jeg en ny kollega. Hun fandt ud af, at jeg kæmpede, og jeg fortalte hende, at jeg søgte efter sandheden. Hun bragte mig en Mormons Bog, som jeg stædigt nægtede at tage imod. Men hun overtalte mig til at tage den, og jeg læste den igennem på en nat. Jeg vidste straks, at jeg havde fundet det, som jeg havde søgt.

Da jeg mødtes med missionærerne, blev jeg forbløffet over at se, at, jeg havde set en af dem i mine drømme. Jeg spurgte kort tid efter, om jeg kunne blive døbt, men jeg måtte først have alle lektionerne.

Efterhånden som jeg studerede evangeliet og kom i kirken, fandt jeg alle de mennesker fra mine drømme. Jeg vidste, at det var evangeliet, som jeg skulle finde. Min dåbsdag var en af de lykkeligste dage i mit liv. Seks måneder senere blev jeg kaldet som grenspræsident. Nu, næsten 20 år senere, tjener jeg stadig med glæde i Kirken. Evangeliet er, tillige med min familie, mit kæreste eje.