Budskab fra Det Første Præsidentskab
Anerkend, ihukom og tak
Gud beder os om at takke ham for enhver velsignelse, vi får af ham. Vi bliver let mekaniske i vore taksigelsesbønner, hvor vi ofte gentager de samme ord, men uden at sige oprigtigt tak til Gud. Vi skal »takke … i Ånden« (L&P 46:32), så vi kan føle taknemlighed for de ting, som Gud skænker os.
Hvordan kan vi huske alle de ting, som Gud har gjort for os? Apostlen Johannes nedskrev, hvad Frelseren lærte os om ihukommelse, der kommer gennem Helligåndsgaven. »Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer« (Joh 14:26).
Helligånden kan minde os om, hvad Gud har lært os. Og Gud belærer os bl.a. ved sine velsignelser; så hvis vi vælger at udøve tro, vil Helligånden minde os om Guds venlighed.
Du kan afprøve det i bøn i dag. Du kan følge befalingen: »Du skal takke Herren din Gud i alle forhold« (L&P 59:7).
Præsident Ezra Taft Benson (1899-1994) sagde, at bøn netop giver tid til at gøre dette. Han sagde: »Profeten Joseph har engang sagt, at en af de største synder, som de sidste dages hellige ville gøre sig skyldige i, ville være utaknemlighedens synd. Jeg går ud fra, at de fleste af os ikke har tænkt på det som en alvorlig synd. Vi har en stor tendens til i vores bøn og i vores bønfaldelse til Herren, at bede om yderligere velsignelser. Somme tider mener jeg, at vi bør vie flere af vore bønner til at udtrykke taknemlighed og taksigelse for de velsignelser, som vi allerede har modtaget. Vi har så meget.«1
Du kan få en sådan oplevelse med Helligåndsgaven i dag. Du kan begynde med en personlig bøn med taksigelse. Du kunne begynde at tælle dine velsignelser og så holde en kort pause. Hvis du udøver tro på Helligåndsgaven, vil du opleve, at minder om andre velsignelser vil tilflyde dit sind. Hvis du begynder at udtrykke taknemlighed for hver enkelt velsignelse, vil din bøn nok vare lidt længere end normalt. Ihukommelsen vil vise sig, og det vil taknemligheden også.
Du kan prøve det samme, når du skriver dagbog. Helligånden har hjulpet mennesker med dette siden tidernes begyndelse. I Moses står der: »Og der blev ført mindebog, hvori der blev skrevet på Adams sprog, for så mange, som påkaldte Gud, blev det givet at skrive ved inspirationens ånd« (Moses 6:5).
Præsident Spencer W. Kimball (1895-1985) beskrev processen med at skrive ved inspiration: »De, som fører en mindebog, er mere tilbøjelig til at erindre Herren i deres daglige liv. Dagbøger er en måde at tælle vore velsignelser og en måde, hvorpå vi kan efterlade en optegnelse over disse velsignelser til vore efterkommere.«2
Når du skal til at skrive, kan du spørge dig selv: »Hvordan velsignede Gud mig og mine kære i dag?« Hvis du gør dette ofte nok og med tro, vil du opdage, at du komme i tanke om velsignelser. Og sommetider vil du blive mindet om gaver, som du ikke lagde mærke til i dagens løb, men så vil du vide, at det var Guds hånd, der virkede i dit liv.
Jeg beder til, at vi fortsat må gøre os anstrengelser for i tro at anerkende, huske og takke for det, som vor himmelske Fader og vor Frelser har gjort og gør, for at åbne vejen hjem til dem.
Undervisning ud fra dette budskab
I sit budskab opfordrer præsident Eyring os til at huske vor himmelske Faders venlighed i vore bønner. Drøft med dem, som I underviser, hvordan takkebønner hjælper os med at anerkende Guds hånd i vores liv. Overvej at knæle ned i bøn med dem, som I underviser, og forslå, at den, der skal bede, kun udtrykker taknemlighed.
I kan også studere vigtigheden af taknemlighed ved at læse følgende vers som tilføjelse til de vers, der blev nævnt af præsident Eyring: Sl 100; Mosi 2:19-22; Alma 26:8; 34:38; L&P 59:21; 78:19; 136:28.