Tro går forud for mirakler
Cheenee Lagunzad, Bulacan, Filippinerne
Lige siden jeg var helt ung, har jeg ønsket at blive missionær. Det begyndte med et klart ønske, som fortsatte med at vokse. Men livet i Filippinerne var hårdt. Min far og bror havde ikke noget arbejde, så jeg var den eneste, der kunne hjælpe min mor med at forsørge vores familie. Fordi jeg hjalp min familie økonomisk, gik det langsomt med min missionsopsparing.
Jeg var ikke sikker på, hvordan det hele ville løse sig. En aften læste jeg Eter 12:12: »For hvis der ikke er nogen tro blandt menneskenes børn, kan Gud ikke udføre noget mirakel blandt dem; derfor viste han sig ikke, førend de troede.« Så læste jeg et budskab fra præsident Spencer W. Kimball (1895-1985) om tro: »Det kræver tro – blind tro – for unge at fortsætte med deres familieansvar på trods af økonomisk usikkerhed … Det kræver tro at tage på fuldtidsmission. Men vid – at alt dette er at så, mens trofaste, hengivne familier, åndelig sikkerhed, fred og evigt liv, er høsten.«1
Disse lærdomme hjalp mig til at forstå, at jeg måtte have større tro for at indsende mine missionspapirer og for at være fuldtidsmissionær. Jeg vidste, at selv om det var svært, ville Gud hjælpe mig.
Min grenspræsident interviewede mig og fortalte mig bagefter, at det sidste jeg behøvede at gøre, var at betale den første indbetaling, og derpå blive interviewet af missionspræsidenten. Jeg var så glad og begejstret. Jeg ville få løn den uge, og jeg ville være i stand til at betale det krævede beløb. Da jeg kom hjem, fandt jeg imidlertid ud af, at min far var kommet på hospitalet. Jeg følte mig overvældet, da jeg indså, at vi måtte betale hospitalet præcis det samme beløb, som jeg skulle indbetale til missionsfonden.
Men vor himmelske Fader havde beredt en udvej. Vi fik hjælp fra slægtninge og medlemmer af Kirken, deriblandt min grenspræsident. På mirakuløs vis kunne min far forlade hospitalet efter kun en uge, og jeg kunne indbetale pengene. To uger efter min 22 års fødselsdag, modtog jeg min kaldelse til Olongapo-missionen i Filippinerne.
Jeg ved, at min himmelske Fader gjorde det muligt for mig at indsende mine missionspapirer. Jeg ved, at hvis jeg fortsat har tillid til ham og handler i tro, gør han det umulige muligt. Han vil besvare vore bønner, og han vil fortsat vejlede os, når vi fortsat adlyder ham.