Hvorfor tempelægteskab?
Vi taler meget om tempelægteskab i Kirken. Har I nogensinde tænkt over hvorfor?
Der har været meget tale om ægteskab her på det sidste – hvad det er, hvorfor vi har det og den rolle, det spiller i samfundet. I Kirken taler vi meget om tempelægteskab. I ved, at det er vigtigt, for I har hørt om det lige siden, I blev undervist i jeres første lektioner om evangeliet, uanset om I har været solstråler eller blev omvendt til Kirken som unge.
Men nogle af jer tænker måske »hvorfor?« For jer er det måske mere et spørgsmål om, hvad tempelægteskabet handler om. I vil gerne vide – i hjertet, ikke kun i sindet – hvorfor I bør arbejde så hårdt hen imod at blive gift i templet, især når ægteskabet som idé og institution synes at svækkes i samfund verden over.
Ja, det begynder med læren om familien.
Læren om familien
Vi bruger begrebet lære til at hjælpe med at definere mange ting i Kirken. Fx definerer Guide til Skrifterne Kristi lære som »Jesu Kristi evangeliums principper og lærdomme«.1 Så hvad mener vi egentligt, når vi taler om læren om familien eller læren om evigt ægteskab?
»Familien: En proklamation til verden« erklærer: »Ægteskab mellem mand og kvinde er indstiftet af Gud, og … familien er af afgørende betydning i Skaberens plan for sine børns evige skæbne.«2 Med andre ord, når vi taler om, hvorfor vi er her på jorden, og hvad vi skal opnå og blive, hænger det hele sammen med ideen om, at vi er del af en familie og kan blive gift og skabe nye familier.
I Familieproklamationen står der også: »Den guddommelige plan for lykke gør det muligt for familiebånd at fortsætte på den anden side af graven. Hellige ordinancer og pagter, der er tilgængelige i hellige templer, gør det muligt for enkeltpersoner at vende tilbage til Guds nærhed og for familier at være forenet for evigt.«3
Men hvad sker der med vores familie, når vi dør? Hvis I er blevet borgerligt viet, vil den lov så have myndighed over jer, når I dør? Nej, for de love er blevet skabt af mennesker og har myndighed, så længe I lever under den myndighed. For at ægteskabelige forhold kan fortsætte efter døden, må de ægteskaber besegles på det rette sted med en myndighed, der rækker ind i evighederne. Det sted er templet, og myndigheden er præstedømmet (se L&P 132:7, 15-19). Ved at vælge et tempelægteskab og holde de pagter, vælger I at blive i stand til at leve for evigt med jeres ægtefælle.
Årsagen til, at vi bekymrer os om det
Måske kender I allerede til den lære, og undrer jer alligevel og siger, »men hvorfor er det ellers så vigtigt?« Måske handler det ikke om at forstå læren. Måske handler det mere om, hvad ægteskab og familien betyder for jer. Det enkle svar er, at den største glæde og lykke er tilgængelig for os ved at efterleve evangeliet og opnå og bevare et tempelægteskab.
Til aprilkonferencen 2013 forklarede ældste L. Whitney Clayton fra De Halvfjerds’ Præsidium det således: »Intet andet forhold kan bringe så megen glæde, frembringe så meget godt eller tilvejebringe så meget personlig forædling.«4
Vi ved også, at »lykke i familielivet vil med størst sandsynlighed opnås, når den er baseret på Herren Jesu Kristi lærdomme.«5
Hvis I tænker over det, så bruger I faktisk en stor del af jeres liv på at forberede jer på de store muligheder, der kommer. Der er dåb, oprykning fra Primary til Unge Piger eller Unge Mænd, at komme i templet og tage del i slægtsforskning samt tempelordinancer for jeres forfædre. For unge mænd er der modtagelsen af præstedømmet og oprykning i præstedømmeembeder. For unge piger er der oprykning i klasserne i Unge Piger. Så er der færdiggørelsen af gymnasiet eller lignende. Og nu kan missionærer tage af sted, når de er 18 eller 19 år. Så der er meget at forberede sig på og se frem til.
Men den vigtigste ordinance, som vi forbereder os på, er beseglingen i templet. Når enkelte personer i familien lever ifølge planen for lykke og holder deres tempelpagter, oplever de sand glæde.
Livet handler om evangeliet. Det er hele årsagen til, at vi er her. Når vi følger evangeliets sti, leder den til glæde. Og den sti leder til tempelægteskab, enten i dette liv eller i det kommende liv. Vor himmelske Fader vil ikke tilbageholde nogen velsignelser fra sine trofaste børn.
Ældste Bruce R. McConkie (1915-85) fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret: »Det allervigtigste en sidste dages hellig kan gøre i denne verden, er, at gifte sig med den rette person, på det rette sted og ved den rette myndighed.«6