2013
Vor himmelske Fader hører og besvarer mine bønner
August 2013


Få Primary hjem

Vor himmelske Fader hører og besvarer mine bønner

Du kan bruge denne lektion og aktivitet til at lære mere om denne måneds primarytema.

Har du nogensinde haft et problem, som du bekymrede dig over? Det havde Alma og hans missionærkammerater. De havde prøvet at undervise det zoramitiske folk om Jesus Kristus, men zoramitterne ville ikke tro på dem. Zoramitterne mente, at de var bedre end andre mennesker. Når de bad i deres kirke, gik de op på en høj talestol, der blev kaldt Rameumptom, og bad præcis den samme bøn hver eneste gang.

Alma besluttede sig for at bede om hjælp. Han fortalte vor himmelske Fader, hvor ked af det han var over, at zoramitterne var så stolte og vantro. Han bad vor himmelske Fader om at trøste ham og hans kammerater og give dem styrke i deres svære indsats for at missionere.

Vor himmelske Fader besvarede Almas bøn. Han trøstede Alma og hans kammerater og hjalp dem med at føle sig stærke (se Alma 31).

Vor himmelske Fader hører altid vore bønner, og han besvarer os på forskellige måder. Hans svar kommer måske ikke lige med det samme eller på den måde, vi gerne vil have, men han besvarer os altid, fordi han elsker os.

Bønner i skriften

Herunder er der nogle eksempler på mennesker fra skriften med forskellige problemer, der har bedt om hjælp og fået svar. Find kasserne, der hører sammen fra hver spalte. Skriftstedshenvisningerne ved siden af hvert billede kan hjælpe dig på vej.

De bad

Derfor bad de

Det her skete

Dronning Ester

(Est 4-7

De var bange for, at deres sprog ville blive ændret, så de ikke kunne forstå hinanden.

Vor himmelske Fader fortalte ham, hvordan han skulle lave redskaberne og bygge et skib.

Nefi

(1 Ne 17:7-17; 18:1-4)

Han havde brug for at vide, hvilken kirke han skulle tilslutte sig.

Kongen lod hende leve, og hun overbeviste ham om, at han skulle redde hendes folk.

Joseph Smith

(JS-H 1:10-19)

Hun havde brug for at kunne overbevise kongen om at beskytte sit folk fra at blive udryddet, men hun kunne blive slået ihjel for at træde frem foran kongen uden at være blevet inviteret til det.

Herren viste dem nåde og ændrede ikke på deres sprog.

Jereds bror og hans familie

(Eter 1:33-37)

Han skulle bygge et skib, der kunne føre hans familie til et nyt land. Men han vidste ikke, hvordan man byggede skibe og havde heller ikke de redskaber, som han skulle bruge.

Vor himmelske Fader og Jesus Kristus viste sig for ham og sagde, at han ikke måtte slutte sig til nogen af kirkerne.