Fantastiske spørgsmål, fantastiske drøftelser

Jack Lyon

Forfatteren bor i Utah, USA

Der ligger mere i at skabe en samtale i klassen end at stille spørgsmål. Vi må stille den rette type spørgsmål.

En søndagsskolelærer spørger: »Hvem var de første to mennesker på jorden?« Hun ser forventningsfuldt ud over sin klasse af teenagere, men der bliver ikke rakt en eneste hånd i vejret. De unge ser ned på deres sko eller bladrer dovent gennem deres skrifter. »Det er et nemt spørgsmål,« siger underviseren. »Er der ingen, der kender svaret?«

Ved siden af i seniorklassen, spørger underviseren: »Hvad er evangeliets vigtigste princip?«

En søster rækker forsigtigt hånden i vejret. »Tro?« svarer hun spørgende.

»Det er et godt svar,« svarer underviseren, »men det var ikke lige det svar, jeg ledte efter. Andre?«

Tavshed.

Undervisere stiller spørgsmål, fordi de gerne vil involvere klassen i deres lektion. De ved, at de deltagere, der er involveret, lærer mere end dem, der blot sidder og lytter. Men spørgsmål som de ovennævnte fungerer generelt ikke.

Spørgsmålet »Hvem var de første to mennesker på jorden?« er ikke særlig effektivt, da svaret er så åbenlyst, at ingen vil svare – eller ikke ser et behov for at svare.

»Hvad er evangeliets vigtigste princip?« er også et unyttigt spørgsmål. Ingen ved, hvad underviseren ønsker svar på, undtagen underviseren selv, som egentligt spørger: »Gæt, hvad jeg tænker på.«

Det er fakta-spørgsmål; de har hver et specifikt svar. Men en god klassesamtale kommer af en helt anderledes type spørgsmål – underligt nok fra spørgsmål uden et specifikt svar. Det er nøglen.

Stil åbne spørgsmål

Hvis man er underviser i en voksenklasse, kan man måske spørge: »Hvilket evangelisk princip har været det vigtigste i jeres liv, og hvorfor?« Deltagerne vil sikkert gerne lige tænke over det et øjeblik – og det er helt fint. Hvis du slapper af og venter et par sekunder, vil begynder hænderne at skyde i vejret, og der vil blive fortalt om ægte, oprigtige oplevelser, som mennesker har haft med evangeliet. Du vil også se, at én persons kommentar vil afføde kommentarer fra andre. Inden længe har klassen en interessant og inspirerende drøftelse!

Hvis du gerne vil have, at klassen skal have en drøftelse om et bestemt emne såsom tro, så overvej at sige noget lig dette: »I dag skal vi tale om tro, evangeliets første princip.« Stil så et spørgsmål om tro, der ikke har et specifikt svar:

»Hvilken rolle har tro spillet i jeres liv?«
»Hvorfor tror I, at Herren ønsker, at vi skal have tro?«
»Hvordan kan vi øge vores tro?«

Du får mange svar, og imens kan du skrive dem (forkortet) på tavlen. Når du er færdig, har du en pæn liste, som du kan bruge til at opsummere jeres samtale.

Der er en ekstra fordel ved at stille åbne spørgsmål. Selv klassedeltagere, der ikke deltager i debatten, vil tænke over spørgsmålene. Deres forståelse og vidnesbyrd vil kunne vokse, selv om de ikke har sagt noget.

Drøftelse af skrifterne

Åbne spørgsmål kan være effektive under en drøftelse af skriftsteder. Mange undervisere mener, at man involverer deltagere på en god måde ved at bede dem om at læse dele af skriften højt. Desværre forholder det sig ikke altid sådan. Nogle mennesker er ikke gode til at læse højt og snubler over ordene. Andre deltagere kan have svært ved at høre oplæseren.

Underviseren, der står foran klassen, er den, der er nemmest at høre. Undervisere kan også stoppe op midt i et afsnit for at stille et spørgsmål for at stimulere samtalen. Når du læser følgende eksempel, så prøv at se, om du kan få øje på det, som underviseren gør for at fremme samtalen:

Underviser: »I dag skal vi drøfte en velkendt beretning, nemlig lignelsen om den fortabte søn. Men jeg vil gerne have, at vi ikke kun tænker på den fortabte søn, men også på de andre familiemedlemmer. Slå op i Lukas 15:11, på s. 943.« (At give sidetallet kan hjælpe elever, der ikke er så bekendte med skrifterne).

Efter at have ventet på, at deltagerne får slået op, begynder underviseren at læse højt: »›En mand havde to sønner.

Den yngste sagde til faderen: Far, giv mig den del af formuen, som tilkommer mig. Så delte han sin ejendom imellem dem.‹ Hvad kan vi allerede nu sige om denne familie?« (Læg mærke til det åbne spørgsmål).

Klassedeltager: »Faderen synes villig til at give den yngste søn det, som han ønsker.«

Underviser: »Ja, det gør han, ikke? Normalt ville en søn ikke få sin arv, før faderen var gået bort. Men faderen synes at være en kærlig og gavmild mand. Hvad ellers?«

Klassedeltager: »Den yngste søn virker en smule egoistisk. Det er meget at forlange af en far, der stadig lever.«

Underviser: »Ja, det er det. Han synes kun at tænke på sig selv. Hvad med den ældre søn?«

Klassedeltager: »Indtil videre er han meget tavs.« Klassedeltagerne griner.

Underviser: »Ja, og det siger måske noget om hans karakter. Lad os holde øje med det, når vi nu fortsætter med at læse.«

Da du læste eksemplet, hvad lagde du så mærke til, at underviseren gjorde for at fremme samtalen? Du kan skrive en liste – det vil være din liste og din fortolkning af situationen, så alle dine svar er rigtige. Hvorfor? Fordi det første spørgsmål i dette afsnit var et åbent spørgsmål, og så længe du svarede ærligt, kan du ikke give et forkert svar. Hvis du stiller lignende spørgsmål i en klassesituation, vil det samme gælde for klassedeltagerne, som betyder, at de snart vil opdage, at deres kommentarer er velkomne, og at det er trygt for dem at svare.

Derudover lagde du måske mærke til, at jeg gjorde noget for at beskæftige jeres tanker, før I begyndte at læse. Jeg skrev: »Når I læser følgende eksempel, så prøv at se, om I kan få øje på det, som underviseren gør for at fremme samtalen.« Det gjorde jeg, fordi jeg vidste, at det ville hjælpe jer til at tænke over det, som I skulle til at læse, og forberede jer på at tage del i denne »samtale« bagefter.

Underviseren i dette eksempel anvendte denne teknik to gange: Første gang, da han sagde: »Jeg vil gerne have, at vi ikke kun tænker på den fortabte søn, men også på de andre familiemedlemmer,« og anden gang, da han sagde: »Lad os holde øje med det, når vi nu fortsætter med at læse.« Begge spørgsmål giver deltagerne noget at fokusere på, så de kan være klar til at svare på åbne spørgsmål, når underviseren stiller dem.

Dette hjælper deltagerne til at skabe en forbindelse med det afsnit, der bliver læst op. I stedet for at sidde passive på bænken, læser de nu med og tænker faktisk over skrifterne. Og når oplæsningen er færdig, er de klar til at svare på spørgsmål. Så skal du blot bede om svar og koordinere samtalen.

Læg også mærke til, at du i denne form for drøftelse faktisk underviser fra skriften, ikke blot fra lærerhæftet. Selv om lærerhæftet bør anvendes til at forberede lektionen og er en god kilde til åbne spørgsmål, så bør skrifterne forblive det primære fokus for vores undervisning og læring.

Forbliv fokuseret

Der er en udfordring ved at have mange klassesamtaler: Samtalen kan nemt komme bort fra emnet. Det er vigtigt, at du forbereder din lektion rigtigt godt, så du ved, hvor du vil hen, og så du om nødvendigt er klar til, at få klassen tilbage til hovedemnet. Normalt kræver det blot en smule styring: »Det er interessant, men jeg tror, at vi bevæger os lidt væk fra emnet. Lad os vende tilbage til vores drøftelse af tro.«

Det er også en hjælp, hvis du har en klar og interessant introduktion, så deltagerne ved, hvad lektionens fokus er. Påbegynd så en samtale, hvor du styrer slagets gang.

Til sidst giver du en inspirerende opsummering af det, der blev undervist i. Ord fra en salme eller et digt kan ofte anvendes som en god opsummering. Præsident Boyd K. Packer, præsident for De Tolv Apostles Kvorum, har sagt: »Fortæl dine tilhørere, hvad du vil fortælle dem, fortæl det, og fortæl dem så, hvad du har fortalt dem. Det er en effektiv teknik.«¹

Vær sikker på at bære dit vidnesbyrd om de sandheder, der er blevet drøftet.

Fortæl om følelser og oplevelser

Der ligger dog mere i alt det her end blot at have en god samtale. Når det er passende, vil Ånden inspirere deltagerne i deres kommentarer, så de fortæller det, som Herren ønsker, at klassen skal høre. Som Herren sagde til sine disciple: »For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem« (Matt 18:20).

Vi skal selvfølgelig være forsigtige med at fortælle om dybt personlige eller hellige oplevelser. Men beretninger fra klassedeltagere kan bidrage med meget til enhver lektion. Som seniorklassens lærerhæfte anbefaler: »Udveksl indsigt, følelser og erfaringer, som har tilknytning til lektionen, hvis det er passende. Foreslå, at eleverne kan gøre det samme.«²

Der ligger meget mere i en klassesamtale end at få deltagerne til at give kommentarer. I sidste instans er det et yderst åndeligt anliggende, der kan bringe klassen nærmere Gud.

Efterhånden som du anvender disse teknikker, vil du se vækst i åndelighed og evangelisk kundskab, heriblandt din egen. I stedet for at gruble over, hvordan du skal udfylde klassetiden, vil tiden snart begynde at løbe fra dig. Du vil måske endda se flere deltagere i klassen, idet deltagerne ved, at de vil komme til at være del af en fantastisk samtale – læring fra skrifterne, fra hinanden og fra Herrens Ånd.