Jeg er kristen

Kathy Fjelstul Craig, Arizona, USA

Jeg er skolelærer for en 2. klasse i et samfund, hvor de sidste dages hellige er velkendte. Så jeg blev meget overrasket en dag, da en af mine kolleger fortalte mig, hvad en anden lærer havde sagt om mig. Læreren havde sagt: »Vidste du, at fru Craig ikke er kristen?«

Jeg følte mig splittet indeni. Jeg havde lige mistet min mand efter 28 års ægteskab, og jeg havde været tættere på min Frelser og min himmelske Fader end nogensinde før i mit liv. Jeg vidste, at jeg måtte bære mit vidnesbyrd for denne lærer, men jeg var ikke sikker på, hvordan. Jeg ville ikke fornærme hende, men jeg ville også gerne have, at hun vidste, at sidste dages hellige er kristne.

Den næste morgen hviskede Helligånden til mig, hvad jeg skulle sige. Mens jeg lå i sengen, tænkte jeg på alle de malerier af Jesu Kristi liv, som jeg havde hængende i mit hjem. Hvert eneste maleri havde en særlig plads i mit hjerte og var knyttet til særlige perioder i mit liv. At tænkte på disse malerier bragte de mange ømme følelser, som jeg har for Frelseren, frem i mig.

Især det maleri, der forestiller Frelseren, der stilner det stormende hav. Det minder mig om, at han sejrer over alt, og at jeg gennem ham også kan overvinde alle ting, også et knust hjerte over at have mistet min mand.

Mens jeg fortsat reflekterede over malerierne, blev jeg overvældet af en følelse af taknemlighed for de velsignelser, som jeg havde modtaget ved at tilhøre Frelserens kirke.

Den morgen gik jeg ind på min kollegas kontor på skolen og fortalte hende, at jeg ønskede, at hun skulle vide, at jeg var kristen. Jeg spurgte hende: »Hvor mange malerier af Frelseren har du i dit hjem?« Hun fortalte mig, at hun havde to kors i stedet for malerier i sit hjem.

Jeg fortalte hende om malerierne af Frelseren, som jeg havde i mit hjem, og hvad scenerne i malerierne betød for mig. Derefter bar jeg mit vidnesbyrd om Jesus Kristus og hans forsoning.

Jeg fortalte også min kollega, at det kun var gennem min viden om Jesus Kristus, at jeg havde kunnet overleve det forrige år. Jeg fortalte hende, at hans milde barmhjertighed havde hjulpet mine børn og mig gennem den svære tid med tabet af en far og ægtemand.

Jeg gav hende et kram inden jeg gik, og hun gav mig en oprigtig undskyldning. Jeg er slet ikke i tvivl om, at hun vidste, at jeg som medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige var kristen.