Min mest oprigtige bøn

Jaimee Lynn Chidester, Utah, USA

Da jeg var førsteårsstuderende på college, havde jeg et studiejob i en døgnbutik i en lille by. Jeg havde aftenvagten, der sluttede kl. 23. Trods det trygge område, blev jeg ofte nervøs, når jeg skulle lukke butikken helt alene.

En aften følte jeg mig lidt ekstra urolig. Da jeg var færdig med at rydde op i butikken og var på vej op til kassen for at lukke den, kom der en følelse af skræk over mig. Der var ingen logisk forklaring på, hvorfor jeg skulle blive så bange, men jeg kunne ikke ryste skrækken af mig. Jeg ville ikke overreagere ved at ringe til politiet, men jeg ville også gerne beskyttes, hvis der var en virkelig fare.

Til sidst knælede jeg ned og bad. Jeg fortalte min himmelske Fader, at jeg var bange, og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Det var den mest oprigtige bøn, jeg nogensinde havde bedt.

Da jeg rejste mig, så jeg straks en bil, der kom kørende op til den benzintank, der lå nærmest butikken. Til min store overraskelse og lettelse var det en politibil. Da han hev sit kreditkort frem for at fylde sin bil med benzin, skyndte jeg mig at blive færdig med at lukke butikken ned. Jeg ville gerne benytte mig af hans beskyttende tilstedeværelse og få så meget fra hånden, inden han blev færdig med at tanke. Da han var færdig med at tanke, ringede han fra sin mobil og satte sig ind i sin bil, mens han talte. Han var der stadig, da jeg låste butikken og satte mig ind i min bil. Vi kørte fra butikken samtidigt.

Mens jeg kørte hjem, var jeg forbløffet over, hvor hurtigt min bøn blev besvaret. Jeg takkede ydmygt min himmelske Fader for at have lyttet til mig. Jeg var blevet undervist om, at jeg var en datter af Gud, men indtil den aften, havde jeg aldrig følt hans kærlighed til mig så nær og så håndgribelig. Ord kan ikke beskrive den fred, jeg følte i mit hjerte. Jeg ved, at Herren vil velsigne mig, hvis jeg har tro og beder om hans hjælp.