Det var ikke det, jeg havde lært
Irene Taniegra, Filippinerne
En dag måtte jeg tage et par timer fri fra arbejde for at foretage nogle ærinder for min mor. Den morgen gik jeg ind på kontoret og fortalte en kollega, at jeg ville være væk den eftermiddag. Under en pause hviskede hun til mig: »Jeg kan hjælpe dig med flexuret.«
»Ellers tak,« sagde jeg.
Da jeg var ved at forlade kontoret for at nå en bus, fulgte hun efter mig hen til flexuret. Hun sagde stille: »Hvorfor stempler du ikke ind til eftermiddagsvagten, så stempler jeg dit kort, når jeg går hjem?«
Før jeg fik sagt et ord, tilføjede hun: »Hør, vores løn er under mindstelønnen, så det er helt okay at gøre det her. Det er kun et lille beløb. Desuden er vi ikke de eneste, der gør det.«
Jeg begyndte at overveje det, hun havde sagt. Hun havde nogle gode pointer, og jeg vidste, at hun havde en god hensigt. Men det var ikke det, jeg havde lært i Kirken.
Jeg opbød alt mit mod og min beslutsomhed og sagde mildt: »Min ven, Herren er god, og hvis han velsigner os, så kan vi modtage mere fra ham end det beløb.«
Hun gik og var en smule irriteret over, at jeg havde afvist hendes tilbud. På vej hen til busstoppestedet, bekymrede jeg mig over, hvor lidt løn jeg ville få. Jeg vidste, at vi måtte købe mindre mad den følgende måned.
Mens jeg gik, kom jeg i tanke om en af salmerne: »Men tænk dig om før handling […] og du kan trygt forlade dig på Guds kærlighed.«1 Så kom jeg i tanke om en sætning fra en anden salme: »Vælg kun ret, og Gud velsigner dig i overflod.«2
Disse sætninger styrkede min beslutning om ikke at give efter for fristelse, men at stole på Herrens løfter.
Der er nu gået tre år siden den hændelse, og jeg har nu et nyt job. Herren har i den grad velsignet mig. Det tog tid, men salmernes løfte blev opfyldt, og jeg føler, at der fortsat vil komme mange velsignelser til mig, hvis jeg fortsat vælger det rette. Jeg er taknemlig for salmerne, som giver mig mod til at holde fast i det, der er ret i Guds øjne.