Arbejde, tjeneste og åndelig selvhjulpenhed
Velsignelserne ved hårdt arbejde og tjeneste rækker ud over timelig hjælp.
Murerarbejde som 16-årig
Det er altafgørende at lære at arbejde hårdt, når man er ung. Fysisk hårdt arbejde er en del af livet. Det lærte jeg, da jeg blev kaldet på en særlig kirketjenestemission til at hjælpe med at opføre kirkebygninger. Jeg var kun 16 år, og jeg var lige blevet færdig med folkeskolen. Jeg skulle være en del af murerholdet. Det var hårdt arbejde, men jeg kunne lide det.
Vi blev sat i grupper og rejste fra Sverige, hvor jeg boede, til flere omkringliggende lande. Hvert sted blev det arrangeret, at vi boede hos et medlem fra den lokale menighed. Jeg blev forundret over den villighed, som gode, stærke kirkemedlemmer havde til at åbne til deres hjem og bidrage med det, de nu kunne. Selv om de ikke havde så meget økonomisk overskud, havde de et ønske om at tjene.
De fleste unge mænd, der blev kaldet til disse kirketjenestemissioner, var ældre, men jeg var kun 16. Jeg tjente senere på en fuldtidsmission, da jeg var 19. Da min bror og jeg modtog vores kaldelse, kom vores far til os og sagde: »Selv om det kun er en midlertidig afbrydelse af jeres videregående uddannelser, så ønsker jeg, at mine sønner tidligt lærer at tjene i Kirken. At opnå den erfaring vil være et fundament for måden, hvorpå I møder livet.« I dag er det en prioritet for unge mænd at besvare kaldet til at tjene en fuldtidsmission.
Da jeg modtog kaldelsen til at tjene på denne mission, var jeg en smule nervøs, men jeg tøvede ikke med at tage imod den. Jeg har fra en meget tidlig alder lært at sige ja, når jeg bliver bedt om at virke i et hvilket som helst embede i Herrens værk. Så jeg følte mig mere begejstret end nervøs. Det var en fantastisk oplevelse at være med til at opføre kirkebygninger for Kirken.
Opnå vidnesbyrd og selvhjulpenhed
Jeg ved, at det er gennem tjeneste af andre, at vi kan få en kærlighed til og et vidnesbyrd om evangeliet. I løbet af den tid, hvor jeg som ung mand var væk fra min familie, lærte jeg, at jeg måtte tage ansvar for mit liv – ikke kun fysisk, men også åndeligt. Jeg lærte også, hvordan man virkelig lytter til og følger Åndens tilskyndelser.
Men de følelser og evner kom ikke kun under min kirketjenestemission. Mit vidnesbyrd og mit ønske om at tjene tog form længe før missionen. Som ung var jeg genert, og jeg havde endda talevanskeligheder på grund af min usikkerhed. Men efterhånden som jeg tog del i tjeneste, blev jeg gradvist styrket – skridt for skridt. Jeg fik muligheder for at lære, tjene og udvikle mig gennem kaldelser og opgaver i vores gren. Jeg blev ivrigt engageret (se L&P 58:27). Jeg lærte, at i livet ender man ikke der, hvor man begynder; startstedet er begyndelsen på et liv i forandring.
Et løfte om at hjælpe os
Nøglen til at skabe den forandring er altid at huske, hvem vi er. Vi er vor himmelske Faders sønner og døtre. Vi er hver især blevet født med et løfte: Når vi indgår og forbliver trofaste mod pagter og gør vores bedste med vore omstændigheder, talenter og evner, så vil vi vende ærefuldt tilbage til vor himmelske Fader. Det er en del af vores evige perspektiv, og vi må huske på, at vi ikke er alene. Vor himmelske Fader vil give os kraften og evnen til at møde vore udfordringer.
Det var gennem de oplevelser, jeg havde, da jeg tjente meget tidligt i mit liv, at jeg begyndte at skabe min egen selvtillid i Herren. Lære og Pagter 121:45 opfordrer os til at lade vores »selvtillid vokse sig stærk i Guds nærhed«. Når du tager del i Herrens tjeneste, vil du føle hans Ånd, du vil føle hans kærlighed, og du vil komme til at forstå, at selv om dette liv er en prøvestand, så er du ikke alene. Når du lever retskaffent og tjener, vil du blive skænket hjælp og kræfter, som overstiger dine egne.