2014
Konferencen og mig
April 2014


Unge

Konferencen og mig

Forfatteren bor i Toronto, Canada.

Før i tiden fandt jeg konferenceweekenden lang og kedelig. Men med tiden er jeg kommet til at holde meget af den og ser frem til den. Konferenceweekenden kan være en åndelig opladning, men det er let at lade disse følelser aftage, når dagligdagen igen begynder den følgende mandag. Nogle af de følgende forslag har hjulpet mig til fortsat at få så meget ud af konferencen som muligt.

Jeg forbereder mig på konferencen ved at nedskrive spørgsmål og tager så noter efterhånden som mine spørgsmål bliver besvaret. Bagefter kan jeg godt lide at downloade konferencetalerne eller musikken fra LDS.org og lægge dem på en MP3 spiller, så jeg kan lytte til en tale eller en salme under mine daglige gøremål. Jeg holder også meget af at studere konferenceudgaven af Liahona. Jeg understreger og skriver noter i margen i mit eget eksemplar. Når det så er ved at være tid til den næste konference, er mit tidsskrift godt brugt. Min familie studerer somme tider budskaberne sammen til familieaften.

Det kræver arbejde at bevare den ånd, vi føler under konferencen, og fortsat at lære af budskaberne. Men det har været en stor velsignelse for mig at gøre dette. Jeg har modtaget så meget styrke og vejledning i nødens stund ved at studere konferencebudskaberne, og jeg ved, at disse budskaber er inspirerede.