Særlige vidner om den levende Kristus
Medlemmer af Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum er nutidige profeter, seere og åbenbarere, der står som »særlige vidner om Kristi navn i hele verden« (L&P 107:23). De har således ansvar for at vidne om Jesu Kristi guddommelighed og om hans mission som verdens Frelser og Forløser.
I de følgende citater bærer disse udvalgte og bemyndigede mænd deres vidnesbyrd om Frelserens forsoning, opstandelse og levende virkelighed.
Jesus er vor Forløser
»Af hele mit hjerte og af min sjæls inderlighed opløfter jeg min røst og bærer vidnesbyrd som et særligt vidne og erklærer, at Gud lever. Jesus er hans Søn, Faderens Enbårne i kødet. Han er vor Forløser; han er vor Formidler hos Faderen. Det var ham, som døde på korset for at sone for vore synder. Han blev opstandelsens førstegrøde. Fordi han døde, skal vi alle leve igen. ›O, hvilken skøn glæde, denne erklæring bringer: Jeg ved, at min Forløser lever‹« (»Han lever! Vor Forløser stor«, Salmer og sange, nr. 70).
Præsident Thomas S. Monson, »Han lever, vor Forløser stor!« Liahona, maj 2007, s. 25.
Jeg er et vidne
»Jeg er et vidne om Herrens opstandelse, så sikkert som hvis jeg havde været der den aften med de to disciple i huset på vejen til Emmaus. Jeg ved, at han lever, så sikkert som Joseph Smith vidste det, da han så Faderen og Sønnen i lyset den herlige morgen i en lund i Palmyra
… Det bærer jeg vidnesbyrd om som vidne om den opstandne Frelser og om vor Forløser.«
Præsident Henry B. Eyring, førsterådgiver i Det Første Præsidentskab, »Kom til mig«, Liahona, maj 2013, s. 25.
Forsoningen og frelse
»Gud Faderen er ophavsmanden til evangeliet. Det er en afgørende del af Guds frelsesplan eller forløsningsplan. Det bliver kaldt Jesu Kristi evangelium, fordi det er Jesu Kristi forsoning, der gør forløsning og frelse mulig. Gennem forsoningen bliver alle mænd, kvinder og børn betingelsesløst forløst fra fysisk død, og alle bliver forløst fra deres egne synder på betingelse af, at de modtager og adlyder Jesu Kristi evangelium …
Dette bærer jeg vidnesbyrd om af hele mit hjerte og sind.«
Præsident Dieter F. Uchtdorf, andenrådgiver i Det Første Præsidentskab, »Har vi ikke grund til at fryde os?« Liahona, nov. 2007, s. 19, 21.
Jesus er Kristus
»Jeg ved, at Gud er vor Fader. Han præsenterede sin Søn Jesus Kristus for Joseph Smith. Jeg kundgør over for jer, at jeg ved, at Jesus er Kristus. Jeg ved, at han lever. Han blev født i tidens midte. Han underviste i sit evangelium og blev prøvet. Han led og blev korsfæstet og opstod den tredje dag. Han har, ligesom sin Fader, et legeme af kød og knogler. Han udførte sin forsoning. Om ham bærer jeg vidnesbyrd. Jeg er et vidne om ham.«
Præsident Boyd K. Packer, præsident for De Tolv Apostles Kvorum, »De Tolv«, Liahona, maj 2008, s. 87.
En løsesum for menneskeheden
»Jesus Kristus er midtpunktet i Faderens evige plan, Frelseren, som blev givet i løsesum for menneskeheden. Gud sendte sin elskede Søn for at overvinde Adams og Evas fald. Han kom til jorden som vor Frelser og Forløser. Han besejrede forhindringen i form af den fysiske død for os ved at give afkald på sit eget liv. Da han døde på korset, blev hans ånd adskilt fra hans krop. På den tredje dag blev hans ånd og krop for evigt genforenet for aldrig mere at blive adskilt.«
Ældste L. Tom Perry fra De Tolv Apostles Kvorum, »Frelsesplanen«, Liahona, nov. 2006, s. 71.
Den vigtigste handling i menneskets historie
»[Frelserens] forsoning fandt sted i Getsemane have, hvor han svedte store bloddråber (se Luk 22:44), og på Golgata, hvor hans legeme blev løftet op på korset på »hovedskalsstedet«, som tilkendegiver død (Mark 15:22; Matt 27:33; se også 3 Ne 27:14). Denne uendelige forsoning skulle sætte mennesket fri fra dødens uendelighed (se 2 Ne 9:7). Frelserens forsoning virkeliggjorde opstandelsen og muliggjorde evigt liv for alle. Hans forsoning blev den vigtigste handling i menneskets historie.«
Ældste Russell M. Nelson fra De Tolv Apostles Kvorum, »Den fred og glæde, som kommer af at vide, at Frelseren lever«, Liahona, dec. 2011, s. 22.
Et offer for synd
»Jesus Kristus udholdt ubegribelige lidelser for at bringe sig selv som offer for alles synder. Dermed ofredes det ultimativt bedste – det rene, lydefri lam – for den ultimative sum af ondskab – hele verdens synder …
Dette offer – Jesu Kristi forsoning – er midtpunktet for hele frelsesplanen …
Jeg ved, at Jesus Kristus er Gud den evige Faders Enbårne Søn. Jeg ved, at takket være hans sonoffer, er vi sikre på udødelighed og har mulighed for evigt liv. Han er vor Herre, vor Frelser og Forløser.«
Ældste Dallin H. Oaks, De Tolv Apostles Kvorum, »Ofre«, Liahona, maj 2012, s. 19, 22.
Frelseren vejleder sin kirke i dag
»Jesu Kristi forsoning var en absolut nødvendig del af vor himmelske Faders plan for sin Søns jordiske mission og for vores frelse. Hvor taknemlige bør vi ikke være for, at vor himmelske Fader ikke greb ind, men snarere modstod sit faderlige instinkt om at redde sin elskede Søn. Takket være hans evige kærlighed til os, tillod han Jesus at fuldføre sin forudordinerede mission – at blive vores Forløser …
Jesus Kristus – menneskehedens Frelser og Forløser – er ikke død. Han lever – Guds opstandne Søn lever – det er mit vidnesbyrd, og han leder sin kirke i dag.«
Ældste M. Russell Ballard Fra De Tolv Apostles Kvorum, »Forsoningen og værdien af én sjæl«, Liahona, maj 2004, s. 85, 86.
Vores håb, vor Formidler, vor Forløser.
»Vores sikkerhed ligger i vor himmelske Fader og hans elskede Søn, Jesus Kristus. Jeg ved, at Frelseren elsker jer. Han vil styrke jeres indsats for at styrke jeres vidnesbyrd, så det bliver en overlegen kraft for det gode i jeres liv, en kraft, som vil opretholde jer i nødens stund og give jer fred og sikkerhed i disse usikre tider.
Som en af hans apostle, der er bemyndiget til at bære vidnesbyrd om ham, vidner jeg højtideligt om, at jeg ved, at Frelseren lever, at han er et opstandent, herliggjort væsen, der besidder fuldkommen kærlighed. Han er vores håb, vor Formidler, vor Forløser.«
Ældste Richard G. Scott fra De Tolv Apostles Kvorum, »Kraften i et stærkt vidnesbyrd«, Liahona, jan. 2002, s. 103.
At drikke af det bitre bæger
»I Getsemane have undlod vor Frelser og Forløser ikke at drikke forsoningens bitre bæger (se L&P 19:16-19). Og på korset underkastede han sig igen Faderens vilje, indtil han til sidst kunne sige: ›Det er fuldbragt‹ (Joh 19:30). Han havde holdt ud til enden. Som svar på Frelserens fuldkomne lydighed i at stå fast, erklærede vor himmelske Fader: ›Se, min elskede Søn, i hvem jeg har velbehag, i hvem jeg har herliggjort mit navn‹ (3 Ne 11:7)
… Lad os herliggøre Guds navn ved at stå fast med vor Frelser, Jesus Kristus. Jeg bærer mit særlige vidnesbyrd om, at han lever.«
Ældste Robert D. Hales fra De Tolv Apostles Kvorum, »Stå fast på hellige steder«, Liahona, maj 2013, s. 51.
Guds eneste fuldkomne barn
»Jeg ved, at Gud til alle tider, på alle måder og under alle omstændigheder er vor kærlige, tilgivende himmelske Fader. Jeg ved, at Jesus var hans eneste fuldkomne barn, hvis liv blev givet i kærlighed i overensstemmelse med både Faderens og Sønnens vilje for at forløse resten af os, der ikke er fuldkomne. Jeg ved, at han opstod fra døden for at leve igen, og fordi han gjorde det, vil I og jeg også gøre det.«
Ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum, »Jeg tror«, Liahona, maj 2013, s. 95.
Jeg ved, at Frelseren lever
»Jeg bærer mit vidnesbyrd om min påskønnelse af Herren Jesu Kristi uendelige og evige offer. Jeg ved, at Frelseren lever. Jeg har oplevet både hans forløsende kraft og hans opbyggende kraft, og jeg vidner om, at disse kræfter er virkelige og tilgængelige for enhver. Ja, ›i Herrens styrke‹ kan vi gøre og overvinde alt, mens vi vandrer fremad på livets rejse.«
Ældste David A. Scott fra De Tolv Apostles Kvorum, »Forsoningen og livets rejse«, Liahona, apr. 2012, s. 19.
Kristus opfyldte sin mission
»Frelseren påtog sig ›menneskehedens syndebyrde‹ og ›de rædsler, som Satan … kunne bibringe‹ (James E. Talmage, Jesus Kristus, s. 638). I den sammenhæng udholdt han de ulovligt gennemførte rettergange og de frygtelige og tragiske begivenheder, der ledte til hans korsfæstelse. Det kulminerede til sidst i Kristi opstandelse i triumf påskesøndag. Kristus fuldførte sin hellige mission som Frelser og Forløser. Vi vil opstå fra døden, og vores ånd vil blive genforenet med vores legeme …
Som apostel bærer jeg mit vidnesbyrd om, at Jesus Kristus lever og er verdens Frelser og Forløser. Han har banet vejen til sand lykke.«
Ældste Quentin L. Cook fra De Tolv Apostles Kvorum, »Vi følger Jesus Kristus«, Liahona, maj 2010, s. 83-84, 86.
Frelseren forløste os
»Frelserens lidelser i Getsemane og hans smerte på korset forløser os fra synd ved at opfylde de krav, som retfærdigheden har til os. Han udviser nåde og tilgiver dem, som har omvendt sig. Forsoningen indfrier også den gæld, som retfærdigheden har til os ved at hele og kompensere for enhver lidelse, som vi uforskyldt har lidt. ›For se, han lider alle menneskers smerter, ja, hver eneste levende skabnings smerter, både mænds, kvinders og børns, som hører til Adams slægt« (2 Ne 9:21; se også Alma 7:11-12)
… Den ultimative forløsning sker ene og alene gennem Jesus Kristus. Jeg anerkender ham ydmygt og taknemligt som Forløseren.«
Ældste D. Todd Christofferson fra De Tolv Apostles Kvorum, »Forløsning«, Liahona, maj 2013, s. 110, 112.
Opstandelsen og livet
»Frem for alt proklamerer vi vor Frelser og Forløser, Jesus Kristus. Alt, hvad vi er – alt, hvad vi nogensinde vil blive – skylder vi ham …
Hans ord lyder ned gennem århundrederne:
›Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør.
Og enhver, som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø‹ (Joh 11:25-26).
Brødre og søstre, han lever. Han er opstanden. Han vejleder sit hellige værk på jorden.«
Ældste Neil L. Andersen fra De Tolv Apostles Kvorum, »Kom til ham«, Liahona, maj 2009, s. 80.