Følg profeten
Fra en tale holdt ved et CES-foredrag på Brigham Young University-Idaho den 5. maj 2013. Hvis du vil læse hele teksten, så gå ind på lds.org/broadcasts.
Når vi følger præsident Monson og prøver at blive mere som ham, vil vi uvægerligt opnå succes med at være en mere trofast discipel af Herren Jesus Kristus.
For mange år siden, lige før generalkonferencen, lærte præsident Thomas S. Monson os endnu en vidunderlig lektie. Denne gang var det til generalautoriteterne, der var rejst til Salt Lake City, hvoraf mange kom fra steder rundt om i verden, hvor de tjente i områdepræsidentskaber. Vi var samlede for at blive instrueret af Det Første Præsidentskab og De Tolv.
Da mødet skulle til at begynde, så vi alle ud til at være til stede undtagen præsident Monson. Et par minutter før mødet skulle begynde, ophørte talen blandt os, og vi sad alle ærbødigt og lyttede til præludiet og ventede på, at profeten ville komme hvert øjeblik.
Vi ventede tålmodigt, mens klokken blev 9 og lidt mere. En eller anden gik ud af sidedøren – tydeligvis for at se, om der var brug for hjælp. Da han vendte tilbage, sagde han: »Præsident Monson er lige på trapperne.«
Omkring et kvarter senere trådte præsident Monson ind i lokalet. Af respekt, rejste vi os, da han trådte ind. Vi var glade for at se ham og for at se, at han så ud til at have det godt. Det så ikke ud til, at der var en tydelig årsag til hans forsinkelse.
Præsident Monson gik straks hen til talerstolen og sagde: »Brødre, jeg er ked af, at jeg er forsinket, men min hustru havde brug for mig her til morgen.«
Jeg var dybt imponeret og ydmyg, og jeg kunne ikke abstrahere fra hans ord.
Dette var et meget vigtigt møde. Hele Kirkens seniorledelse var samlet, men præsident Monson satte eksemplet for os alle. Hans hustru havde brug for ham, og han tog den fornødne tid til at tage sig af hende. Det var en enorm prædiken. Jeg husker intet andet, der blev sagt den dag, men jeg kan huske den prædiken: »Min hustru havde brug for mig.«
Følg profetens eksempel
Jeg vil foreslå fem måder, hvorpå vi kan følge præsident Monsons eksempel.
1. Vi kan være positive, og vi kan være glade.
I Den Kostelige Perle beskrives profeten Joseph Smith som havende et »muntert udtryk« (JS-H 1:28). Man kan også beskrive præsident Monson som værende »munter«.
Ved en bestemt lejlighed sagde præsident Monson: »Vi … kan vælge at have en positiv indstilling. Vi kan ikke ændre på vinden, men vi kan tilpasse sejlene. Med andre ord, så kan vi vælge at være glade og positive, uanset hvad der møder os.«1
En dag sad jeg og ventede uden for Det Første Præsidentskabs mødelokale. Jeg var blevet inviteret til at tage del i et møde vedrørende tempelanliggender. Jeg sad stille uden for lokalet, alene. Jeg troede, at Det Første Præsidentskabs møde allerede var i gang, og at jeg ville blive budt indenfor om få minutter.
Mens jeg sad der, kunne jeg høre nogen komme fløjtende ned ad gangen. Jeg tænkte ved mig selv: »Nogen forstår vist ikke, hvad der passer sig. Man går ikke rundt og fløjter uden for Det Første Præsidentskabs mødelokale.«
Et øjeblik efter kom den fløjtende gående rundt om hjørnet – det var præsident Monson. Han var glad, og han var positiv. Han tog varmt imod mig og sagde: »Vi går i gang med mødet om få minutter.«
Selv med hele Kirkens vægt på sine skuldre er han et eksempel på glæde, og han har altid en positiv indstilling. Vi burde være sådan.
2. Vi kan være venlige og kærlige mod børn.
Jesus talte ofte om børn. Hans profet, præsident Monson, taler også ofte om børn. Det er især ved tempelindvielser, at jeg har lagt mærke til, hvordan han holder af børn, og gennem sit eksempel lærer han os, hvordan vi skal behandle dem. Ved hver tempelindvielse fokuserer han på børnene. Han holder meget af at involvere dem ved hjørnestensceremonien og inviterer altid et par stykker af dem til at påføre mørtel på hjørnestenen og derved deltage i den symbolske færdiggørelse af templet. Han gør det sjovt for dem. Han gør det mindeværdigt for dem. Han har altid et stort smil til dem. Han opmuntrer og roser dem. Det er vidunderligt at være vidne til.
Hans varme modtagelse indebærer af og til også at give high five, vrikke med sine ører og opmuntre dem til at tjene på mission og blive gift i templet.
For et par år siden var det planlagt, at præsident Monson skulle indvie templet ved Oquirrh Mountain i Utah på sin fødselsdag. Da han ankom til templet og nærmede sig templets hoveddør, havde en gruppe unge samlet sig. De vidste tydeligvis, at det var præsident Monsons fødselsdag, for de begyndte at synge »Happy Birthday« for ham. Han stoppede op og vendte sig mod dem med et stort smil. Han begyndte endda at svinge med armene, som om han ledte dem i sang. Sidst i sangen tilføjede de: »And many more.« Han sagde til mig: »Det er min yndlingssætning.«
Kirkens børn og unge elsker ham, og jeg tror, at det er fordi, at de ikke er i tvivl om, at han også elsker dem!
3. Vi kan altid følge Åndens tilskyndelser.
Præsident Monsons hengivenhed over for Herren og hans forpligtelse til at følge Åndens tilskyndelser, udtrykte han på smukkeste vis med disse ord: »Den dejligste oplevelse i livet, som jeg kender til, er at føle en tilskyndelse og handle på den og så senere finde ud af, at den var en opfyldelse af en eller andens bøn eller behov. Og jeg vil altid gerne have, at Herren ved, at hvis han skal have løbet ærinder, så vil Tom Monson gerne løbe de ærinder for ham.«2
Dette er et eksempel, vi alle burde have et ønske om at følge.
4. Vi kan holde af templet.
Præsident Monson vil blive husket som en af de største tempelbyggere i Kirkens historie. Siden han blev Kirkens præsident i februar 2008, har han fortsat det store værk med tempelbyggeriet. I de seks år, hvor præsident Monson har været profet, har han bekendtgjort planer om at opføre 33 nye templer.
Præsident Monson har sagt: »Må vi hver især leve værdigt med rene hænder og rent hjerte, så templet kan røre os og vores familie.«3
Han har også givet dette vidunderlige løfte: »Når vi elsker templet og rører templet og går i templet, vil vores liv afspejle vores tro. Når vi kommer til disse, Guds hellige huse, og når vi husker de pagter, som vi indgår der, vil vi være i stand til at bære hver eneste prøve og overvinde hver eneste fristelse.«4
Lad os følge det mønster, som profeten har vist os ved at holde af templet.
5. Vi kan være venlige, betænksomme og kærlige.
Præsident Monson er et vidunderligt eksempel på at elske andre. Hele hans tjenestegerning har været fyldt med hjemmebesøg, at lægge velsignende hænder på hovedet, foretage uventede opkald til trøst og opmuntring, sende breve med anerkendelse og påskønnelse, besøge hospitaler og plejehjem og finde tid til at tage til begravelser trods et meget travlt skema.
Præcis som Frelseren ville gøre, har Thomas Monson færdedes overalt og gjort vel (se ApG 10:38) og velsignet og elsket andre; det har været den drivende kraft i hans liv.
Et pragtfuldt eksempel på præsident Monsons venlighed fandt sted i 2012. Da det smukke tempel i Brigham City i Utah nærmede sig færdiggørelsen, mødtes jeg med Det Første Præsidentskab for at drøfte planerne for tempelindvielsen. Eftersom Brigham City kun ligger en time nord for Salt Lake City, ville det have været meget nemt for præsident Monson at rejse dertil til indvielsen.
I stedet sagde præsident Monson: »Brigham City er præsident Boyd K. Packers hjemby, denne ædle apostel, som i så mange år har siddet ved min side i De Tolv. Jeg ønsker, at han får æren og velsignelsen af at indvie templet i hans hjemby. Jeg holder mig borte, og jeg giver præsident Packer opgaven at indvie templet i Brigham City. Jeg ønsker, at det bliver hans dag.«
Det blev en vidunderlig dag for præsident Packer og søster Packer, som også voksede op i Brigham City. Jeg blev meget rørt over præsident Monsons venlige og storsindede gestus over for sin medapostel. Vi kan alle være sådan. Vi kan dele og være venlige og tænke mere på dem omkring os.
En profets eksempel
Præsident Monson har med sine vidunderlige og inspirerende budskaber ved generalkonferencerne lært os, hvordan vi skal leve vores liv. Han har lært os, hvordan vi skal være Jesu Kristi tilhængere gennem sit pragtfulde og vidunderlige, personlige eksempel. Herren har i sandhed givet os et forbillede i alle ting, og et af forbillederne, som vi bør søge at følge, er vor elskede profets eksempel.
Jeg vidner om, at der en Gud i himlen, der kender os og elsker os. Han har givet os en profet – til at vejlede os, undervise og lede os i disse sidste dage. Jeg tror på, at Herren forventer af os, at vi elsker profeten, opretholder ham og følger hans eksempel.
Jeg anser det som en velsignelse at have levet i en tid, hvor Thomas S. Monson er Herrens profet. Når vi følger ham og prøver at blive mere som ham, vil vi uvægerligt opnå succes med at være mere trofaste disciple af Herren Jesus Kristus.