Kraften til at velsigne alle mennesker
Kirkens ledere har lært os, at præstedømmets ordinancer og pagter er tilgængelige for alle Guds børn – mænd og kvinder.
»Præstedømmet er Guds kraft og myndighed til frelse og velsignelse af alle – mænd, kvinder og børn …
Der er nogle særlige velsignelser fra Gud til enhver værdig person, som bliver døbt, modtager Helligåndsgaven og regelmæssigt deltager i nadveren. Templet giver yderligere lys og styrke tillige med løfter om evigt liv (se L&P 138:37, 51).«
Ældste Neil L. Andersen fra De Tolv Apostles Kvorum, »Præstedømmets kraft«, Liahona, nov. 2013, s. 92.
»Præstedømmeordinancer og -pagter giver adgang til fylden af de velsignelser, som Gud har lovet os, hvilke er gjort mulige gennem Frelserens forsoning. De udruster Guds sønner og døtre med kraft, Guds kraft, og giver os mulighed for at modtage evigt liv – at vende tilbage til Guds nærhed og bo sammen med ham i hans evige familie.«
Carole M. Stephens, førsterådgiver i Hjælpeforeningens hovedpræsidentskab, »Ved vi, hvad vi har?« Liahona, nov. 2013, s. 12.
»Det er afgørende for os at forstå, at vor himmelske Fader har sørget for en måde, hvor alle hans sønner og døtre, har adgang til velsignelserne igennem kraften og styrken i præstedømmet. Dette er centralt i Guds plan for hans åndelige børn, som han selv siger: ›For se, dette er min gerning og herlighed: At tilvejebringe udødelighed og evigt liv for mennesket‹ (Moses 1:39).«
Ældste M. Russell Ballard Fra De Tolv Apostles Kvorum, »›Dette er min gerning og herlighed‹«, Liahona, maj 2013, s. 19.