Brug frelsesplanen til at besvare spørgsmål
Ved vi, hvor vi kan finde svarene, når vi eller andre har spørgsmål til Jesu Kristi evangelium?
Vi lever i en spændende tid. Jesu Kristi gengivne evangelium er ved at komme »ud af dunkelhed« (L&P 1:30). Deraf kommer, at flere af vor himmelske Faders børn, som ikke er af vores tro, hører om »mormonerne«. Nogle hører ting, der lyder mærkværdigt og forvirrende. Andre hører ting, der føles bekendt og opmuntrende. Begge parter kommer måske til os, når de ønsker svar på deres spørgsmål. Mange svar kan findes i frelsesplanen, som også kendes som »den store plan for lykke« (Alma 42:8).
De oftest stillede spørgsmål er: »Hvor kommer jeg fra?« »Hvorfor er jeg her?« og »Hvor skal jeg hen efter dette liv?« Alle disse spørgsmål kan besvares af de sandheder, der findes i frelsesplanen. Denne artikel giver nogle af de svar, som skrifterne og vores profet, præsident Thomas S. Monson har givet på disse spørgsmål.
Hvor kom jeg fra?
Vi er evige væsener. Vi boede med Gud som hans åndelige børn, før dette liv. Præsident Monson har sagt: »Apostlen Paulus lærte os: ›Vi er også af hans slægt‹ (ApG 17:29).« »Eftersom vi ved, at vores fysiske legeme er vore jordiske forældres afkom, må vi omhyggeligt undersøge, hvad Paulus mener med de ord. Herren har erklæret, at ›ånden og legemet udgør menneskets sjæl‹ (L&P 88:15). Således er det vores ånd, som er Guds afkom. Den, der skrev Hebræerbrevet, henviser til Gud som ›åndernes Fader‹ (Hebr 12:9)«.1
Hvorfor er jeg her?
Om vores liv på jorden har præsident Monson sagt: »Hvor bør vi være taknemlige for en vís Skaber, der skabte en jord og satte os på den med et slør af glemsel over vores tidligere tilværelse, så vi kan opleve en prøvetid, hvor vi får mulighed for at bevise, hvem vi er, for at gøre os fortjente til alt det, som Gud har forberedt til os.
Det er klart, at et af hovedformålene med vores liv på jorden er at få et legeme af kød og knogler. Vi har også fået handlefrihedens gave. På tusinder måder har vi det privilegium, at vi selv kan vælge. Her lærer vi af erfaringens dyrekøbte lærepenge. Vi skelner mellem godt og ondt. Vi lærer forskellen på bittert og sødt. Vi opdager, at der knytter sig konsekvenser til vore handlinger.«2
Hvor skal jeg hen efter dette liv?
Alle mennesker vil møde døden. Men »kan en, der er død, få liv?« (Job 14:14). »Vi ved, at døden ikke er afslutningen,« har præsident Monson sagt. »Levende profeter har belært om den sandhed i alle tidsaldre. Den står også i vore hellige skrifter. I Mormons Bog finder vi dette specifikke svar og disse trøstende ord:
›Se, angående sjælens tilstand mellem døden og opstandelsen: Se, det er blevet mig kundgjort af en engel, at alle menneskers ånder, så snart de har forladt dette dødelige legeme, ja, alle menneskers ånder, hvad enten de er gode eller onde, bliver ført hjem til den Gud, der gav dem livet.
Og da skal det ske, at de retfærdiges ånder bliver modtaget i en tilstand af lykke, som kaldes paradis, en tilstand af hvile, en tilstand af fred, hvori de skal hvile fra alle deres besværligheder og fra al bekymring og sorg‹ [Alma 40:11-12].«3
Når vi opstår, kommer vi til det celestiale rige med en herlighed som solens, det terrestriale rige med en herlighed som månens, det telestiale rige med en herlighed som stjernernes eller til det yderste mørke (se L&P 76).
Findes der virkelig en Gud? Er Satan virkelig?
Vor himmelske Fader, Jesus Kristus og Satan var alle del af det store råd i himlen, der blev holdt, før vi blev født. Som en del af frelsesplanen bad vor himmelske Fader om en, der kunne tage til jorden og sone for vore synder. Han sagde: »Hvem skal jeg sende? Og en [Jesus Kristus], der var Menneskesønnen lig, svarede: Her er jeg, send mig. Og en anden [Satan] svarede og sagde: Her er jeg, send mig. Og Herren sagde: Jeg vil sende den første.
Og den anden [Satan] blev vred og bestod ikke sin første prøvestand, og den dag fulgte mange efter ham« (Abr 3:27-28; se også L&P 29:36-37; Moses 4:1-4).
Har vi kraften til at modstå Satans fristelser?
Den tredjedel af ånder, der valgte at følge Satan efter rådet i himlen, blev stødt ud sammen med ham. De og Satan forbliver ånder uden fysisk legeme. Profeten Joseph Smith lærte os: »Alle væsener, som har et legeme, har magt over dem, som intet legeme har.«4 Altså kan Satan friste os, men vi har kraften til at modstå.
Hvorfor kan det nogle gange føles som om, at vor himmelske Fader ikke besvarer mine bønner?
»Bøn er en handling, gennem hvilken Faderens og barnets vilje bringes i overensstemmelse. Formålet med bøn er ikke at få Gud til at ændre sindelag« (Bible Dictionary, »Prayer«, Guide til Skrifterne, »Bøn«). Bøn er et redskab, der hjælper os til at træffe en beslutning om, hvorvidt vi vil bruge vores handlefrihed til at bringe vores vilje i overensstemmelse med Guds (se Abr 3:25). Vor himmelske Fader besvarer altid vore bønner, men svarene kan komme i form af ja, nej eller ikke endnu. Timing er vigtigt.
Hvorfor har jeg udfordringer, når jeg stræber efter at leve et godt liv?
Udfordringer er en del af frelsesplanen. De gør os stærkere, lutrer os og renser os, når vi har tillid til Jesus Kristus og hans evangelium. Vor himmelske Fader hjælper os under vore udfordringer. Vore prøvelser vil »give [os] erfaring og skal være til gavn for [os]« (L&P 122:7).
Hvordan ved jeg, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert?
Alle Guds børn er født med Kristi lys, som hjælper os til at »kende godt fra ondt« (Moro 7:16). Derudover kan Helligånden bære vidnesbyrd for os i vores sind og hjerte med følelser af fred og varme om sandheden (se L&P 8:2-3).
Kan jeg blive tilgivet, hvis jeg har begået alvorlige synder?
Gud vidste, at vi alle ville synde, mens vi lærer at vælge mellem godt og ondt.5 Alle synder har dog en straf knyttet til sig. Retfærdigheden kræver, at man tager sin straf. I sin barmhjertighed lod vor himmelske Fader Jesus Kristus udføre forsoningen og derved imødekomme retfærdighedens krav for os alle (se Alma 42). Med andre ord betalte Kristi lidelser i Getsemane og død på Golgata prisen for alle vore synder, hvis vi anvender Kristi forsoning ved at omvende os og modtage evangeliets ordinancer. Vore synder kan blive tilgivet (se L&P 1:31-32).