Har du nogensinde drømt om at bo på en ø? Det her er Alejandria, men hendes familie og venner kalder hende for Dria. Hun bor på øen Cebu i Filippinerne med hendes mor, far og to søstre. Hun har også en storebror, men han døde, inden Dria blev født. »Jeg ved, at han stadig er del af vores familie, og at jeg en dag skal se ham igen, for familien er evig,« siger hun.
Jeg kan rigtig godt lide at danse. Jeg er balletdanser. Til næste år håber jeg på at kunne rykke op på næste niveau, som er at stå på tå. Det betyder, at jeg skal gå med særlige balletsko, der hjælper mig til at kunne danse på tå.
Filippinerne har over 7.000 øer, så der er mange smukke steder at besøge. Vores hjem ligger tæt på stranden, og jeg elsker at lege i havet. En af de andre ting, jeg rigtig godt kan lide, er at svømme. Jeg har selv lært det!
Jeg elsker at tage med min familie ud at besøge forskellige strande. Engang tog vi til Palawan – en ø med verdens længste, underjordiske flod. Der dykkede jeg med mit snorkeludstyr og så på alle de farverige fisk.
En dag sagde nogle af mine klassekammerater på skolen, at mormoner ikke troede på Gud. Men jeg fortalte dem, at det gør vi. Den næste dag tog jeg nogle uddelingskort med, der havde et billede af Jesus på forsiden og Trosartiklerne på bagsiden. Da mine klassekammerater så på billedet og læste nogle af vore trosartikler, blev de glade for at vide, at vi tror på Gud.
Vi er heldige at bo tæt på templet i Cebu City i Filippinerne. Jeg var med på rundvisning i templet med min familie, inden det blev indviet. Det er et virkelig smukt og fredfyldt sted. Jeg er taknemlig, fordi min familie kan være sammen for evigt takket være templer.