Vores hjem, vores familie
Gekkoer, fårekyllinger og tid med børnene
Forfatteren bor i Maine i USA.
Jeg havde ingen anelse om, at reptiler ville få varig indvirkning på mit forhold til min søn.
Illustration: David Green
Min søn Dallin har altid elsket reptiler. Jeg har derimod aldrig brudt mig om dem. Han fik lov til at få en på den betingelse, at den, han valgte, kunne komme op i støvsugeren, bare sådan i tilfælde af, at den slap ud af terrariet, mens han var i skole. Vi gennemgik adskillige muligheder, fra frøer til leguaner, inden valget faldt på to fløjlsbløde leopardgekkoer, der fik navnene Fuzz og Diane.
Dallins nye venner kom ind i vores familie, da han var syv år gammel. Et aspekt ved at have gekkoer, som jeg ikke havde overvejet, var behovet for at fodre dem med fårekyllinger – levende fårekyllinger – en gang om ugen. I årevis tog Dallin og jeg hen efter fårekyllinger. Det var sjældent belejligt, og almindeligvis sent på aftenen, hvor vi prøvede at nå det inden dyrehandlen lukkede.
Diane levede kun i tre år, men Fuzz levede sund og glad i mange år. Da det sidste år på high school nærmede sig sin slutning, skulle Dallin holde en demonstration for sin klasse i offentlig tale. Han spurgte min mand og jeg om forslag. Vi foreslog, at han talte om leopardgekkoer, fordi han allerede vidste så meget om dem, og han kunne tage Fuzz med som rekvisit. Så fortalte Dallin, at Fuzz var død.
»Mener du det alvorligt? Hvornår døde han?« spurgte jeg i vantro.
Dallin fortalte os, at Fuzz var død en uge forinden.
»Han er på mit værelse, men bare rolig. Han stinker ikke. Jeg har pakket ham ind i to poser.«
Da Dallin så vores forbløffelse, forklarede han: »Jeg vil gerne lave et eksperiment – jeg vil gerne se ham forrådne.«
Dallins eksperiment viste sig at blive langt mere end at se Fuzz gå i forrådnelse. Han ville forhale processen ved at lægge Fuzz i fryseren i nogle uger og så tage ham ud for at tø op og forrådne lidt mere.
Et år senere, mens Dallin var på mission, rensede jeg fryseren og fandt Fuzz, bagest og stadig i to poser. Eftersom jeg var ved at samle en pakke sammen til Dallin, syntes jeg, at det kunne være sjovt at sende ham hans lille eksperiment. Jeg lagde forsigtigt Fuzz i en æske, pakkede den ind i smukt sort- og hvidprikket papir og lagde den pænt ned til Dallins omsorgspakke med en seddel, hvor der stod: »Der er en overraskelse i din pakke.« Jeg ventede spændt på hans respons.
Dallin skrev tilbage: »Ja, jeg har fået pakken. Tak! Jeg åbnede den og så sedlen om en overraskelse et sted, så jeg blev spændt. Mit næste åndedrag fortalte mig præcis, hvad der var i den æske. Det satte mig straks halvandet år tilbage, da jeg kom ind på mit værelse og fandt min livslange reptilven død. Stanken fyldte hele vores lejlighed. Tak, mor!«
»Jeg har tænkt på den gekko lige siden, jeg fik den tilbage,« skrev han. »Ikke så meget på selve gekkoen, men på al den tid, der hver uge blev brugt på at køre ud efter fårekyllinger og andre ærinder, lytte til dine tanker, historier og dit vidnesbyrd, mens vi kørte. Det var en god undskyldning at have for at komme af sted og snakke med dig (ikke at jeg talte så meget, men jeg lyttede).«
Køb af fårekyllinger. Hvem kunne vide det? Som forældre kan vi ikke altid time, hvornår vi påvirker vores børn. Det sker ofte bare. Det kan være, når vi lægger vores unger i seng om aftenen, når vi kører i skilift sammen eller bare sidder i bilen. Vi er nødt til at tage os tid til at være sammen med vores børn.
Frelseren viste det største eksempel ved at tage sig tid til børnene. Efter en lang dag at have undervist nefitterne bad Kristus folket om at føre deres børn til ham. Han knælede ned blandt de små børn og bad. Da han havde bedt, græd han. Derefter tog han »deres små børn, et efter et, og velsignede dem og bad til Faderen for dem« (3 Ne 17:21).
Disse børn vidste, at Jesus elskede dem. Han tog sig villigt tid til dem. Han lyttede til dem, bad for dem og velsignede dem. De, der vidnede dette, blev fyldt med sådan en kraft, at historien melder: »Aldrig før har øjet set, ej heller har øret hørt så store og vidunderlige ting, som vi så og hørte Jesus sige til Faderen« (3 Ne 17:16).
Den indflydelse, Jesus Kristus havde på de børn, varede i generationer. Når vi investerer vores tid og interesse i vores børn, om det så bare er at tage med dem ud og købe fårekyllinger, så vil vores indflydelse forhåbentlig også vare i flere generationer.