Principper for omsorg
Omsorg er at se andre, som Frelseren gør
Jesus brugte meget af sin tid sammen med dem, der blev regnet for anderledes, han så deres guddommelige potentiale.
Udsnit af Kristus og den rige unge mand, af Heinrich Hofmann
I vores indsats for at drage omsorg som Frelseren, kan vi blive bedt om at række ud til nogle, der er anderledes end os. Dette udgør en mulighed for, at vi lærer og udvikler os.
Forskelle i ting som kultur, uddannelse, race, økonomi, alder, tidligere eller nuværende adfærd eller andet kan gøre det let at dømme nogle, selv inden vi rigtigt kender dem. Forudfattede meninger er kernen i fordomme, og Frelseren advarede imod det (se 1 Sam 16:7; Joh 7:24).
Kan vi se udover forskelligheder og se andre, som Frelseren gør? Hvordan kan vi lære at elske andre for det, de er, og dem, de er i stand til blive?
Betragte og elske
Bibelen rummer den velkendte historie om den rige unge mand, der spurgte, hvordan man opnår evigt liv: »Og Jesus så på ham og fattede kærlighed til ham og sagde til ham: ›Én ting mangler du: Gå hen og sælg alt, hvad du har, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlen. Og kom så og følg mig!‹« (Mark 10:21).
Da ældste S. Mark Palmer fra De Halvfjerds studerede dette skriftsted for nogle år siden, var det pludselig en ny del af historien, der slog ham.
»›Jesus så på ham og fattede kærlighed til ham.‹
Da jeg hørte disse ord, fik jeg i mit sind et tydeligt billede af vor Herre, der stoppede op og så på denne unge mand. Så på – som at se dybt og gennemtrængende ind i hans sjæl, anerkende hans godhed og også hans potentiale, såvel som at se hans største behov.
Så de enkle ord – Jesus fattede kærlighed til ham. Han følte en overvældende kærlighed til og medfølelse med denne gode, unge mand, og på grund af denne kærlighed og med denne kærlighed bad Jesus ham om endnu mere. Jeg forestillede mig, hvordan det må have været for denne unge mand at blive omsluttet af sådan en kærlighed, mens han blev bedt om at gøre noget så ekstremt hårdt som at sælge alt, hvad han ejede, og give det til de fattige …
[Jeg spurgte mig selv]: ›Hvordan kan jeg blive fyldt med den kristuslignende kærlighed, så [andre] kan føle Guds kærlighed gennem mig og ønske at ændre sig?‹ Hvordan kan jeg se på ham eller hende på samme måde som Herren så på den rige, unge mand, se dem for, hvem de virkelig er, og hvem de kan blive, snarere end bare for, hvad de gør eller ikke gør? Hvordan kan jeg være mere ligesom Frelseren?«1
Lær at se andre
At lære at se andre, som Frelseren gør, vil afstedkomme meget godt. Her er nogle forslag, der kan være til hjælp i vores indsats frem mod dette mål.
-
Lær dem at kende
Gør en indsats for at lære folk at kende og mere end bare nogle overfladiske detaljer om dem. Se i øjnene, at det kræver tid og en oprigtig indsats at opbygge et forhold. (Se artiklen om principper for omsorg »Opbyg meningsfulde relationer« i august 2018-udgaven af Liahona). -
Gransk jer selv
Vær opmærksom på de domme, I måske fælder bevidst eller ubevidst. Læg mærke til de formodninger I gør jer om andre og prøv at forstå, hvorfor I føler, som I gør, om dem. -
Hold dommen tilbage
Erkend at omstændigheder ikke definerer et menneskes værd. Forestil jer, at I var i deres sko og overvej, hvordan I gerne ville have, at andre så på jer i samme situation. At skille nogles valg og adfærd fra deres iboende værdi og guddommelige potentiale kan hjælpe os til at se dem, som Frelseren gør. -
Bed om at elske dem
Bed for dem regelmæssigt med navns nævnelse og om tålmodighed til at udvikle et sandt venskab. Giv jeres tjeneste et bønsomt eftersyn. Er der sammenhæng mellem, hvad I gør og hvad de har brug for?
Udsnit af Kvinde er blevet helbredt, af J. Kirk Richards
Jesus brugte sin tid sammen med mennesker fra mange forskellige kår, den rige, den fattige, ledere og jævne mennesker. Han blev ofte genstand for urigtig fordømmelse fra andre, når de så på ham og hans tilsyneladende fattige eller beskedne kår. »Hans skikkelse havde ingen skønhed, vi så ham, men vi brød os ikke om synet … Foragtet, vi regnede ham ikke for noget« (Es 53:2-3).
Kristuslignende syn
En søster fortæller denne historie om at lære at se en næste med kristuslignende øjne:
»Julia (navnet er ændret) boede ved siden af mig og syntes ikke at have nogen venner. Hun virkede altid oprevet og vred. Trods det besluttede jeg at være en ven for hende. Ikke bare en overfladisk ven, men en rigtig ven. Jeg talte med hende, hver gang jeg så hende, og viste interesse for det, hun lavede. Langsomt fik jeg opbygget et venskab med hende, som glædede mit hjerte.
En dag besluttede jeg at besøge Julia og spørge om hendes valg om ikke at komme i kirke.
Jeg fandt ud af, at hun hverken havde familie eller slægtninge i nærheden. Hendes eneste søskende, en bror, der bor langt væk, taler kun med hende i telefonen en gang om året. Da jeg lyttede til hende, mens bitterhed, vrede og frustration over hendes familie og Kirken bare flød ud af hende, kom der en ubestridelig følelse af medfølelse og kærlighed for denne søster over mig. Jeg følte hendes smerte og frustration. Jeg indså, hvor ensom hun havde været. Det var som om, at jeg hørte en stille stemme bag mig hviske: ›Jeg elsker hende også. Elsk og respekter hende.‹
Jeg sad og lyttede til, hun ikke havde mere at sige. Jeg følte kærlighed og medfølelse for hende. Det var en søster, der aldrig havde prøvet at føle sig elsket. Pludselig forstod jeg hende meget bedre. Jeg takkede for, at jeg måtte besøge hende og jeg tog afsked med et stort kram og kærlighed og respekt for hende. Hun kommer aldrig til at vide, hvor rørt jeg blev ved det besøg. Vor himmelske Fader åbnede mine øjne og lærte mig, at jeg havde evnen til at elske med større medfølelse. Jeg er fast besluttet på, at jeg ikke blot vil være en ven for hende, men også familie.«
Det er en hellig ting at blive budt indenfor i et andet menneskes liv. Med bøn, tålmodighed og hjælp fra Ånden kan vi lære at gøre det med et mere kristuslignende syn.