2019
Når en eller begge forældre ikke kommer i kirken
Juni 2019


Undervisning af teenagere og yngre børn

Når en eller begge forældre ikke kommer i kirken

Forfatteren bor i Utah i USA.

boy walking into church alone

Præsident Russell M. Nelson voksede op i et kærligt hjem med forældre, som han forgudede. Alligevel måtte han som barn tage i kirke uden sin mor eller far, og han længtes efter at blive beseglet til sin familie i templet.1 Men intet barn behøver at gå alene ad pagtens sti. Kærlighed og omsorg fra familie og menighedens medlemmer kan fylde det tomrum for børn, som måske ikke har evangelisk støtte derhjemme. I sidste ende kan god undervisning i evangeliet og gode oplevelser derhjemme og i kirken hjælpe ethvert barn til at føle vor himmelske Faders kærlighed.

Til forældre, der kommer i Kirken uden en ægtefælle

  1. Del velsignelserne ved at efterleve evangeliet. Hjælp jeres børn til at se, at efterlevelse af evangeliet kan give fred og lette byrder. Fortæl, hvorfor I vælger at komme i Kirken, uden at tale dårligt om den forældre, der vælger ikke at komme. Fortæl, hvordan det føles at modtage trøst og vejledning ved, at I holder jeres dåbspagter.

  2. Fremelsk en positiv indstilling. Hjælp børnene til at se det gode i deres familie. I kan også hjælpe dem til at se det gode ved deres lærere og ledere i Kirken og de andre medlemmer i menigheden. Tal med jeres børn om, hvad I har lært i kirken. Dvæl ikke ved andres svagheder eller ufølsomme bemærkninger. Tal i stedet for positivt og vis villighed til at lære af andre.

  3. Arbejd jer igennem negative følelser. Hjælp børnene til at sætte ord på negative følelser som frygt, ensomhed, skuffelse og vrede. Så kan I hjælpe dem igennem deres følelsesmæssige proces ved at tegne, lege eller snakke. Når der er behov for det, kan I også søge professionel hjælp. At hele knuste hjerter vil hjælpe alle til at være mere modtagelige for åndelige tilkendegivelser og få bedre oplevelser i kirken.

  4. Bed om hjælp, når det er nødvendigt. Hvis I har brug for hjælp, så vent ikke på, at nogen tilbyder den. Sommetider bemærker Kirkens ledere og medlemmer ikke et behov, eller også kan de tøve med at hjælpe uden en forespørgsel om det. Hvis et barn har brug for en velsignelse, så overvej bønsomt, hvem der kan være i stand til at hjælpe og bed så om den. Tænk også over, hvem I måske kan hjælpe.

For alle voksne

  1. Bemærk og elsk de børn, der kommer i kirke uden den ene eller begge forældre. Lær deres navne at kende og hils på dem med varme og venlighed. Afhold jer fra at dømme eller bedømme deres situation og stil ikke spørgsmål om de fraværende forældre. Når børnene føler oprigtig kærlighed fra de andre medlemmer af Kirken, er det mere sandsynligt at de slapper af, lærer noget og føler Ånden.

  2. Vær opmærksom på særlige behov. Når børn kommer i kirke uden den ene eller begge forældre, så vær opmærksom på, hvordan specifikke belæringer eller aktiviteter kan påvirke dem. I en lektion om præstedømmevelsignelser, så fortæl at alle har adgang til disse velsignelser. Hvis en aktivitet involverer forældre, så inkluder alle forældre. Vær opmærksom på børn, der kan være sensitive på særlige dage som fars dag eller mors dag.

  3. Hjælp dem til at elske og styrke deres familie. Lær børnene, at familien er indstiftet af Gud.2 Tilskynd dem til at påskønne det gode i deres familie. Slægtsforskning kan hjælpe børnene til at se, at deres familie går længere tilbage. Og slægtsforskning kan velsigne dem med »mere nærhed og glæde i [deres] familie.«3

  4. Lær dem den sande lære. Handlefrihed er en nøglelære i frelsesplanen, og børn er ikke ansvarlige for deres forældres valg og synder (se Moses 6:54). Forældres problemer er heller ikke børnenes fejl og det er heller ikke deres børns ansvar at reparere. At børnene ved det kan gøre, at de bekymrer sig mindre om de ting, de ikke kan ændre på og påskønner familiens mange daglige velsignelser.

Præsident Henry B. Eyring, andenrådgiver i Det Første Præsidentskab, har sagt: »Vor himmelske Fader er ivrig efter at samle og velsigne hele sin familie … Hans plan [giver] alle hans børn mulighed for at acceptere eller afvise hans invitation. Og familien er kernen i denne plan.«4

Noter

  1. Se Russell M. Nelson, »Åbenbaring for Kirken, åbenbaring for vores liv«, Liahona, maj 2018, s. 93-96.

  2. Se »Familien: En proklamation til verden«, Liahona, maj 2017, s. 145.

  3. Quentin L. Cook, »Glæden ved slægtshistorie«, Liahona, feb. 2016, s. 27.

  4. Henry B. Eyring, »Indsamling af Guds slægt«, Liahona, maj 2017, s. 20, 21