Omsorg på en helligere måde

Juni 2019

Omsorg på en helligere måde

Ældste Neil L. Andersen

De Tolv Apostles Kvorum

Fra talen »A Holier Approach to Ministering«, der blev holdt på Brigham Young University den 10. april 2018.

Jeg lover, at hvis I elsker Gud af hele jeres hjerte og beder om at være et redskab i hans hænder, vil Herren lade jer møde sine særlige sønner og døtre på jeres vej.

Bogen med titlen The Narcissism Epidemic (Den narcissistiske epidemi) indledes med overdrevne eksempler på den moderne amerikanske kultur:

»På et realityshow planlægger en 16-årig pige sin fødselsdagsfest, hvor hun ønsker, at en stor vej bliver spærret, så et marchband kan bane vejen for hende på en rød løber. En bog med titlen My Beautiful Mommy (Min smukke mor) forklarer plastikkirurgi for små børn, hvis mødre skal under kniven for at få den populære ›Mommy Makeover‹. Nu er det muligt at leje falske paparazzi, der skal følge jer rundt og tage billeder, når I går ud om aftenen – man kan tilmed få et glitrende magasin med billedet på forsiden med hjem. En popsang lyder tilsyneladende blottet for ironi: ›Jeg synes, at verden burde dreje sig om mig!‹ … Babyer bærer hagesmække med ›Supermodel‹ … og sutter på en ›Bling‹ sut, mens deres forældre læser moderne børnerim fra Denne lille gris tog i Prada.«¹

Som Jesu Kristi disciple må vi på det stærkeste modsige den opfattelse, at vores liv kun handler om os selv. Derimod følger vi Frelseren, som sagde:

»Men den, der vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener,

og den, der vil være den første blandt jer, skal være jeres træl …

Menneskesønnen [er] ikke … kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange« (Matt 20:26-28).

Vi skatter hans ord:

»I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal også I elske hinanden« (Joh 13:34; se også Joh 15:12).

»Vogt mine lam! … Vær hyrde for mine får!« (Joh 21:15-16).

»Når du engang vender om, så styrk dine brødre« (Luk 22:32).

»Bistå de svage, opløft de nedhængende hænder, og styrk de matte knæ« (L&P 81:5).

Her er et eksempel på den slags kristuslignende omsorg, der finder sted blandt medlemmer af Herrens kirke. En studerende på Brigham Young University skrev for nylig:

»Jeg gik igennem en virkelig svær tid. En dag kæmpede jeg virkelig og var på nippet til at bryde i gråd. Jeg tryglede og bad stille om styrke til at gå videre. I det øjeblik sendte min roommate mig en sms, hvor hun udtrykte sin kærlighed til mig. Hun citerede et skriftsted og bar sit vidnesbyrd. Det gav mig så meget styrke og trøst og håb i den fortvivlede stund.«

Lad mig dele nogle tanker, som jeg håber vil styrke den i forvejen enestående måde, som I drager omsorg for hinanden på. Min første pointe er denne: Husk det første bud, inden I øver jer på det andet. En lovkyndig kom til Frelseren og spurgte ham:

»›Mester, hvad er det største bud i loven?‹

Han sagde til ham: ›Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.‹

Det er det største og det første bud.

Men der er et andet, som står lige med det: ›Du skal elske din næste som dig selv‹« (Matt 22:36-39).

Jeres evne til en helligere tilgang til at elske jeres næste, at kere jer om og drage omsorg for andre hviler i høj grad på, hvordan I holder det første bud.

En anden slags omsorg

Der er en unik og himmelsk gave af omsorg, der kan komme fra en, der elsker Gud af hele sit hjerte, en der er stabil, grundfæstet, fast og urokkelig i sin tro på Jesus Kristus og på det gengivne evangelium (se Ef 3:17; Kol 1:23; 1 Ne 2:10; Mosi 5:15; Alma 1:25; 3 Ne 6:14); og som nøje overholder buddene.

Lad mig give jer en kontekst, som I allerede kender. Rundt om i verden glider eller falder den yngre generation fra troen og især troen på en specifik religion. Da jeg tog eksamen fra BYU i 1975, var antallet af unge voksne (i alderen 18 til 24) med en tilknytning til en religion næsten 90 procent. Nu ligger den på 66 procent. »En hel tredjedel af unge voksne er ikke knyttet til nogen organiseret religion.«²

I 2001 skrev den religionskyndige Robert C. Fuller en bog med titlen Spiritual, But Not Religious (Åndelig, men ikke religiøs).³ Det er måske nok sandt, at der for 20 år siden var en trend mod en personlig åndelighed udenom de formelle religiøse organisationer, men den gør sig mindre gældende i dag. Unge voksne i USA i dag beder mindre hyppigt, tror mindre på Gud, tror mindre på Bibelen og tror mindre på buddene.⁴ Det er naivt at tro, at verdens trends ikke kan påvirke os alle – selv de udvalgte.

Det fordrer et uselvisk og følsomt hjerte at drage omsorg for andre både fysisk og følelsesmæssigt. Denne omsorg er en vigtig del af evangeliet. Den udføres inden i og uden for Kirken af gode mennesker, troende som ikke-troende. Der er mange vidunderlige, venlige mennesker overalt i verden, og vi kan lære af dem.

Men for et omvendt medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er der dog en anden slags omsorg. Som Frelserens disciple har vi muligheder for at drage omsorg på en måde, der hjælper en ven til ikke at vakle i troen, der venligt minder en roommate om, at det at læse i Mormons Bog hver dag virkelig medfører mirakler, og som viser et medlem af menigheden, at Kirkens standarder ikke blot er et regelsæt, men en måde der fører os nærmere på Gud og gør os lykkelige.

En godhjertet person kan hjælpe med at ordne et dæk, tage en nabo med til lægen, spise frokost med en, der er trist til mode, eller smile og sige hej for at gøre dagen lysere. Men en, der følger det første bud, vil helt naturligt lægge mere i disse vigtige tjenende handlinger, styrke den person, der er god til at holde buddene og dele vise råd for at styrke troen hos en, der glider væk, eller som har brug for hjælp til at komme tilbage på rette spor igen.

Jeg opfordrer jer til at styrke jeres indsats for at drage åndelig omsorg for hinanden. At drage åndelig omsorg kan begynde med at bage småkager eller spille bold sammen. Men med tiden kræver denne helligere måde at drage omsorg på, at I åbner for jeres hjerte og tro, finder mod til at fremme den positive udvikling, I ser hos en ven, og udtrykker bekymring om de ting, I ser og føler, der ikke er i overensstemmelse med at følge Kristus.

Lad os ikke være selvretfærdige, men lad os være åndeligt modige for at drage omsorg på en helligere måde, særligt for at styrke andres tro. Overvej disse mulige situationer og prøv at tænke nyt:

I bemærker, at en ven bruger umådelig meget tid på at spille spil på mobiltelefonen, men engagerer sig sjældent i samtaler om evangeliske emner.
I fornemmer, at et medlem af menigheden har et problem med pornografi.
Jeres venner bruger så umådeligt meget tid på at tage og lægge billeder op af sig selv, at det grænser til usømmelighed.
I bemærker, at nogle, der engang elskede at tale om Mormons Bog, aldrig nævner den mere.
I bemærker, at en i familien, der engang elskede at tage til templet, aldrig tager dertil mere.
I lægger mærke til, at en ven, der engang talte med tro om profetens råd, nu taler kritisk.
I kender en hjemvendt missionær, der er meget ligegyldig med at bære tøj, der afspejler tempelpagterne.
I bemærker, at et medlem af menigheden finder årsager til at tage alle andre steder hen end i kirke om søndagen.
I fornemmer, at en ven er begyndt at være uærlig med små ting.
I kender en, der plejede at have et lys i sine øjne, efter hun vendte hjem fra mission, men nu synes lyset at være slukket.
I har en ven, som spøger med hellige ting.
I har en ven, hvis manglende held med at date har ført til, at vedkommende ikke tror, at Gud elsker ham.
I ser en vens tro blive påvirket af kompromitteret værdighed og vedkommende har brug for at omvende sig.

Kan I se disse eller lignende situationer for jer? Kommer I til at tænke på nogen bestemt? Apostlen Paulus sagde: »Thi for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet« (Ef 6:12). Et af de største behov overalt i verden er at have større tro på vor himmelske Fader og hans Søn Jesus Kristus, og en større villighed til at holde buddene.

Omsorg for den enkelte

Hvis vi følger det mønster, Frelseren anviste, vil det meste af vores omsorg være fra en person til en anden. Til den samaritanske kvinde ved brønden sagde Frelseren:

»›Enhver, som drikker af dette vand, skal tørste igen.

Men den, der drikker af det vand, jeg vil give ham, skal aldrig i evighed tørste …‹

Kvinden sagde til ham: ›Herre, giv mig det vand, så jeg ikke skal tørste …‹

Så sagde hun til ham: ›Jeg ved, at Messias skal komme‹ – det vil sige Kristus; ›når han kommer, vil han fortælle os alt.‹

Jesus sagde til hende: ›Det er mig, den der taler til dig‹« (se Joh 4:13-15, 25-26).

Selv i denne bekendelse af sin egen guddommelighed, drog Jesus omsorg for den enkelte.

Den er ikke som at skifte et fladt dæk, en enkelt erfaring med omsorg ordner sjældent et åndelig problem. Den kræver tid, samtaler og opmuntrende oplevelser, der genopbygger troen. Den kommer snarere som dug fra himlen end som et engangsskyl fra en brandslange. I er nødt til at drage omsorg igen og igen, når I hjælper nogle med at vende tilbage til Gud og igen sætte sin lid til Frelseren og hans forsoning.

For at drage omsorg på Herrens måde, har vi brug for Helligånden. Præsident Russell M. Nelson talte indtrængende om dette emne ved generalkonferencen i april 2018: »I den kommende tid vil det ikke være muligt at overleve åndeligt uden Helligåndens vejledende, anvisende, trøstende og konstante indflydelse.«⁵

Præsident Nelson tilføjede: »Jeg beder jer om at øge jeres nuværende åndelige evne til at modtage personlig åbenbaring.«⁶ Han rådede os til at bede, at lytte, at skrive vores tanker ned og gribe til handling.

Kan vi anvende denne omsorg på en helligere måde? Lad os bede, lytte, nedskrive vores tanker og gribe til handling, når det gælder om, hvem vi kan drage omsorg for.

Bed om muligheder for at opbygge andres tro. Ikke alle af dem, I kommer til at hjælpe, vil være folk I kender. Da Jesus hjalp enken i Nain, var han på vej til en anden by. Men han så hende, fattede medfølelse for hende og opvakte hendes søn fra de døde. Hans omsorg ændrede hendes liv (se Luk 7:11-15).

Bed om, at der vil komme muligheder for at drage omsorg til jer, lyt, nedskriv jeres tanker og vær så klar til at handle, når mennesker krydser jeres vej.

Jeg er altid blevet rørt af salmistens råb: »Jeg ser til højre … men ingen vil kendes ved mig. Jeg har ingen steder at flygte hen, ingen bekymrer sig om mig« (Sl 142:5). Lad os hjælpe dem, der har det sådan.

Tag jer tid til Ånden

For at få Helligåndens hjælp, må vil forberede vores sind og hjerte. I vores generation har vi brug for disciplin og selvbeherskelse i vores brug af vores teknologiske enheder. Adam Alter talte i sin bog Irresistible (Uimodståelig) om vores vanedannende adfærd omkring teknologien og de sociale medier. Han citerede Greg Hochmuth, en af de medskabende ingeniører bag Instagram, for at have sagt: »Der er altid endnu et hashtag at klikke på. Så griber det om sig, bliver som en organisme, og folk kan blive afhængige.«⁷

Alter tilføjede: »Instagram er, ligesom så mange andre sociale medier, bundløse. Facebook har en endeløs [nyheds]feed; Netflix går automatisk videre til næste afsnit af en serie; Tinder opfordrer brugerne til at swipe videre i jagten på en bedre mulighed … Ifølge Tristan Harris, der er ›designetiker‹, er problemet ikke, at folk mangler viljekraft, det er ›de tusindvis af mennesker på den anden side af skærmen, der arbejder på at nedbryde den selvregulering, man har.‹«⁸

Alter fortsætter: »Et ›synes godt om‹ på Facebook og Instagram rammer en neurologisk, det samme gør belønningen for at gøre en mission færdig i World of Warcraft eller at se ens tweet blive delt af hundredvis af brugere på Twitter. De mennesker, der skaber og videreudvikler teknologien, spillene og de interaktive oplevelser, er meget dygtige til det, de gør. De kører tusinder af tests på brugere for at finde ud, hvilke justeringer, der virker, og hvilke der ikke gør – hvilke baggrundsfarver, fonte og lyde der maksimerer engagementet og minimerer frustrationen. Når en situation udvikler sig, bliver det en uimodståelig, styrket version af oplevelsen, som den var engang. I 2004 var Facebook sjovt; [i dag] er den vanedannende.«⁹

For at Ånden kan dvæle i os, må vi have tid og plads. Lær at lægge jeres smartphones fra jer. Afsæt tid, hvor I bevidst ikke har adgang til jeres teknologi.

Under generalkonferencen i april 2018 sagde præsident M. Russell Ballard, fungerende præsident for De Tolv Apostles Kvorum: »Alt for mange tillader sig næsten udelukkende at leve online med deres smarte enheder – skærme, som oplyser deres ansigt dag og nat, og med høretelefoner i ørerne, som lukker Åndens stille sagte stemme ude. Hvis vi ikke kan finde tid til at koble fra, kan vi gå glip af muligheder for at høre den stemme, der sagde: ›Stands, og forstå, at jeg er Gud‹ (Sl 46:11). Nu er der intet galt i at drage nytte af de teknologiske fremskridt, som Herren har inspireret til, men vi må udvise visdom i vores brug af dem.«¹⁰

Styrk hinanden

Da jeg var bachelorstuderende på BYU, var der udover min hustru, Kathy, hvis evige indflydelse er umulig at måle, to bofæller – en før og en efter min mission – der i høj grad formede mit åndelige grundlag. En af dem var Reid Robison, der nu er professor på BYU i organisatorisk adfærd. Jeg mødte ham på min mission, og senere blev vi bofæller. Reids nøje overholdelse af buddene, hans kærlighed til profeten og hans urokkelige vidnesbyrd om Frelseren styrkede mig og alle omkring ham. Han er fortsat et eksempel for mig her 45 år efter.

Den anden bofælle, jeg nævner, er Terrel Bird, der nu bor i St. George i Utah i USA. Jeg mødte Terrel, da vi gik i high school sammen i Pocatello i Idaho i USA. Selvom vi spillede basketball sammen, kom vores venskab af, at jeg bemærkede hans åndelige modenhed. Han delte frit og gerne den åndelige indsigt, han besad, og de principper om livet, han læste og lærte om. Jeg blev overrasket over at høre disse ting fra en 17-årig. Vi besluttede at bo sammen på BYU.

Dengang havde vi ikke computere, vi havde skrivemaskiner. Terrel fandt skriftsteder, der var meningsfulde for ham, og citater, der indgød mod, maskinskrev og gemte dem så i en lille æske, så han hyppigt kunne finde dem frem. Det var ikke ualmindeligt for ham at have mere end 1000 skriftsteder og citater, hvoraf han lærte mange udenad. Selvom jeg arbejdede – jeg gjorde rent på biblioteket hver morgen fra 4 til 7 – og tog en masse klasser, så begyndte jeg at opbygge min egen boks, da jeg så Terrel.

Her er et af de citater, jeg stadig husker her næsten 50 år senere:

Sind er den stærke kraft, der former og skaber,
og mennesket er sind, og for evigt tager det
tankens værktøj og former, hvad det vil,
frembringer tusinde glæder, tusinde onder –
det tænker for sig selv, og det sker:
At omgivelserne afspejler, så tankerne vi ser.11

Jeg husker selvfølgelig også stærke skriftsteder som dette:

»Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør.

Og enhver, som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø« (Joh 11:25-26).

Terrel hjalp mig som bachelorstuderende på BYU til at fylde mit sind med skriftsteder og visdomsord, der har påvirket mig hele livet. Jeg takker Reid Robison og Terrel Bird for at drage åndelig omsorg for mig på et tidspunkt, hvor det gjorde en forskel.

Her er lidt poesi af min nabo Thomas L. Kay:

Gud ske tak for alle, der giver lindring
for alle dem, der virkelig tager sig af.
Som lægger deres arme om den svage
og trygler for dem i bøn.
Gud ske tak for alle, der hører hjertet
og lytter til ordene.
Som ved, at et blik eller en blid berøring
betyder mere end alverden.
Gud ske tak for dem, der løfter hænderne
og styrker de matte knæ,
som går omkring og heler sjæle
i stille omsorg.12

Mine kære venner og meddisciple, jeg bærer mit sikre vidnesbyrd om, at jeg ved, at Frelseren lever. Han er opstanden. Han vejleder dette hellige værk. Præsident Nelson er hans salvede profet på jorden. Vores tid på jorden er af evig betydning.

Jeg lover, at hvis I elsker Gud af hele jeres hjerte og beder om at være et redskab i hans hænder, drager omsorg for den enkelte, styrker jeres evne til at modtage åbenbaring og stoler på Helligåndens indflydelse, så vil Herren lade jer møde sine særlige sønner og døtre på jeres vej, og I vil blive deres tjenende engle og velsigne deres liv for evigt. I vil drage omsorg på en helligere måde.

Jeg beder om, at dette kan blive noget, der er vigtigt for jer, når I fortsætter fremad på jordelivets vigtige sti. Jeg bærer mit faste og sikre vidnesbyrd om Frelseren og om jeres evige værd for ham, og om at han vil komme igen og omfavne os som sine sønner og døtre, som sine disciple.