PROFILER AF TRO
Rodrigo Quintanilla
Valparaíso i Chile
»Rodrigo er sådan et godt menneske, jeg har undret mig over, at han blev ramt af sådan en ulykke,« siger Paola, der her er afbildet med Rodrigo og barnebarnet Emily. »Men med tiden har vi forstået, hvordan vor himmelske Fader har besvaret vores bønner.«
»Jeg var nødt til at genopfinde mig selv rent professionelt, så jeg bad om Åndens vejledning,« siger Rodrigo. »Gud svarede mig.«
»Jeg har altid sagt til Rodrigo, at jeg beundrer ham for hans styrke,« siger Paola, med barnebarnet Emily. »Jeg tror ikke, at jeg havde været lige så tapper, som han har været.«
»Hold fast i evangeliet,« siger Rodrigo til dem, der er blevet ramt af en livsændrende ulykke eller hændelse. »Livet er sværere uden det.«
Med vejledning fra Helligånden og hjælp fra sin familie, begyndte Rodrigo at bygge en fremgangsrig forretning op hjemmefra.
Da en arbejdsulykke gjorde Rodrigo Quintanilla ude af stand til at gå, kunne han ikke længere arbejde som svejser – eller gøre så mange andre ting. Men han besluttede sig for at gå fremad i tro og med tillid til vor himmelske Faders plan for sig og sin familie.
Leslie Nilsson, fotograf
Når der overgår os noget virkelig slemt, kan vi reagere på to måder. Vi kan blive vrede på Gud og forlade Kirken, og ikke ville have noget med den at gøre mere. Eller vi kan falde på knæ og bede og fortsætte med at vokse.
Jeg mistede ikke min tro, og jeg spurgte heller ikke »hvorfor sker det her for mig?« Jeg nægtede at gå ned ad den vej.
Når en prøvelse rammer os, så ved jeg, at vor Fader i himlen sørger for en udvej af den prøve. Mens jeg kom til kræfter igen, var Helligåndens ledsagelse helt afgørende. Jeg var nødt til at genopfinde mig selv rent professionelt, så jeg bad om Åndens vejledning. Gud svarede mig.
Det første år efter min ulykke brugte jeg på at komme mig og på genoptræning. Det andet år brugte jeg på at afgøre, hvad jeg skulle gøre. Jeg var nødt til at finde noget, der i det mindste ville dække min families basale behov – noget, der ikke krævede en masse styrke og noget, jeg kunne udføre fra en kørestol.
Med hjælp fra min hustru, Paola, og mine børn, Ricardo og Nicol, startede jeg en virksomhed hjemmefra. Vi begyndte med en nøglekopieringsservice. Så føjede vi langsomt flere ting på. Jeg samlede viden her og der. Jeg lærte gennem øvelse. Her ni år efter har vi en låsesmedsforretning og et kopicenter, hvor vi trykker og laminerer.
Inden min ulykke troede vi, at vi måtte gå fra hus og hjem. De medlemmer af vores familie, der ejede det, ville gerne sælge det, men vi ville ikke flytte. Vi elskede vores menighed.
Efter ulykken sagde min bedstemor: »Jeg giver min del af huset til dig.« Min far gjorde det samme. En af mine tanter og flere af mine søskende overdrog mig også deres ret til ejendommen. De sagde: »I kan blive her lige så længe, I vil.« Det var en velsignelse fra vor himmelske Fader.
Til dem, der har været ude for en livsændrende ulykke eller hændelse, vil jeg sige: »Tingene kan være svære, men bliv i Kirken. Hold fast i evangeliet. Livet uden er sværere. Læg så stor en indsats i, som I kan, og så vil vor himmelske Fader gøre resten.«