2019
I Guds billede
August 2019


I Guds billede

Legemet. Er det ikke bare storslået? Hvor mange gange har I hørt nogen sige: »Prøv engang at se det her«? Det, der følger, kan så være virkelig imponerende eller bare fjollet, men vi finder konstant ud af, hvad vores krop er i stand til.

Vi blev skabt i Guds billede. Hvordan holder vi vores legeme på den vej, der fører til at blive som vores himmelske Forældre? Hvordan undgår vi at bruge vores krop til noget, vi ikke burde?

Disse spørgsmål er delvist årsagen til, at denne måneds afsnit for unge og unge voksne handler om kroppen (se side 42 og 50). I denne måned viser vi, hvor utrolig, mirakuløs og guddommelig kroppen vitterligt er. Jeg håber, at budskaberne kan være et nyttigt redskab for jer og jeres familie, når I lærer om, at legemet er helligt.

På side 50 opfordrer præsident Russell M. Nelson os til at kontrollere vores krops forskellige drifter og huske, at vores legeme er mere end bare en krop. Han lærer os, at vores ånd giver liv til vores legeme, og at det er vores ånd, der træffer valgene. Præsident Nelsons profetiske råd kan både være gavnlige for unge og voksne.

Jeg håber, at præsident Nelsons ord og de andre budskaber i dette nummer vil hjælpe jer til at føle tro, når det gælder om at undervise om og forstå, hvor prægtig en gave vores jordiske legeme er.

J. Ryan Jensen

Kirkens Tidsskrifter