Fra top til tå er jeres legeme en utrolig kreation. Derfor kan I male, tage på vandreture, spille fodbold, hækle, spille fløjte og gøre mange andre fornøjelige ting.
Som profeten forklarer på side 50 er »jeres legeme med de naturlige evner, det måtte have, en del af Guds storslåede skaberværk … Tænk over det storslåede ved det, I ser, når I ser jer i spejlet … et barn af Gud, skabt af ham i hans billede.«
Menneskeknogler er stærke. De 26 små knogler i jeres fødder bærer hele jeres kropsvægt for hvert skridt, I tager.
Brækkede ben kan hele.
Det dyreste digitale kamera i dag kan fange 400 megapixel, mens det menneskelige øje kan se 576 megapixel.
Det menneskelige øje kan skelne tusindvis af forskellige farver, og jeres næse kan genkende hundredvis af forskellige lugte.
To øjne giver jer binokulært syn, hvilket øger dybdeopfattelse. Test ved at lukke det ene øje og rør ved en lille ting nær jer.
For blinde mennesker, ændres der noget i hjernen for at kunne reagere mere på berøring og lyd.
Jeres hjerne producerer elektricitet nok til at oplyse en lille pære.
Hørelsen er den hurtigste af menneskets sanser. Jeres hjerne kan genkende en lyd 10 gange hurtigere end et blink med øjet, på 0,05 sekund.
Menneskets hjerte slår mere end tre milliarder gange i en gennemsnitlig levetid. Det svarer til mere end 100.000 gange i døgnet.
Jeres hjerte pumper 5,5 liter blod rundt i minuttet. Så i en gennemsnitlig levetid vil det pumpe næsten halvanden million tønder blod – nok til at fylde 200 toggodsvogne.
Blodet sørger for ilt fra lungerne til de øvrige organer. Blodet flytter kultveilte til lungerne, som vi kan ånde ud.
Blodet transporterer næringsstoffer rundt fra vores fordøjelsessystem.
Blodet fører kroppens affaldsstoffer til nyrer og lever, hvor de sorteres og nedbrydes.
Jeres immunsystem bruger kirtler som jeres polypper og organer som jeres thymuskirtel og milt og kan beskytte jer mod skadelige vira og bakterier.
Når jeres hjerne er opmærksom på fare, frigøres der adrenalin, der får hjertet til at slå hurtigere, øger jeres vejrtrækning, udvider jeres pupiller og lukker ned for jeres fordøjelsessystem, hvilket giver andre muskler forøget styrke.
Når I modtager information igennem en af jeres sanser, rejser signalet fra jeres nerver til jeres hjerne med en hastighed på mere end 160 km/t.
Huden afsondrer antibakterielle substanser og tjener som første beskyttelseslag mod invasive mikroorganismer. De fleste bakterier, vi får på huden, dør hurtigt.
Jeres hud kan transplanteres fra en del af jeres krop og vokse på en anden del. Det er menneskekroppens største organ, og den fornyer sig konstant.
Leveren har ansvar for mere end 500 forskellige processer. Den er så vigtig, at dersom en person får to tredjedele af sin lever fjernet som følge af skade eller operation, vil den vokse sig til normalstørrelse igen på bare fire uger.
Og helligst af det hele, har vores legemer forplantningskraft – kraft til at skabe liv.
Illustrationer: Hugo Herrera