Profiler af tro
Tomicka Barnes
Alabama i USA
Efter kirke nyder Tomicka at lege med sin lille nevø, Aiden, der er to måneder gammel på dette fotografi.
»Når man kæmper og ikke har lyst til at bede, læse skrifterne eller at gå i kirke, så gør det indtil I får lyst til det,« siger Tomicka, der tegner for at blive mindre stresset. »Det er meget terapeutisk at være kreativ.«
I nogle år sang Tomicka også alt i en trio, der optrådte i kirker, til bryllupper og julekoncerter. »Jeg begyndte at spille ukulele, for jeg har altid gerne villet lære at spille på et instrument,« siger hun. »Det var en af ting, jeg ville nå at gøre, inden jeg dør. Jeg er endnu ikke god til det, men jeg hygger mig med det.«
Det var ikke det at høre om tilbageholdelsen af præstedømmet over for visse grupper, der rystede Tomickas tro, det var de spekulationer, som visse sidste dages hellige gjorde sig, om årsagerne til det. Tomicka stod over for et valg – at forlade Kirken eller holde fast i jernstangen. Takket være Mormons Bog holdt hun godt fast.
Leslie Nilsson, fotograf
Jeg voksede op i Kirken. Jeg kom i Primary og gennemførte Unge Pigers program. Jeg elskede det. Mine nærmeste venner var sidste dages hellige. Da jeg tog væk hjemmefra for at gå på college, var min aktivitet i Kirken ikke så høj, som den burde have været.
Jeg havde aldrig tvivlet på, at evangeliet var sandt, men efter college læste jeg om, at afroamerikanske mænd ikke kunne få præstedømmet. Det begyndte virkelig at nage mig – ikke så meget selve tilbageholdelsen, men det, folk sagde, der var årsagen til den.
Nogle folk sagde ting som: »I var ikke så tapre i krigen i himlen« eller »I var ikke lige så intelligente eller trofaste.« Disse ting passede ikke med den sandhed, jeg havde med fra min mor og andre sorte medlemmer af Kirken, der var gode eksempler på tro, og tilmed fra trofaste sorte mennesker, der ikke var medlemmer af Kirken.
Jeg havde et øjeblik, en troskrise, hvor jeg tænkte, at jeg kunne vende det hele ryggen. Men i det øjeblik tænkte jeg: »Er Mormons Bog sand? Tror jeg, at den er sand?«
Jeg kunne svare: »Ja, jeg tror uden en skygge af tvivl på, at den er sand.« Så sagde Ånden til mig: »Hvis Mormons Bog er sand, så er alt det andet også.«
Jeg fik det indtryk, at evangeliet er fuldkomment, men det er mennesker ikke. Så jeg må igen og igen minde mig selv om, at nogle gange gør og siger folk ting, der ikke stemmer overens med det, evangeliet lærer os.
Nogle mennesker i Kirken vil sige ting, der er forkerte. Evangeliet er fuldkomment, men det er folk ikke. Kirken er for ufuldkomne mennesker. Vi prøver at nå dertil, men vi har stadig lang vej igen.
En ven spurgte mig engang lige ud: »Hvordan kunne du blive, når du vidste alt det her?« Jeg svarede: »Det skyldes mit vidnesbyrd om Mormons Bog.« Jeg tror, at den er sand. Nej, jeg ved, at den er sand.
Det var grunden til, at jeg kunne blive.