Menneskehedens og jordens fald og fornyelse

Vi oplever alle fødsel, liv, død og opstandelse – det gør jorden også på en måde. Jorden blev født (gennem skabelsen), blev døbt (gennem syndfloden), vil blive døbt med ild (»når Herren kommer, … og elementerne skal smelte af brændende hede« (Morm 9:2)) og vil blive fornyet som en opstandelse.¹

Skabelsen

1. Jorden og Adam og Eva i en paradisisk tilstand:

»Den første timelige skabelse af alle ting var af natur paradisisk.«² Lige efter skabelsen var intet dødeligt eller genstand for død.³

Faldet

2. Jorden og Adam og Eva i en falden tilstand:

»Jorden blev som følge af [Adams og Evas] fald i sig selv genstand for faldet … og ligesom menneskeheden må forløses, må jorden fornyes.«⁴

Det andet komme

3. Jorden og Adam og Eva i en helliggjort tilstand:

»Ved Herrens andet komme, vil jorden … vende tilbage til sin paradisiske tilstand og blive fornyet.«⁵

»Derfor skal [jorden] blive helliggjort; ja, uagtet at den skal dø, skal den blive levendegjort igen« og de retfærdige skal arve det celestiale rige (den helliggjorte jord) (se L&P 88:17-26).