En kaldelse til John
Illustration: John Kachik
Som ny biskop for mange år siden lagde jeg mærke til en trofast søster, der altid kom i kirke uden sin mand, John. Jeg fandt ud af, at han tidligere havde været grenspræsident på det tidspunkt, hvor deres kirkebygning blev bygget. Han fik så lidt hjælp fra grenens medlemmer, at han blev helt udbrændt af at gøre det meste af arbejdet selv og blev mindre aktiv.
Når medlemmer fra menigheden kom hjem til dem, tændte han en cigaret og satte en dåseøl ved sin stol, som for at sige: »I får ikke mig til at komme tilbage.«
Med tiden fandt jeg ud af, at John var hvidevarereparatør. De ældre medlemmer i menigheden ringede ofte til mig for at få ordnet ting. Nu hvor jeg kendte til Johns færdigheder, ringede jeg til ham og bad om gode reparationsråd.
Det fortsatte jeg måske med i et år. På det tidspunkt var vi nødt til at kalde en menighedssekretær. Efter bønsom overvejelse følte jeg mig tilskyndet til at kalde John.
Jeg talte med stavspræsidenten og han sagde: »Vi kan ikke kalde ham nu! Han ryger og drikker øl.« Han bad stavspræsidenten om at indkalde ham til interview alligevel. John mødte op til interviewet, men svarede eftertrykkeligt: »Jeg er ikke værdig.«
Tingene fortsatte som før – John forblev mindre aktiv, og jeg ringede til ham for at få råd. I al den tid sagde jeg ikke noget til ham om at komme tilbage til Kirken. Jeg bad stavspræsidenten om at interviewe ham for anden gang. Igen svarede John nej, men denne gang tilføjede ham: »Jeg skal nok sige til, når jeg er klar.«
Efter det ringede jeg stadig til John for at få råd og omgikkes ham det bedste, jeg kunne,
En dag svarede jeg telefonen og hørte: »Er det den gode gamle biskop?« Det var han begyndt at kalde mig. »Det er John. Jeg er klar.« Så blev han kaldet og tjente som menighedssekretær.
Som årene gik tjente John i forskellige kaldelser. Han og hans hustru tog på mission sammen, og nu tjener de i templet. Til min guldbryllupsfest skrev John et kort, hvor der stod: »Biskop, tak fordi du reddede mit liv.«
Jeg kan ikke sætte ord på den glæde, jeg føler ved at vide, at John vendte tilbage til Kirken, blandt andet fordi jeg var tålmodig og bad ham om den hjælp, jeg havde brug for.