Retfærdige valgs evige betydning

August 2019

Retfærdige valgs evige betydning

Ældste Quentin L. Cook

De Tolv Apostles Kvorum

Fra foredrag holdt på BYU–Hawaii den 20. november 2018 og på Utah Valley University den 1. februar 2019.

De valg, vi træffer, er afgørende – de er nøglen til vores fremtid og lykke.

Vi lever i en verden, som fremhæver det, der skiller os mere end det, som samler os. Mange antager, at det reelt er umuligt for folk fra forskellige kulturer og baggrunde at stå sammen om fælles mål. Nogle hævder: »Vi mangler et samlende narrativ, der forklarer, hvordan et pluralistisk folk lever« sammen.¹ Nogle tror, at »verden afgøres af en enkelt stammeidentitet. De beskriver samfundet som en kampplads,« der »fremme[r] mistillid, splittelse og følelsesmæssig afstumpethed.«²

Et samlende svar på disse antagelser er Jesu Kristi gengivne evangelium. Retfærdighed er det underliggende princip, der forener og gør os lykkelige. Jeg elsker 2 Nefi, kapitel 9, som indeholder ufattelig instruktion om læring, visdom, velstand, arbejde og at nægte at se eller høre konsekvenserne ved synd. Det indeholder dyb doktrin, der gør os i stand til at følge den sti af retfærdighed, der fører til Frelseren.

Jeg vil tale om fem principper, som efter min mening, vil bidrage til succes i jeres stræben efter tro på Herren Jesus Kristus, retfærdighed og kundskab. Disse opgaver kan både være forenelige og komplementerende. På et praktisk niveau forbereder mange af jer til familieliv og på at kunne forsørge jeres familie. Tro, retfærdighed og kundskab vil være en stor hjælp på begge områder. Ethvert ærligt arbejde er værdifuldt og beundringsværdigt. Arbejde, som har værdi, mening og nye idéer og som er til gavn for menneskeheden er særligt bemærkelsesværdigt.

1. Fortsæt med at lære

Det første princip, jeg vil tale om, er, at man entusiastisk og retfærdigt fortsætter sin søgen efter kundskab. En af mine helte i denne kategori er Paul Cox, et aktivt medlem af Kirken. Han tog en bachelor i botanik ved Brigham Young University og efterfølgende andre eksaminer. Han tjente som missionær i Samoa og boede senere med sin familie i Savai‘i i Samoa i mange år. Han havde blandt andet fokus på etnomedicin, hvor han undersøgte nogle af de planter, som generationer af mødre i Samoa havde brugt til at kurere forskellige sygdomme. Han skrev sammen med en anden bogen »Plants, People, and Culture: The Science of Ethnobotany«.³

Han har opnået adskillige gennembrud i behandling af sygdomme. Selvom han har gjort mange ting i sin ekstraordinære karriere, fandt den, jeg ønsker at nævne, sted for mange år siden. Paul og en samoansk høvding, Fuiono Senio, udførte etnobotanisk forskning i landsbyen Falealupo i det vestlige Samoa.

I en artikel i BYU Magazine kunne man læse: »Landsbyens indbyggere havde modvilligt givet et skovningsfirma adgang til at fælde deres skov for, at de kunne skaffe midler til at bygge en skole, for som Cox siger: ›De følte, at de var nødt til at vælge mellem deres børn og deres skov, hvilket var et ganske forfærdeligt valg for dem.‹ Da han hørte om aftalen med skovningsfirmaet, sagde Cox til høvdingene, at han personligt ville betale for bygningen af skolen, hvis de ville holde op med af fælde« regnskoven.⁴

Han fik opført skolen med hjælp fra forretningsmænd, der havde forbindelse til Samoa.⁵ Bror Cox har opnået megen hæder og fået mange priser, deriblandt miljøprisen, Goldman Environmental Prize, til miljøets græsrodshelte. Han repræsenterer den fortsatte søgen efter kundskab til gode for menneskeheden. Denne beretning er et eksempel på kærligheden til at lære og kundskabens synergi.

Præsident Russell M. Nelson er en anden af mine helte, han var pioner inden for åben hjertekirurgi, hvorigennem han har velsignet mange, der lever i vor tid. For nogle år siden spurgte jeg ham om den utrolige historie bagom åben hjertekirurgi og hans signifikante rolle i den. Vi talte om det i noget tid, og så sagde han ydmygt: »Hvor er det vidunderligt, at Herren, som ved alt, giver os den store glæde at opdage visse dele af den kundskab.«

I 2 Nefi 9:29 læser vi: »Men at være lærd er godt, hvis man lytter til Guds råd.« Kundskab har altid været vigtigt, og i dag står vi på tærsklen til mange nye og spændende videnskabelige og teknologiske landvindinger. Det er helt sikkert, at mange af dem vil blive til enorm gavn for Kirken og hele den menneskelige familie. Kundskab og viden er, hvis den bruges retfærdigt, om den så er ny eller gammel, vigtig.

2. Retfærdige valg tæller

For mange år siden fortalte ældste Bruce C. Hafen, der nu er emeritusmedlem af De Halvfjerds, en komisk historie om dårlige valg under en tale i New Zealand. Så vidt jeg husker det, havde Cookie Monster (en berømt karakter i Sesame Street) vundet et quizshow, og nu skulle han vælge mellem tre præmier. Den første bestod i, at han en måned efter ville få et nyt hus. Den anden bestod i, at han en uge senere ville få en ny bil. Den tredje var, at han lige nu kunne få en skøn cookie! Hvad tror I, at han valgte? I har ret, han valgte kagen!⁶

Vi griner af det, men de valg, vi træffer, er vigtige – de er nøglen til vores fremtid og lykke. Husk, at vi er summen af ethvert valg, vi træffer. Vi lever i en tid, hvor næsten alle vores valg debatteres og dissekeres. Mange mennesker modsætter sig næsten straks ethvert retfærdigt forslag eller princip (se 2 Tim 4:3). Da profeten Lehi nærmede sig livets slutning, sagde han:

»For det må nødvendigvis være sådan, at der er en modsætning i alt …

Derfor er menneskene frie, hvad angår kødet; og alt, der er tjenligt for mennesket, er givet dem. Og de er frie til at vælge frihed og evigt liv ved alle menneskers store formidler, eller til at vælge fangenskab og død i overensstemmelse med Djævelens fangenskab og magt; for han stræber efter at gøre alle mennesker elendige, ligesom han selv er« (2 Ne 2:11, 27).

På grund af krigen i himlen over frelsesplanen (se Abr 3) er det ikke overraskende, at de religiøse principper, der undervises om i denne sidste uddeling, angribes med ondskabsfuld voldsomhed. Men for ikke at tabe modet, lad os da huske på, hvordan krigen i himlen faldt ud og det vidunderlige udfald, som vi ved, der vil blive indledt ved Jesu Kristi andet komme.

En stor fjende af gode valg er bortforklaringer. Mange argumenterer for, at vi ikke er ansvarlige for vores valg. Men på grund af Jesu Kristi gengivne evangelium, ved vi, at vi er ansvarlige (se L&P 72:3). Vi ved også, hvem vi skal stå til ansvar for. Det er Frelseren! (Se 2 Ne 9:41; se også ApG 4:12).

Sommetider er vigtige valg ganske enkle. Som unge missionærer, der tjente i England, havde min makker og jeg mulighed for at tage i templet. Da vi kom ind på tempelområdet, kom tempelpræsidenten, Selvoy J. Boyer, gående imod os. Da han så vores missionærskilte, pegede han på os og spurgte: »Matthæus 5:48 – kender I det skriftsted?« Min makker sagde: »Så vær da fuldkomne, som jeres himmelske fader er fuldkommen!« Præsident Boyer svarede: »Det er korrekt. Ældster, efterlever I det bud?«

Vi begyndte at stamme, vi vidste jo, at vi ikke var fuldkomne! Han hjalp os. Han stillede spørgsmål om, hvad vi havde lavet de sidste tre dage. Han spurgte om, hvornår vi gik i seng og stod op, om vi studerede skriften hver for sig og sammen og om vi kom ud og forkyndte, når vi skulle. Så sagde han: »Jeg er sikker på, at I ikke er fuldkomne, men I har truffet perfekte valg i de sidste tre dage, og det betyder, at I bevæger jer i den rigtige retning.« Han forlod os tænkende over vigtigheden af det, han havde spurgt om.

Lehi italesatte dette behov for valg, som enhver retfærdig far og mor påminder deres sønner og døtre om: »Jeg ønsker, at I skal se hen til den store formidler og lytte til hans store befalinger og være trofaste mod hans ord og vælge evigt liv efter hans hellige Ånds vilje« (2 Ne 2:28).

Vi har brug for at forstå, at der er en modsætning i alle ting, og at alle retfærdige valg, vi træffer, er afgørende.

Da jeg var ung, hørte jeg en udtalelse af Harry Emerson Fosdick, en kendt protestantisk præst. I en tale om valg sagde han: »De tragiske onder i vores liv er ofte utilsigtede. Vi gik ikke efter det ringe, billige mål. Det var slet ikke i vores tanker … Det er derfor, at vejen til helvede er brolagt med gode intentioner, og det er derfor, jeg ikke hylder høje idealer, højtragende mål, fine formål eller store resolutioner, men at jeg i stedet siger, at en af de farligste ting i verden er at acceptere dem og tænke, at man tror på dem og så derpå negligere de midler, der dag for dag fører til dem. Åh, min sjæl, hold øje med, hvilken vej du går ad! Den som samler den ene ende af kæppen op, tager også den anden. Den, som vælger begyndelsen af vejen, vælger også der, den fører til. Det er midlerne, der afgør målet.«⁷

3. Gør en helliget indsats dag for dag

En retskaffen helliget indsats dag for dag er bedre end lejlighedsvis heltedåd. En af mine venner, Jim Jardine, kom i en forelæsning på Brigham Young University ind på, at da han var studerende, tænkte han, at han ville »helliggøre sit liv i en stor heltemodig gestus,« men han indså, at »helliggørelse ikke er en engangshændelse, den sker ved den daglige helligelse.«⁸

Da jeg var ung, ville jeg også gerne vise mit værd i en heltemodig gestus. Min oldefar David Patten Kimball var en af de unge mænd, der reddede og hjalp med at bære medlemmer af Martins håndkærrekompagni over Sweetwaterfloden. Det lød som den slags heltedåd, jeg ledte efter. Da jeg senere besøgte min bedstefar Crozier Kimball, forklarede han, at da præsident Brigham Young (1801-1877) sendte mændene ud på deres redningsaktion, gav han dem besked på, at de skulle gøre alt, hvad der overhovedet var muligt for at redde håndkærrekompagniet. Deres helligelse gik specifikt på »at følge profeten«. Min morfar fortalte mig, at den vedholdende, trofaste, retskafne hengivenhed mod ens pligt eller et princip er meget beundringsværdig.

Lige så heltemodigt som det var for David Patten Kimball at bistå med redningen af pionererne, ville det i dag være at følge profetens råd om at formindske sin brug af de sociale medier, studere Mormons Bog og i særdeleshed hjælpe med at samle det spredte Israel på begge sider af sløret. Hvis vi hjælper med at indsamle Israel, er vi med til at redde menneskehedens sjæle – akkurat som min oldefar hjalp med at redde liv i det håndkærrekompagni.

Nogle medlemmer af Kirken påstår, at de med begejstring ville forpligte sig, hvis de fik en eller anden stor kaldelse, men de finder ikke, at omsorg eller slægtsforskning er tilstrækkelig heltemodigt til deres vedvarende indsats.

4. Vær stærk og urokkelig, hvad angår retfærdighed

For nogle få år siden talte ældste Neal A. Maxwell (1926-2004) fra De Tolv Apostles Kvorum om nogle af sine nære venner, der var mindre aktive i Kirken. Han sagde, at han havde bemærket, at der var flod og ebbe i deres tro, og hvad den bagvedliggende årsag var. Derpå sagde ældste Maxwell:

»Et vers i Mormons Bog giver den mest tilfredsstillende forklaring. Det er et spørgende stedord i Mosija 5:13: ›For hvorledes kender en mand den herre, som han ikke har tjent, og som er fremmed for ham og er langt borte fra hans hjertes tanker og hensigter?‹

Det beskriver det, der almindeligvis sker, at ellers gode og hæderlige mennesker ganske enkelt bliver fanget af verdens bekymringer. I stedet for at komme Mesteren nærmere, bliver vi fremmedgjorte for ham, og så farer vi vild. De hæderlige mennesker, som dette sker for, behøver som regel ikke at være involveret i større overtrædelser, men de har fremmedgjort sig for Frelseren, og han er blevet en fremmed for dem.«⁹

Det er essentielt, at vi fæstner tro til vor Herre og Frelser Jesus Kristus og gør den til kernen i vores liv. En vidunderlig missionspræsident fik hver af os missionærer til at lære en enkel udtalelse udenad, som havde med tro og retfærdighed at gøre, og jeg har haft den med mig hele livet. Jeg deler den med jer:

Der er ingen tilfældighed, skæbne eller lod,
[som] kan omgå, forhindre eller styre
den faste beslutning i et stålsat sind.10

Mine kære venner, I er nødt til at være stålsatte sjæle, når det gælder at leve retskaffent!

5. Gør jer fortjent til jeres arv gennem retfærdige valg

En af de store beretninger i Mormons Bog handler om Almas råd til sine tre sønner – Helaman, Shiblon og Corianton. Alma var søn af profeten Alma. Som ung oplevede han en mirakuløs omvendelse. Han blev overdommer for folket og højpræst og profet for Kirken. To af hans sønner traf gode valg. Men den ene søn traf nogle ret dårlige valg. For mig er det vigtigste i Almas råd, at han gav dem som far til sine egne børn. Han lagde primært vægt på, at de havde et vidnesbyrd om Gud Faderen, Jesus Kristus og Helligånden.

Alma indleder kapitel 36 ved at fortælle Helaman om sin mirakuløse omvendelse. En engel fortalte Alma, at han ville blive tilintetgjort, hvis han fortsatte med at gå imod Kirken. Han vidner om, at den kundskab, han delte ikke var hans egen, men den var blevet åbenbaret ham fra Gud. Han ønsker, at Helaman får et vidnesbyrd.

Mange af jer, om ikke jer alle, har et vidnesbyrd. Vi har alle brug for vores eget vidnesbyrd. Præsident Joseph F. Smith (1838-1919) sagde: »En fejl, som de hellige må undgå, unge såvel som gamle, er tendensen til at leve på lånt lys … og at tillade … at lyset inden i dem er genskær frem for den ægte flamme.«¹¹

Præsident Heber C. Kimball (1801-1868), rådgiver til præsident Young sagde:

»Den tid vil komme, hvor ingen mand eller kvinde vil kunne holde ud på lånt lys. Alle vil være nødt til at blive vejledt af lyset inden i sig selv. Hvis I ikke har det, hvordan skal I så stå fast? …

Hvis I ikke har det, kan I ikke holde stand. Søg derfor vidnesbyrdet om Jesus, og hold fast ved det, så I ikke, når I møder trængsler, snubler og falder.«¹²

Det 76. afsnit i Lære og Pagter omtaler tre grader af herlighed og sammenligner den celestiale herlighed med solen. Derpå sammenligner det det terrestriale rige med månen og det telestiale rige med stjernerne (se også 1 Kor 15:41).

Det er interessant, at solen har sit eget lys, men at månen reflekterer lys eller »låner lys«. Apropos dem, der arver det terrestriale rige, siges det i vers 79: »Disse er dem, som ikke er tapre i vidnesbyrdet om Jesus«. Vi kan ikke nå det celestiale rige og leve med Gud Faderen på lånt lys.

Vær taknemmelige, hvis I har haft retskafne forældre, der har vidnesbyrd og har undervist jer om evangeliet. Dog har I stadig brug for jeres eget vidnesbyrd. Filosoffen Goethe sagde: »Det, som lånes af din faders arv, må du gøre dig fortjent til på ny for virkelig at besidde det.«¹³

Hvert enkelt menneske har ansvar for at træffe retfærdige valg og alvorligt at overveje de fem områder, jeg har rådgivet om. Jeres primære mål er at opbygge jeres personlige tro. Verdens tilstand kræver i højere og højere grad en inderlig individuel omvendelse til og styrket tro på vor himmelske Fader og Jesus Kristus og hans forsoning.

Forberedt på svære tider

Kirken har gjort en utrolig indsats for at give jer et vejkort, der kan hjælpe jer til at træffe retfærdige valg. Herren har beredt os, linje på linje, på de »hårde tider« (2 Tim 3:1), vi nu står overfor. En kort handlingsliste fra Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum i den henseende omfatter følgende:

At ære sabbatsdagen og nadverens hellige ordinance er igen blevet fremhævet i de sidste fem år.
Under biskoppens ledelse fokuserer det styrkede ældsternes kvorum og Hjælpeforeningen på Kirkens formål og guddommeligt udpegede ansvar og hjælper medlemmerne med at indgå og holde hellige pagter.
Indsatsen for at drage omsorg på en højere og helligere måde er blevet taget imod med glæde.
Med tanke på målet, bliver tempelpagter og slægtshistorie en betydningsfuld del af pagtens sti.

Yderligere justeringer for at opnå en ny balance mellem, hvad der sker i kirken og i hjemmet blev præsenteret ved oktoberkonferencen 2018. Der blev præsenteret justeringer for at opnå en hjemmecentreret, kirkestøttet indsats for sabbatten. I den tale jeg holdt, der var godkendt af Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum, erklærede vi, at de formål og velsignelser, der er forbundet med disse justeringer og andre nyere ændringer omfatter følgende:

En dybere omvendelse til vor himmelske Fader og Herren Jesus Kristus og en styrket tro på dem.
At styrke den enkelte og familien gennem en hjemmebaseret og kirkestøttet læseplan, der bidrager til en glædesfyldt efterlevelse af evangeliet.
At ære sabbatsdagen med et fokus på nadverordinancen.
At »hjælpe alle vor himmelske Faders børn på begge sider af sløret gennem missionering og modtagelse af templets ordinancer, pagter og velsignelser.¹⁴

Retskaffen agtpågivenhed over for disse råd vil velsigne jer nu og livet igennem.