Hyldest til en seminarleder
Vi velsigner ofte andres liv uden at vide det.
Min mand, Jerry, havde haft et dårligt helbred i flere år, da han blev seminarleder for de menigheder, der mødtes i vores kirkebygning. Jeg tror ikke, nogen vidste, hvor svært det var for ham at stå op tidligt hver morgen – især i de mørke, kolde vintermåneder – og tage hen til vores bygning. Noget tid senere døde han.
Flere år efter Jerrys bortgang blev jeg overrasket over at modtage et rørende brev fra en ung kvinde, der var flyttet væk flere år tidligere. Hun havde gemt det i sin bryllupsmeddelelse. Brevet lød:
»Jeg holdt meget af din mand og blev meget trist over at høre, at han var gået bort. Han var den bedste seminarleder, vi nogensinde har haft. Hver morgen ventede han ved indgangen og åbnede døren, mens han hilste på alle. Efter undervisningen åbnede han døren igen og sagde: ›Hav en god dag i skolen!‹
Jeg sørgede altid for at sige tak, og jeg fortalte ham af og til, hvor taknemmelige vi var for at have ham. Jeg følte mig mere tryg, når han var der.
Han var altid så ydmyg, og hans venlighed blev bemærket af alle. Jeg tror, at mit fremmøde blev bedre, fordi jeg ikke ønskede, at bror Bergevin ventede i kulden og troede, at jeg var på vej, eller at jeg var forsinket. Han var en utrolig mand, og han vil altid blive husket.«
Jeg er sikker på, at Jerry ikke havde nogen anelse om, at nogen stadig ville tænke på ham så mange år senere. Alligevel gjorde denne betænksomme unge kvinde det stadig, og hun var venlig nok til at sende mig dette søde brev, som jeg var taknemmelig for at modtage.
Salmen »Each Life That Touches Ours for Good« (nr. 293 i Hymns) begynder med disse linjer:
Hver sjæl, der rækker ud til vores kære
afspejler din store barmhjertighed, Herre
Du velsignelser fra oven til os bringer
gennem andres kærlige ord og gerninger.
Jeg valgte denne salme til Jerrys begravelse, fordi jeg tror, at vi ofte velsigner andres liv uden at vide det. Jeg ved, at Jerry velsignede mange mennesker med sin generøsitet, tjeneste og kærlighed.