»Kvinderne, der fulgte Jesus fra Galilæa«, Liahona, marts 2022.
Kvinderne, der fulgte Jesus fra Galilæa
Tre lektier fra de trofaste kvinder, der fulgte Jesus Kristus.
Visse kvinder af Walter Rane
I 1883 skrev Helen Mar Whitney, at »i Kristi liv kan vi se den hengivenhed, der blev udvist af en kvinde. Hun var den sidste, der gik fra ved korset og den første til at komme til graven.«1 Selv om søster Whitney ikke specificerede kvinderne i hendes beskrivelse, er der blandt andre tale om de kvinder, der fulgte Kristus fra Galilæa. Lukas beskriver disse kvinder, idet han skriver, at Jesus »gik … fra by til by og fra landsby til landsby, og … prædikede … sammen med ham var de tolv og nogle kvinder, der var blevet helbredt … Maria med tilnavnet Magdalene … og Joanna, der var gift med Kuza, en embedsmand hos Herodes, … og Susanna og mange andre. De sørgede for dem af deres egne midler« (Luk 8:1-3, fremhævelse tilføjet).
Udtrykket »mange andre« betyder en gruppe af en betydelig størrelse. Mange trofaste kvinder fulgte med Kristus. Disse kvinder lærer os at opbygge Guds rige og at være hos dem, der lider. De lærer os at være tapre og at holde os tæt til Kristus, selv når det ser sort ud. Måske er det vigtigste, at de lærer os, at vi gennem Kristus kan forlade mørket og komme ud i lyset.
Maria Magdalena, Joanna, Susanna2 og de mange andre kvinder, der fulgte Kristus, var ikke passive, men de støttede ham aktivt og materielt i hans tjeneste (se Luk 8:2-3). Det nævnes specifikt, at Joanna er gift med Herodes’ embedsmand, hvilket sandsynligvis betyder, at hendes mand havde en betydningsfuld og ledende stilling for kong Herodes Antipas, herskeren i Galilæa.
Eftersom disse kvinder ledsagede Kristus i Galilæa, har de sandsynligvis hørt mange af hans prædikener, lyttet til hans lignelser og været vidner til mirakler såsom helbredelsen af kvinden med blødninger og kvinden, der havde haft en skavank igennem 18 år (se Luk 8:43-48; 13:11-13). De var sandsynligvis til stede ved miraklet med at brødføde de 5.000 og ved mange andre mirakler (se Luk 9:12-17; 14:1-4). Da Kristi tjenestegerning i Galilæa nærmede sig sin afslutning, fulgte nogle af disse kvinder ham på en uges rejse til Jerusalem (se Matt 27:55-56).
Evangelierne nævner flere kvinder, der fulgte og hjalp Jesus, herunder Maria, Joanna og Susanna. De »og mange andre« hørte Frelseren undervise og var sandsynligvis vidne til mirakler.
Illustration: Dan Burr
Sørg med dem, der sørger
Tænk et øjeblik over, at disse kvinder kom med Kristus fra Galilæa og var til stede ved hans korsfæstelse. Selv om skrifterne ikke specifikt taler om deres deltagelse i andre begivenheder i den sidste uge af Frelserens liv, synes det sandsynligt, at de var til stede ved det triumferende indtog, hørte ham undervise i templet og måske deltog i andre begivenheder.
Lukas beretter, at denne gruppe kvinder var til stede på Golgata: »Alle de, som kendte (Kristus), også de kvinder, som var fulgt med ham fra Galilæa, stod og så (korsfæstelsen) på afstand.« (Luk 23:49). Matthæus refererer til den samme gruppe kvinder og skriver, at ved korset »var også mange kvinder, der så til på afstand, de havde fulgt Jesus fra Galilæa og sørget for ham. Blandt dem var Maria Magdalene, Maria, Jakobs og Josefs mor, og Zebedæussønnernes mor.« (Matt 27:55-56).3
Tænk på den dybe sorg, som disse kvinder følte ved korset, da de så Frelseren lide. Vi har alle oplevet, at dem, vi elsker, kommer ud for en ulykke, og vi er magtesløse og kan ikke gøre noget ved det. Selv om kvinderne ved korset ikke kunne ændre situationen, forblev de hos Frelseren i hans uudholdelige smerte. Deres eksempler viser os, at én måde »at sørge med dem, der sørger« (Mosi 18:9) på er blot at være sammen med dem, der lider.
Vær modig, og hold jer tæt på
Disse kvinder er også et eksempel på mod. Det bragte dem i fare at forblive ved korset, da de var knyttet til en person, som Rom havde henrettet. Det, Camille Fronk Olson skrev om Maria, Jesu mor (som også var til stede ved korset), gælder også for disse kvinder: Da hun stod ved Jesu side i det, andre opfattede som en skammelig situation, meddelte Maria også, at hendes frygt for Gud var større end hendes frygt for mennesket. Uanset hvad en tilskuer kunne beskylde hende for, fortæller Marias stille holdning os, at hun i modsætning til andre af hans disciple ikke ville benægte hendes tilknytning til Jesus.4
Denne store gruppe kvinder var ikke blot til stede ved Kristi død, men »så graven, og hvordan hans legeme blev lagt dér. Og da de var vendt tilbage, tilberedte de vellugtende salver og olier; men sabbatten over holdt de sig i ro efter lovens bud« (Luk 23:55-56). I betragtning af den fare, de stod over for fra de jødiske myndigheder eller romerne, kunne disse kvinder have forberedt sig på at forlade byen hurtigt. I stedet lavede de salver til Kristi legeme (se Luk 24:1). Selv om deres fremtid var usikker, forblev de tæt på, hvor Jesus var. Med henvisning til lørdagen efter korsfæstelsen, spørger den kristne forfatter Max Lucado: »Når det er lørdag i dit liv, hvordan reagerer du så? Når I er et sted mellem gårsdagens tragedie og morgendagens triumf, hvad gør I så? Forlader I Gud – eller bliver I i nærheden af ham?«5 Disse kvinder lærer os at holde os tæt til Jesus, selv i vanskelige tider.
Kom ud i lyset
De tre Mariaer ved graven af William Adolphe Bouguereau
Ikke overraskende var denne samme gruppe kvinder de første ved graven påskemorgen (se Luk 24:1-10).6 For dem forkyndte englen det glade budskab:
»Hvorfor leder I efter den levende blandt de døde?
»Han er ikke her, han er opstået. Husk, hvordan han talte til jer, mens han endnu var i Galilæa« (Luk 24:5-6).
Kvinderne »huskede … hans ord. Og de vendte tilbage … og fortalte alt dette til de elleve og alle de andre« (Luk 24:8-9).
Apostlen Johannes fortæller os, at Maria Magdalena var den første person, der så den opstandne frelser (se Joh 20:11-17). Dette er måske særligt bemærkelsesværdigt, når vi husker, at Lukas nedskrev, at Maria tidligere i sit liv havde været besat af »syv dæmoner« (Luk 8:2). Måske kan vi i dette se, at Maria gik fra en meget udfordrende situation til at blive det første menneskelige vidne om Kristi opstandelse. Dette antyder, at når vi knytter os til Jesus Kristus, kan han hjælpe os med at forlade mørket og komme ud i lyset. Uanset hvilke udfordringer vi tidligere har haft, kan vi finde glæden i at komme til Kristus nu.
Maria Magdalena, Joanna, Susanna og de andre kvinder, der fulgte Kristus fra Galilæa, er stærke eksempler på disciple, der hjælper med at opbygge Guds rige. De lærer os at være til stede med dem, der lider, at være tapre og ikke at forlade Jesus – selv når det ser sort ud. Disse kvinder, vidner om den opstandne Kristus; lærer os, at gennem ham kan vi forlade mørket og komme ind i lyset.
I 1893 skrev den sidste dages hellige Lu Dalton følgende, der indfanger styrken hos disse kvinder, der fulgte Jesus Kristus:
Først til kærligt at modtage ham ved hans fødsel,
sidst til at forsage ham, da han døde,
først til at få solen til at skinne rundt om hans arne,
sidst til at miste modet og holde op med at prøve.
Sidst ved hendes korsfæstede Herres kors,
først til at se ham opstanden,
først til at erklære ham til livet genopstået,
brudt ud af dødens dystre fangenskab.7