Herren var med Josef

Ældste Kelly R. Johnson

De Halvfjerds

Når vi går gennem livets op- og nedture, kan vi lære meget af den fordums profet Josefs eksempel.

For adskillige år siden blev vores familie begejstret, da vi fandt ud af, at min hustru, Terri, ventede vores fjerde barn. Men nogle måneder inde i graviditeten fandt vi ud af, at Terri havde en potentielt farlig helbredsmæssig lidelse. Det sikreste var, at hun kom ind på hospitalet, hvor hun kunne få konstant pleje. Hun var bundet til sengen i et forsøg på at fortsætte graviditeten så længe som muligt.

Det blev en mørk og svær tid for vores familie, især for Terri. Hun følte sig så alene. Og jeg havde udfordringen med at tage mig af tre små børn, mens jeg arbejdede på min karriere og også tjente som biskop. Livet virkede kaotisk og svært.

Terri fandt i sin ensomhed trøst i en smuk salme:

Styrk mine fjed til tro at vandre frem,
så jeg engang må nå dit himmelhjem!
Styrk du min tro, o Jesus, elskelig;
du Guds enbårne Søn: O, bliv hos mig!1

Herren var med os

I sidste ende kom vores søn Jace til verden ved akut kejsersnit. Men der blev taget godt hånd om både mor og søn, fordi Terri allerede lå på hospitalet. Vi følte Guds beskyttelse i vores liv

Jace blev født fire uger for tidligt og blev anbragt på neonatalafsnittet. Vi kom hjem uden vores nyfødte søn. I den efterfølgende måned tog vi på daglige ture til hospitalet. Livet syntes at nå et lavpunkt.

Men igen så vi Herrens hånd. Jace udviklede sig til det punkt, hvor vi kunne at tage ham hjem, et højdepunkt, da vi blev forenet som familie.

Så fandt vi ud af, at Jace havde sagittal synostose, en tilstand hvor knoglerne i kraniet smelter sammen for tidligt. Resultatet er, at barnets hoved ikke kan vokse. Den eneste behandling var kirurgisk at fjerne en stor del af Jaces hovedskal, da han kun var tre måneder gammel. Vi udholdt denne udfordring gennem bøn og præstedømmevelsignelser. Igen så vi Herrens hånd i vores liv. Bønner blev besvaret. Velsignelser blev opfyldt. Operationen var en succes. Livet nåede atter et højdepunkt.

Sikke en rutsjebanetur! Men Herren lærte os mange ting på denne rejse. Vi ved, at han var med os på vejen.

Josef havde sine op- og nedture

Når vi studerer Josefs liv i Det Gamle Testamente, opdager vi, at hans liv også var en rejse fra højdepunkt til lavpunkt og tilbage til livets højdepunkter. Og vi lærer, at Herren altid var med ham, både i med- og modgang.

Kjortlen, Jakob gav Josef, var et smukt symbol på Jakobs kærlighed til Josef. Men den virkede også som en irriterende påmindelse for Josefs brødre om forholdet mellem Josef og hans far.

Da brødrene gik hen for at vogte deres fars flokke, bad Jakob Josef om at gå hen og se til dem. Josef gik som anmodet. Men det lader til, at han farer vild undervejs. Så Herren sendte en mand ud for at give Josef anvisninger, så han kunne finde sine brødre (se 1 Mos 37:15-17).

Da Josefs brødre konspirerede om at slå ham ihjel, virker det til at være mere end en tilfældighed, at en karavane tilfældigvis var på vej til Egypten. I stedet for at slå Josef ihjel eller lade ham dø i et hul, solgte hans brødre ham til karavanen. (Se 1 Mos 1:25-28).

Herrens vejledning var igen tydelig, da karavanen solgte Josef til Potifar, chefen for Faraos livvagt. Selv som tjener vendte Josef enhver oplevelse til noget godt. Potifar satte Josef til at føre tilsyn med sit hus. Han lagde alt, hvad han ejede, i Josefs hænder. (Se 1 Mos 39:4). Josef var kommet fra et lavpunkt til et højdepunkt. Han nød nu mulighederne og privilegierne i Potifars hus.

Men dette højdepunkt varede ikke længe. Da Josef flygtede fra Potifars hustrus upassende tilnærmelser, beskyldte hun ham for at være usømmelig. Selvom hendes anklage var falsk, kunne Josef let være blevet henrettet. Det er bemærkelsesværdigt, at han i stedet kun blev sat i fængsel. Herrens hånd beskyttede endnu engang Josef.

Bemærkelsesværdig tro

Hvis det var jer, der var blevet kastet uretfærdigt i fængsel, hvad ville I så have gjort? Hvis nogen havde grund til skuffelse og bitterhed, var det Josef. Det onde fald fra det høje til det lave kunne let have fået ham til at tænke: »Hvad nytter det at prøve at tjene Gud? Alt, hvad han gør, er at straffe mig.« Men Josef blev ikke bitter eller bebrejdende mod Herren, og han gav ikke op. Hans bemærkelsesværdige tro vaklede aldrig.

Og selv i de mørke dage i fængsel forlod Herren ikke Josef. For det første gav Herren Josef mulighed for at tyde mundskænkens og bagerens drømme (se 1 Mos 40). Nogle få år senere, da det førte til muligheden for at tyde Faraos drøm, erkendte Josef, at evnen til at kunne det kom fra Gud (se 1 Mos 41:16). Farao genindsatte ikke alene Josef, men »han gjorde ham også til hersker over hele Egypten« (1 Mos 41:43). Da Josef havde lidt og kæmpet i årevis, gjorde Gud Josef i stand til at blive en indflydelsesrig person i landet, kun overgået af Farao – endnu et højdepunkt i Josefs liv.

Gud gør det til vores gavn

Josef mødte til sidst sine brødre igen, de, der havde planlagt at gå imod ham og solgt ham til slaveri. Han kunne have været bitter. Han kunne have bebrejdet dem for den »oprørende uretfærdighed«, de havde påført ham.²

Men Josef indså, at Herren havde styr på hans op- og nedgang. Hans udtalelse til sine brødre giver indsigt i denne forståelse:

»I udtænkte ondt mod mig, men Gud vendte det til det gode. Han ville gøre det, der nu er sket: holde mange mennesker i live.

Frygt derfor ikke! Jeg vil sørge for jer og jeres familier. Og han trøstede dem og talte venligt til dem« (1 Mos 50:20-21).

Når vi går igennem livets op- og nedture, er det en stor påmindelse om, at Gud gør det til vores gavn. Herren forklarede det samme princip for en sidste dages Joseph:

»Hvis du bliver bedt om at gennemgå modgang …

hvis du bliver anklaget med alle slags falske anklager, hvis dine fjender falder over dig, hvis de river dig bort fra samværet med din far og mor … hvis du skulle blive kastet i fængsel …

Da skal du vide, min søn, at alt dette skal give dig erfaring og skal være til gavn for dig« (L&P 122:5).

Der har altid været trængsler

Da Terri og jeg gennemgik vores udfordringer, fandt vi trøst i denne udtalelse fra en Guds profet:

»Jeg ønsker, at I skal vide, at jordelivet altid har rummet problemer og det vil det altid gøre. Men, når vi ved, hvad vi ved, og lever, som vi bør leve, så er der hverken plads til eller nogen undskyldning for pessimisme og fortvivlelse …

Så jeg håber på, at I ikke tror, at alle verdens problemer er blevet samlet til jeres årti, eller at tingene aldrig har været værre end de er for jer personligt, eller at det aldrig vil blive bedre. Jeg forsikrer jer om, at tingene har været værre, og at de altid vil blive bedre. Det gør de altid – især når vi efterlever og elsker Jesu Kristi evangelium og giver det mulighed for at blomstre i vores liv«³

Af historien om Josef og de uheldige begivenheder i verden omkring os er det let at se, at dårlige ting sker for gode mennesker. Retskaffen levevis betyder ikke, at vi vil undgå udfordringer og sorg i vores liv. Men ligesom Herren var med Josef i hans modgang, vil han være med os. Prøvelser vil uundgåeligt komme. Men hvis vi gennemgår dem med en beslutsomhed om at høre ham, vil Herren vejlede og inspirere os, ligesom han gjorde med Josef.