»Skulle jeg gå min vej?«, Liahona, marts 2022.
Sidste dages hellige røster: Kvinder af tro
Skulle jeg gå min vej?
Da jeg blev stødt under en aktivitet i Hjælpeforeningen, måtte jeg træffe en beslutning.
Modelfoto
Kort tid efter jeg blev medlem af Kirken, spøgte en leder i Hjælpeforeningen med sjove situationer. Pludselig begyndte hun at lave sjov med mig foran alle andre. Jeg følte mig utilpas og blev stødt.
Min første tanke var ikke at komme tilbage til menigheden. Jeg læste i skrifterne for at finde trøst. Mens jeg læste, faldt jeg over et vers, hvor Jesus spurgte dem, der var blevet krænket af hans lære: »Vil I også gå jeres vej?« (Joh 6:67).
Med det samme kom svaret i mine tanker: »Nej, jeg vil ikke gå min vej!«
Jeg ringede til hjælpeforeningspræsidenten, som anbefalede, at jeg ringede til den søster, der havde lavet sjov med mig. Jeg ringede til hende og gav udtryk for mine følelser. Vi enedes om, at humor er fantastisk, men at vi ikke skulle lave sjov med nogen, vi ikke kendte, foran andre mennesker. Vi talte også om at være fintfølende over for nye menighedsmedlemmer.
Jeg fortsatte med at komme i menigheden, mens jeg boede i den by. Jeg havde mange vidunderlige oplevelser efter min omvendelse til evangeliet.
På min personlige rejse med at kunne håndtere fornærmelser, har jeg fundet disse nyttige ord fra vores kirkeledere:
»Hvis en person siger eller gør noget, som vi tager anstød af, er vores pligt først og fremmest at nægte at tage anstød og derpå tale privat, ærligt og direkte med den pågældende person.«1
»Jeg lover jer, at når I vælger ikke at blive forarget … vil I føle hans kærlighed og godkendelse.«2
Jeg er taknemlig for, at jeg valgte ikke at forlade kirken på grund af en tankeløs kommentar. Og jeg er taknemlig for at være medlem af den genoprettede kirke, hvor jeg får styrke til at være trofast og fortsætte ad disciplenes vej. Jeg værdsætter rådene fra profeter og apostle, som lærer os, hvordan vi kan interagere med vores brødre og søstre i evangeliet.
Jeg kan forblive trofast og vælge ikke at blive fornærmet. Jeg kan fokusere på min egen indsats for at være kristuslignende og mærke Frelserens kærlighed og billigelse.
Vil jeg gå min vej? Nej. Jeg bærer vidnesbyrd om, at dette er den genoprettede Jesu Kristi Kirke på jorden i dag, og at den rummer »det evige livs ord« (Joh 6:68).