Herre, hvem skal vi gå til?

Ældste Ruben V. Alliaud fra De Halvfjerds

Andenrådgiver i det europæiske områdepræsidentskab

Efter den mirakuløse bespisning af de fem tusind kom Jesus med den vidunderlige prædiken om livets brød. Han påpegede, at mange ikke fulgte ham på grund af budskabet, »men fordi I fik brød at spise og blev mætte.« ¹ Af denne årsag forklarede han, at han var livets sande brød, og at timelige velsignelser, der blev modtaget i dette liv, selv på mirakuløs vis, ikke ville frelse dem: »Jeres fædre spiste manna i ørkenen, og de døde.« ²

Virkningen af hans budskab var således, at »efter dette var der mange af hans disciple, der forlod ham, og de fulgtes ikke mere med ham.« ³

Da Jesus så denne reaktion, så han på de tolv, som var med ham, og spurgte: »Vil I også gå jeres vej?« Peter tog straks ansvar, trådte frem og som repræsentant for det, som alle følte, udbrød han: »Herre, hvem skal vi gå til? Du har det evige livs ord.« ⁴

Vi har alle oplevet og vil stadig opleve svære situationer i vores liv, hvor vores forventninger ikke vil kunne finde en sammenhæng med vores nuværende virkelighed.

Der vil være tidspunkter, hvor I måske vil føle jer trætte, skuffede, modløse eller tomme. Derudover vil der måske være et tidspunkt, hvor vi kunne komme til at tænke ligesom de i fordums tid: »Det er nytteløst at tjene Gud. Hvad opnår vi ved at holde hans bud og gå sørgeklædt for Hærskarers Herres ansigt?« ⁵

Det er de øjeblikke, hvor vi knæler ned og råber:

»Hvor kan jeg finde fred,

hvor skal jeg lede,

når mørke kræfter gør mit liv så hårdt?

Når jeg i hjertesorg, angst eller vrede

søgende sjælefred, vender mig bort?« ⁶

Lad mig fortælle jer nogle principper, der, hvis de forstås, vil hjælpe os til at holde ud, idet vi ser frem mod bedre tider.

Formålet med dette liv. Præsident Russell M. Nelson har mindet os om, at »den glæde, vi føler, har lidet at gøre med vores livsvilkår og alt at gøre med vores fokus i livet.« ⁷

Mist aldrig fokus på, at denne jord, som vi lever på, blev skabt og forberedt til os for at føre frelsesplanen ud i livet: »Og vi vil prøve dem hermed for at se, om de vil gøre alt, hvad Herren, deres Gud, vil befale dem« ⁸ på trods af livets udfordringer. På den anden side fik profeten Joseph Smith forklaret: »Alt dette skal give dig erfaring og skal være til gavn for dig.« ⁹ Prøvelser er af natur svære. Ved at forstå dette indser vi, at det ikke er, fordi der er noget galt med os, men rettere at vi er i gang med at opfylde selve formålet med, at vi er her.

Hop aldrig ud af en båd midt i en storm. Forestil jer et øjeblik, at I er på en båd, der krydser en meget stærk storm midt på havet. Forestil jer, at »uvejret truer, og bølgerne slår mod sky; for storm og for mørke [I] gruer, o, hvor kan [I] søge ly?« ¹⁰ Jeg er sikker på, at jeres sind ville fyldes med mange indtryk og følelser, men det at hoppe ud af båden ville ikke være en af dem. Evangeliets båd vil altid give os beskyttelse og ly midt i livets storme.

Hold fast i den tro og kundskab, I allerede har. Kong Benjamin formanede os til at tro på Gud, til at tro på, at han har al visdom og al magt, og til at tro, at »mennesket ikke fatter alt det, som Herren kan fatte.« ¹¹ Forståelsen af vores uvidenhed bør på en måde være en del af vores vidnesbyrd.

Som en del af denne jordiske oplevelse har vi ikke umiddelbare svar på alle spørgsmål i alle livets omstændigheder. »Så hold fast ved det, I allerede ved, og vær stærke, indtil mere viden kommer.« ¹²

De ting, som vi ved, er vigtigere og mere kraftfulde end det, vi måske ikke helt forstår endnu.

Det er min bøn, at vi ved at favne disse principper gentagne gange kan sige ligesom Peter: »Herre, hvem skal vi gå til? Du har det evige livs ord.« ¹³