Tre betydelige sandheder, jeg lærte, mens jeg tjente som tempelmedarbejder

Kellie Christensen

Mens jeg tjente i templet, modtog jeg et stille budskab fra Herren, der fortalte mig, at han var opmærksom på mig og elskede mig.

En dag, mens jeg deltog i et stavsforedrag, fik jeg en tilskyndelse om, at jeg skulle tjene i templet. Jeg blev overrasket, fordi tanken aldrig havde strejfet mig før. Men jeg talte med min biskop om det, og han viste støtte og glædede sig over, at jeg gerne ville tjene.

Nogle måneder senere blev jeg tempeltjener ved templet i Manti i Utah. Selvom jeg glædede mig over muligheden, var jeg lidt bekymret for, om det ville blive en tidsmæssig byrde. Det var i starten af mit andet år på studiet, og jeg prøvede at holde mig beskæftiget med skolen. Jeg brugte over 50 timer om ugen på mit studie hvert semester og jeg havde ledelsesansvar på studenteravisen og universitetets litterære tidsskrift.

Det viste sig, at jeg tog fejl. Tjenesten var slet ikke en byrde, men en velsignelse, jeg kommer til at værdsætte hele mit liv.

Jeg vil gerne fortælle om tre ting, jeg lærte i min tid som tempeltjener.

1. Vor himmelske Fader kender os personligt og ønsker det bedste for os.

Jeg var nervøs, da jeg startede med at tjene i templet, for jeg vidste, at jeg var nødt til at lære ordene til alle ordinancerne udenad. Jeg var bange for, at jeg ville lave fejl. Så jeg brugte adskillige timer på at studere ordene og sikre mig, at jeg kunne sige dem rigtigt. Og selvom jeg har hørt historier om medarbejdere, der følte, at Helligånden hjalp dem med at lære ordene hurtigere udenad, var det ikke min oplevelse.

Sommetider var jeg ked af, at jeg kæmpede med at lære ordene udenad. Det tog mig næsten en måned at lære ordene til den første ordinance. Men når jeg ser tilbage, indser jeg, at min kamp var en utrolig velsignelse. Jeg var i stand til at sidde i Herrens hus og studere ordinancernes ord i timevis. Og en dybere forståelse af disse ord gav både fred og kraft til mit liv. Jeg blev i stand til at genkende Herrens røst tydeligere og oftere, både når jeg var i og uden for templet.

Denne oplevelse var et vidnesbyrd for mig om, at vor himmelske Fader kender os personligt og ved, hvilke oplevelser der vil være de mest gavnlige for os. Muligheden for at tænke over ordinancerne gav mig en bedre forståelse af, hvad de betyder og styrkede mit ønske om at holde de pagter, jeg indgik i templet.

2. Vi er elsket helt og holdent.

Da jeg første gang arbejdede ved forhænget i templet, havde jeg mulighed for at hjælpe en spansktalende tempelgæst. Jeg talte på tidspunktet ganske godt spansk, så det betød meget for mig, at jeg var i stand til at hjælpe søsteren med hendes tempelordinance på et sprog, jeg kendte. Det var også en velsignelse for mig, fordi jeg var så nervøs for at huske ordene, og for at kunne oversætte effektivt, kunne jeg tillade mig at læse ordinancens ord.

Da jeg blev bedt om at hjælpe med ordinancen på spansk, følte jeg, at jeg modtog et stille budskab fra vor himmelske Fader, der lod mig vide, at han var helt klar over, hvor jeg var, og at han elskede mig helt og holdent. At opleve denne ordinance på et andet sprog hjalp mig også til bedre at forstå den, fordi jeg var i stand til at fokusere på, at Ånden vidnede for mig om ordinancens sandhed. Jeg fik også en bedre forståelse af, hvad det betyder at være en del af en verdensomspændende kirke, der er fuld af mange forskellige kulturer og sprog, og af den kærlighed, som vor himmelske Fader har til hvert enkelt af sine børn.

3. Templet giver os adgang til Guds kraft.

En anden gang, hvor jeg hjalp en tempelgæst ved forhænget, blev jeg overrasket over at se, at min forlovede var den medarbejder, der hjalp mig. Jeg så Kristi lys i hans ansigt. Og jeg fik en følelse af, at jeg var der, hvor det var meningen, jeg skulle være på det tidspunkt. Jeg følte utroligt stor kærlighed til min forlovede og håb for den fremtid, som vi ville få sammen.

Jeg følte også den kraft, der kommer af at have et personligt forhold til Jesus Kristus og holde mine pagter. Jeg blev mindet om, at så længe jeg gjorde Guds vilje, ville jeg få sikkerhed og fred. Som præsident Russell M. Nelson har sagt: »Alt, der undervises om i templet … øger vores forståelse af Jesus Kristus. Hans afgørende ordinancer binder os til ham gennem hellige præstedømmepagter. Derpå skænker han os, når vi holder vores pagter, sin helbredende, styrkende kraft. Og hvor vi dog har brug for hans kraft i de kommende tider.«¹

At være tempeltjener hjalp mig virkelig til bedre at forstå kraften i de pagter, vi indgår, og den styrke, de giver. Det er ikke alle, der vil være i stand til at tjene som tempeltjenere, men vi kan alle stadig stræbe efter at tjene i templet så ofte som muligt. Hvis vi gør det, ved jeg, at vi vil føle den kraft, det skaber i vores liv, og vi vil komme Jesus Kristus nærmere og styrke vores åndelige fundament.