Jeg har båret dig

ReNae Cox er fra Utah i USA

Den stærke følelse, der ramte mig, var så kraftig, at jeg faldt på knæ.

en lille pige med lukkede øjne — Jeg var kun tre år gammel og ønskede ikke at forlade hospitalet, hvor mine forældre var ved at komme sig efter bilulykken.

Jeg kæmpede i mange år med traumer og angst i forbindelse med en bilulykke, som mine forældre og jeg var involveret i, da jeg var tre. Min ufødte bror overlevede ikke.

På 25-årsdagen for ulykken havde jeg pludseligt en oplevelse af at være der igen. Adskillige måneder senere kæmpede jeg stadig, da en ven foreslog, at jeg vendte mig til min himmelske Fader. Jeg grinede og spurgte så: »Hvad kommer han til at gøre for mig?«

Jeg fortsatte min kamp. Efter et år eller to var jeg træt af, at det gjorde ondt, og min smerte blev til vrede. Jeg tog min vens råd og begyndte at vende mig til Gud.

»Hvis du virkelig er der, så send nogen – en eller anden,« bad jeg. »Jeg har brug for nogen!«

Dagen kom og gik, mens jeg stod i min døråbning og ventede forgæves.

»Se, Gud, ingen bekymrer sig om det!,« sagde jeg. »Der kom ingen!«

Med tårerne trillende ned af kinderne gik jeg langsomt ind i huset og lukkede døren. Jeg gik op ad trapperne og følte mig slået. Men da jeg nåede toppen af trapperne, blev jeg ramt af en stærk følelse. Den var så stærk, at jeg faldt på knæ.

Så dukkede denne tanke op i mit hoved: »ReNae, jeg har båret dig.«

Vor himmelske Fader sendte denne stærke tanke til mig på en kærlig måde, da jeg havde mest brug for den. Jeg indså, at han elsker mig, og at han kender mig. Han elsker mig så højt, at han har givet mig handlefrihed. Han vil ikke tvinge mig eller nogen anden til at følge sig, men han og hans Søn inviterer os til at komme til dem (se Matt 11:28-30).

Siden den dag har jeg vidst, at jeg kan sætte min lid til ham. Mit liv er bedre nu, fordi jeg stræber efter at følge ham og høre ham hver dag. Selvom vor himmelske Fader og Jesus Kristus tillader mig at føle smerte, giver de mig også fred, trøst, styrke og mod, så jeg kan lære af at gøre svære ting. At føle smerte hjælper mig til at forstå og støtte andre, der kæmper.

Vi ved måske aldrig helt, hvad andre gennemgår, men vi kan vise kærlighed til folk omkring os. Jeg er taknemmelig for, at jeg ved, at vor himmelske Fader elsker mig og lytter til mig, når jeg kalder på ham.