»Hvad lignelsen om talenterne har med min kaldelse som pianist i Primary at gøre«, Liahona, juli 2022.
Unge voksne
Hvad lignelsen om talenterne har med min kaldelse som pianist i Primary at gøre
Herren ved, hvordan vi bruger vores talenter til at velsigne os selv og de mennesker, vi tjener.
»Jeg tager mit høreapparat ud og går ned ad gangen, indtil jeg ikke kan høre dig længere. Lad os se, hvor langt jeg kan nå!,« udbryder primarypræsidenten og signalerer, at jeg skal begynde. Jeg slår de første akkorder fra »Jesu Kristi Kirke« (Børnenes sangbog, s. 48) an på klaveret, og et kor af unge stemmer begynder at synge.
Når vi ikke måler, hvor højt primarybørnene kan synge, synger vi sange i forskellige takter og indarbejder handlinger. Det er første gang, jeg er tilbage i Primary, siden jeg blev 12, og jeg kan ikke fatte, hvor fuld af glæde dette sted er.
For nogle få år siden havde jeg ikke gættet, at det at spille primarysange hver uge ville være den primære måde, jeg brugte mine musikalske evner på. Jeg har spillet klaver og violin på konkurrenceniveau det meste af mit liv og troede i lang tid, at jeg altid ville forblive dybt involveret i musik.
Men i de senere år af universitetet blev det et klart faktum, at jeg skulle afslutte en uddannelse og få et fuldtidsjob. At øve med orkestre flere timer om ugen og at øve mig flittigt på egen hånd røg ned i bunden af min prioritetsliste. Jeg elskede stadig musik og prøvede at sætte mig ved et nodestativ ofte nok til at fastholde de fleste af mine evner, men jeg holdt i overvejende grad op med at optræde.
For nylig har jeg dog fået det godt med det. Når jeg bruger mit talent i Primary er det anderledes end de konkurrencer og stressende optrædener, jeg plejede at arbejde så hårdt for, men på nogle måder er det bedre for mig. Det er en af de eneste gange, hvor jeg virkelig har følt, at jeg har været i stand til at bruge mine talenter til gavn for andre.
Når jeg deler mine talenter
I lignelsen om talenterne forventer mesteren, at hans tjenere gør store ting med de talenter, han giver dem. Selvom han uddeler forskellige beløb i forhold til deres evner, forventes det i sidste ende, at hver tjener bruger talenterne på en måde, der forøger det, de havde før (se Matt 25:15, 21).
Jeg tog virkelig denne lignelse til mig, da jeg var ung. Selvom talenterne i lignelsen var pengesummer, kan de sammenlignes med vores personlige færdigheder og evner, og jeg ønskede at arbejde hårdt på at forbedre mig selv og mangedoble de talenter, jeg havde. Så da livet og ansvaret indhentede mig som universitetsstuderende, havde jeg det ofte dårligt med, at jeg ikke gjorde mere med al min musiske træning. Jeg spekulerede på, om jeg var som den frygtsomme mand, der »gemte« sit talent og gravede det ned af frygt for, at han ville miste det (Matt 25:25).
Men da jeg begyndte min nye kaldelse, fik jeg slet ikke den følelse. Selvom jeg ikke pressede mig selv, som jeg plejede, følte jeg glæde, hver gang jeg satte mig bag klaveret i hjørnet af primarylokalet, fordi jeg vidste, at jeg tjente børnene.
Da Jesus Kristus beskrev, hvordan manden med de fem talenter forøgede sine talenter, sagde han, at manden »gik straks hen og handlede med dem« (Matt 25:16). Med andre ord måtte manden dele det, han havde, med andre for at forbedre og forøge.
Jeg begyndte at indse, at det at bruge min tid på at spille klaver for mange rastløse børn hver søndag ikke betød, at jeg ikke fik mest muligt ud af mine evner. Det var en handel at spille i Primary: Jeg kom med akkompagnementer, og så blev jeg vidne til børnenes vidunderlige vidnesbyrd i min menighed. Jo mere tid jeg bruger i hjørnet af primarylokalet, desto mere føler jeg virkelig, at denne mulighed giver mig en »forøgelse«.
Velsignet af vores kaldelser
Jeg tror, at kaldelsen var inspireret. Det skete på et tidspunkt i mit liv, hvor jeg kæmpede med min tro og ofte følte mig overvældet af livet. Denne kaldelse var en påmindelse om at styrke min forankring i evangeliet og fokusere på enkelheden og skønheden i evige sandheder. Jeg fik styrke i mit vidnesbyrd side om side med de børn, jeg tjente, hvilket er et af de egentlige formål med kaldelser.
Kaldelser kan være svære. Nogle gange er vi kaldet til at gøre ting, som vi ikke føler os kvalificeret til, og som tager meget af vores tid. Andre gange er det det modsatte – vi føler måske, at vores kaldelse ikke gør fuld brug af vores evner, og at vores indsats ville gøre bedre gavn et andet sted. Men Herren ved, hvordan vi bruger vores talenter på en måde, der ikke blot velsigner de mennesker, vi tjener, men også os selv.
Som jeg har lært af min egen erfaring, vil enhver indsats, vi yder for at tjene Herren, give forøgelser i vores egne liv. Hvis vi helliger Herren vores tid og talenter, vil han altid bruge dem til vores gavn.