Kun digitalt: Unge Voksne
Lær om betydningen af ofre som konvertit
Jeg følte, at jeg var nødt til at opgive mange ting for at tilslutte mig Kirken. Men jeg vidste, at hvis nogen forstod, hvad det vil sige at ofre, så var det Jesus Kristus.
Som barn vågnede jeg tidligt i løbet af ugen, og søndag var den eneste dag, hvor min mor lod mig sove længe – det vil sige, indtil den kristne menighed inde ved siden af vækkede mig med deres høje sang, forkyndelse og nogle gange tilmed gråd. Det er fjollet, men på grund af min ærgrelse over at blive vækket hver uge, syntes jeg, at kristne var lidt frastødende.
Senere fandt jeg ud af, at mange medlemmer af kristne menigheder gav af deres tid og endda penge til deres kirke. Jeg kunne bare ikke forstå hvorfor.
På grund af disse to iagttagelser om de kristne kirker i min by i Indien – og det faktum, at min familie og jeg ikke var kristne – havde jeg meget lidt interesse i at lære mere om kristendommen.
Jesus Kristus opdages
I løbet af mit sidste år på universitetet inviterede en af mine venner mig med i sin kirke. Jeg tøvede, men takkede til sidst ja.
Da jeg sad til mødet, sang salmer og lyttede til budskaber om Jesus Kristus, følte jeg noget anderledes – jeg følte fred. Jeg deltog nogle uger mere og havde det på samme måde hver gang. Men selvfølgelig var jeg bare på besøg. Jeg var ikke interesseret i faktisk at tilslutte mig.
Nogen tid efter jeg var holdt op med at tage i kirke med min ven, begyndte jeg at føle, at der manglede noget i mit liv. Jeg savnede den fred, jeg havde følt i kirken med min ven. Jeg havde en stærk følelse af, at jeg burde lære mere om Jesus Kristus, så jeg besluttede mig for at mødes med missionærerne fra min vens kirke. Jeg overvejede ikke engang, hvad min familie ville tænke.
Forhindringer på vejen
Da jeg mødtes med missionærerne, begyndte mit liv at ændre sig. Jeg lærte om gengivelsen og Mormons Bog, og missionærerne hjalp med at besvare mine mange spørgsmål.
En dag stødte jeg på et skriftsted, hvor der stod: »Hvad du end beder om i tro, … det skal du få« (En 1:15), og jeg vidste, at jeg ikke var alene. Jeg følte, at Gud forstod min situation og ønskede at trøste mig. Da jeg indså Guds kærlighed til mig, ønskede jeg at blive et bedre menneske. Jeg ønskede at blive som Frelseren og blive medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.
Men efterhånden som mit vidnesbyrd voksede, stødte jeg også på forhindringer. Da min mor fandt ud af, at jeg overvejede at blive døbt, sagde hun, at jeg skulle forlade huset og afskære kontakten til hende. Og da jeg delte sandheder om Frelseren på de sociale medier, blokerede mange venner og slægtninge mine budskaber og holdt op med at tale med mig.
Jeg følte, at jeg blev bedt om at vælge mellem min familie og evangeliet – en beslutning, der føltes umulig. Jeg ofrede så meget af det, jeg elskede, for at tilslutte mig Kirken. Men jeg vidste, at hvis nogen forstod, hvad det vil sige at ofre, så var det Jesus Kristus (se Alma 34:8-16).
Så jeg blev ved med at prøve at komme Frelseren nærmere. Jeg forlod endda mit hjem midt om natten for at bede og læse Mormons Bog, så jeg kunne undgå min families modvilje. Gennem bøn og tro besluttede jeg mig til sidst for, at uanset hvad der skete, så ville jeg vælge evangeliet. Den glæde og mening, jeg fandt i evangeliet, betød alt for mig.
Giver til, opgiver ikke
Det har været et stort offer for mig at tilslutte mig Kirken. Det har til tider været udfordrende at tjene i mine kaldelser, betale tiende og forsøge at bevare relationer. Men ligesom de kristne menigheder i min hjemby, der frit gav på grund af deres tro, ved jeg, at mine ofre handler om så meget mere end det, jeg må slippe.
Biskop L. Todd Budge, andenrådgiver i Det Præsiderende Biskopråd, har forklaret: »Når vores offer på andres vegne ses ud fra perspektivet med at ›opgive‹, kan vi se det som en byrde og blive mismodige, når vores ofre ikke anerkendes eller belønnes. Men når vi ser det ud fra det perspektiv at ›give til‹ Herren, bliver vores ofre på andres vegne gaver, og glæden ved gavmildt at give bliver en belønning i sig selv.«1
Vor himmelske Fader anerkender og velsigner os for de ofre, vi yder for ham. Jeg har oplevet dette i mit liv, når jeg har fået kærlighed og støtte fra min menigheds medlemmers, følt fred og trøst fra Ånden og oplevet mirakler. Det er et mirakel, hvordan mine forældres hjerter er blevet blødgjort mod mig, og vi har været i stand til at bevare et godt forhold.
Nu ved jeg, hvem vor himmelske Fader og Jesus Kristus er, og hvor meget de elsker os hver især. Jeg kan føle, hvordan jeg bliver mere som Frelseren, der er vores ultimative forbillede, når jeg yder ofre for at holde mine pagter. Når vi stræber efter at tjene dem, uanset hvordan, ved jeg, at vi vil blive vejledt og opleve de mange smukke velsignelser, de har i vente til os.