Har Herren noget at sige til mig?

Delbert H. Strasser

Endelig fik min 90-årige mor sin patriarkalske velsignelse.

Min mor Margaret flyttede fra Schweiz til USA som ung kvinde. Ikke længe efter havde hun en aftale om at modtage sin patriarkalske velsignelse. Men da hun skulle mødes med patriarken, var han der ikke. Af en eller anden grund følte min mor, at dette var en bekræftelse på, at Herren ikke havde noget at fortælle hende, og hun fik aldrig en ny aftale.

I årenes løb foreslog jeg fra tid til anden min mor, at hun skulle overveje at få sin velsignelse. Hun var en af de mest trofaste kvinder, jeg nogensinde har kendt. Men hun var så ydmyg, at hun svarede, at hun ikke fortjente noget særligt fra Herren. Hun havde ikke brug for en velsignelse, sagde hun, for hun var bare et lille nor. Og det havde hun det fint med.

Da hun var blevet 90 år, overtalte vi hende endelig til at lave en aftale med sin patriark. Ironisk nok var der også en fejlkommunikation med denne patriark, og da mor dukkede op, var patriarken udenbys. »Der ser I?« sagde hun. »Jeg sagde jo, at Herren ikke har noget særligt at fortælle mig.«

Heldigvis kunne hun og patriarken mødes den næste uge. Da velsignelsen blev givet, var den fyldt med gaver, løfter og detaljer om hendes liv, der var så personlige, at de kun kunne komme fra Herrens viden om hende.

»Jeg tænker, at Herren trods alt havde noget at sige til mig,« sagde hun.

Det står klart for mig, at Herren kender os personligt. Og uanset om I er i jeres livs forår eller efterår, så elsker han jer så meget, at han har et vigtigt råd at give jer gennem jeres patriark.

Forfatteren bor i Utah i USA.

Livslange velsignelser

Christy Monson, Kirkens tidsskrifter

Her er nogle af de måder, hvorpå seniorer, jeg kender, er blevet styrket ved at få deres patriarkalske velsignelser:

»Tidligt i mit liv kæmpede jeg med lavt selvværd. Men min velsignelse fortalte mig om specifikke karaktertræk, som vor himmelske Fader så i mig. Jeg lavede en liste over hver egenskab. Når jeg gennem årene har studeret denne liste, er jeg kommet til at se mig selv, som Gud ser mig.«
»Min velsignelse lovede mig, at min mand og jeg ville leve med gensidig respekt og kærlighed til hinanden. Men min mand gled længere væk fra familien og udviklede en afhængighed. Jeg fortalte Herren, at jeg ville gøre alt, der stod i min magt, for at løftet i min velsignelse skulle gå i opfyldelse. Men jeg fortalte ham, at han måtte vise mig vejen. Det har taget flere år, men min mand og jeg har overvundet problemerne, er kommet tættere på hinanden og er forblevet trofaste. Jeg ved, at vor himmelske Fader gav mig det løfte i min velsignelse for at hjælpe mig med at overleve.«
En anden mand, jeg kender, tilsluttede sig Kirken, da han var 89. Han havde kræft i hele kroppen. Alligevel lovede hans patriarkalske velsignelse, at han ville komme i templet. Med tiden blev han stærk nok til at sidde i kørestol. Han fik sin begavelse og blev beseglet til sin hustru kort tid før sin død.

Patriarkalske velsignelser kommer fra Gud for at vejlede os og give os trøst, fred og vejledning. Når vi bliver ældre og ser tilbage, kan vi se Herrens hånd i vores liv gennem vores patriarkalske velsignelser.