Han pudsede vores sko

Billy Lee Kaufman fra Utah i USA

Paulos kristuslignende tjeneste lærte mig om Frelserens forsoningsgave på en måde, der gjorde et varigt indtryk på min sjæl.

Mens jeg tjente som missionær i Salvador South-missionen i Brasilien, spiste de otte missionærer i vores zone normalt sammen hjemme hos Paulo, et medlem af Itapua Menighed. Vi spiste sammen med den samme familie hver uge på en fast dag.

En bestemt dag spiste vi i Paulos hjem med hans hustru og datter. Det havde regnet hele ugen, og gaderne var oversvømmede. Paulos hjem var beskedent med et betongulv, der var blevet slidt glat over tid. Hans familie havde ikke nok møbler til alle otte missionærer, så de fleste af os sad på gulvet.

Paulo var omvendt til kirken, og havde ikke haft mulighed for at tage på mission. Da vi var færdige med vores måltid, spurgte han, hvor vores forkyndelsesindsats ville føre os hen denne eftermiddag. Vi fortalte ham, at vi var på vej til missionskontoret til vores regelmæssige interview med missionspræsidenten.

»Ældster,« sagde han og så på vores mudrede sko, »I kan ikke tage hen til jeres missionspræsident i sko, der ser sådan ud!«

Han gik ind på sit værelse og vendte tilbage med en næsten tom dåse skopuds. Så knælede han ned på gulvet og begyndte at pudse vores sko.

Hvordan kunne denne mand, der allerede havde ofret så meget for at brødføde otte sultne missionærer hver uge, have overskud til også at pudse vores sko? Jeg var en af de sidste i rækken, og jeg besluttede mig for høfligt at afslå, når det blev min tur. Men da han kom hen til mine sko, vidste jeg, at hvis jeg afviste hans tilbud, ville jeg afvise en hellig gave fra en virkelig ydmyg mand.

På grund af Paulos kristuslignende tjeneste føler jeg, at mit hjerte brænder af glæde, hver gang jeg tænker på ham. Han lærte mig om Frelserens forsoningsgave på en måde, der gjorde et varigt indtryk på min sjæl.

Jesus Kristus led stor smerte for alle. Når vi villigt accepterer hans offer på vores vegne, omvender os fra vores synder og følger ham, vokser vores kærlighed til ham (se L&P 88:33). Hans kærlighed til os realiseres fuldt ud, når vi accepterer det, som han gavmildt giver til alle, der er angerfulde.