»Missionering i de sidste dage«, Liahona, oktober 2022.
Til forældre
Missionering i de sidste dage
Kære forældre
Trods verdens kaotiske forhold fortsætter Herrens værk med at bevæge sig fremad. Vi er vidner til Herrens værk, når templer bekendtgøres og opføres, når medlemmer verden over flittigt tjener, og når missionærer frivilligt bruger deres tid på at fortælle andre om Jesu Kristi evangelium. Herren har også bedt os om at drage omsorg for vores næste. Hvad enten det er et eksisterende medlem af Kirken eller en ny ven, der har vist interesse for vores tro, så kender Herren dem, og han kender jer.
Samtaler om evangeliet
Pagter og Israels indsamling
Del nogle citater fra præsident Russell M. Nelsons inspirerende artikel på side 4 med jeres familie, og tal om, hvordan overholdelse af vores pagter hjælper os til at »få styrke til at modstå verdens konstante indflydelse.« Hvis I har børn, der forbereder sig på at tage på mission, kan I fortælle om hans lærdomme om missionærer, der udfører »det største værk på jorden i dag.«
Gud kender os alle
Vi er alle vor himmelske Faders børn, og han elsker os. På grund af dette kerer han sig også om vores personlige omvendelse. Læs ældste Jorge T. Becerras tale på side 40 om hans bedstefars oplevelse med personlig omvendelse og tal om, hvordan I ved, at Herren kender og elsker jer.
Hav det rette fokus i efterlevelsen af evangeliet
Hjælp jeres børn til bedre at forstå, hvad de skal fokusere på, når de prøver at efterleve evangeliet, ved at læse artiklen på side 30 for at lære, hvordan en ung voksen ændrede sin tankegang, så hun kunne se formålet med hvert bud og evangelisk princip.
Kom og følg mig Familiesjov
En kæde af kærlighed
I Esajas 52:7 fortæller profeten os, at Kristus vil give os fred, evangeliet og frelse.
-
Tal om, hvordan I kan dele disse store velsignelser gennem missionering. Skriv så mange punkter ned, som jeres familie kan komme i tanke om. (Eksempler: Fortæl jeres venner om evangeliet, tag jeres forfædres navne med til templet for at udføre deres ordinancer).
-
Placer en Mormons Bog i den ene side af rummet. Få en person til at stå ved den anden side og uden at bevæge sine fødder række ud efter bogen (sørg for, at vedkommende ikke kan nå bogen).
-
Få hvert medlem af jeres familie til at stå på en række mellem personen i siden af lokalet og Mormons Bog. Tag hinandens hænder, skab en menneskekæde, og giv Mormons Bog til den første person (Når I ved, hvor mange personer der er i jeres gruppe, kan I afgøre, hvor langt væk I skal begynde med den første person).
Drøftelse: Hvilke handlinger i vores liv kan skabe »bånd« for at hjælpe andre til at genkende evangeliets velsignelser?