Kun digitalt: Sidste dages fædre
Overvind frygten for at blive forælder
Der kom store velsignelser, da jeg valgte at fokusere på glæden ved at være far.
Forfatteren bor i Idaho i USA.
Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle forvente, da Susie, min hustru, nervøst kaldte på mig fra badeværelset en aften. Vi havde kun været gift i kort tid, vi boede gratis i min svigermors hus, og vi arbejdede begge for at spare penge op til at komme på universitetet.
Så da min hustru fortalte mig, at hun var gravid, blev jeg chokeret. Det virkede stadig for tidligt for os at få et barn. Vi følte os så uforberedte. I det øjeblik vidste jeg, at jeg var nødt til at træde til og hjælpe min hustru med at forberede sig til et barn. Så jeg fokuserede på den ene følelse, der var mest positiv dengang: Min begejstring ved tanken om at blive far.
En ændring i perspektiv
Jeg er altid blevet foruroliget over den måde, som faderrollen – og forældreskab generelt – ofte skildres i medierne. Fædre virker uvidende om deres ægtefælles og børns behov og følelser. De bliver skildret som ude af stand til at tage sig af andre og tilmed sig selv. Desuden er det at blive forælder blevet beskrevet i medierne og i det virkelige liv som afslutningen på ægteskabets »sjove« fase. Jeg hører ofte, at livet bare bliver sværere, at man ikke får nogen søvn, tid til sig selv og så videre.
Jeg ved nu, at disse skildringer er Satans kraftfulde redskaber til at afholde os fra at stifte familie. Selvom der er udfordringer i forbindelse med at få et barn, er der også en glæde og tilfredsstillelse ulig nogen anden.
Jeg besluttede mig for at afvise alt det forfærdelige, jeg havde fået at vide om faderrollen. I stedet tog jeg imod alt positivt om det og var opsat på at arbejde mig igennem de svære dele. Det er ikke let for mange at være forældre, og jeg vil ikke fortælle jer, at det var uden problemer for mig. Nogle faderlige karaktertræk kom ikke naturligt. Men inden vores barn blev født, gjorde jeg, hvad jeg kunne for at forberede mig og hjælpe min hustru med at forberede sig, da vi trådte ind i vores nye rolle som forældre.
Jeg søgte i skrifterne for at vide, hvordan jeg skulle forberede mig. Jeg læste også andre bøger om at være far. Jeg studerede, hvordan man skifter ble. Jeg gjorde alt, jeg kunne, for at forstå og sympatisere med de smerter, min hustru ville gennemgå. Og jeg gjorde mit bedste for at forblive optimistisk. At vende mig til vor himmelske Fader i bøn hjalp mig til at føle den fred, jeg havde brug for til at komme igennem frygten for at blive forælder.
Den kærlighed som familier bringer
Jeg betragter ikke mig selv som et følelsesmæssigt menneske, men da jeg så min hustru holde min lille pige den dag, hun blev født, græd jeg af glæde. I det øjeblik indså jeg, at denne lille pige ville være hos os for evigt, og jeg takkede vor himmelske Fader for, at hun var i sikkerhed her sammen med os.
Da jeg stod i den situation, huskede jeg en video om familier, som jeg ofte havde delt under min mission. Videoen »Earthly Father, Heavenly Father« viste en far, der gennemgik sin daglige rutine. Det, der gjorde videoen så åndelig for mig, var, hvordan den relaterer familiens daglige rutine til det forhold, vi har til vor himmelske Fader. Den ender med denne udtalelse: »Af alle de titler, respekt, ære og beundring Gud får, har han bedt os om at tiltale ham som Fader.«1
Det citat betød endnu mere for mig, da jeg faktisk blev far. Før tænkte jeg blot på det som et forhold mellem Gud og mig; han tager sig af mig og vejleder mig hver dag som min Fader i himlen. Men selv at være far og føle den ubeskrivelige kærlighed, jeg har til min datter, fik mig til at indse endnu mere, hvor meget kærlighed min himmelske Fader har til mig. Evangeliet er et forbillede for familien, og når vi har fået vores egen familie, kan vi forstå mere af den kærlighed, som vor himmelske Fader har til os i vores eget liv.
Gå fremad
I dag er min datter over et år gammel og vokser hurtigt. At være far har også fået mig til at udvikle mig på måder, som jeg ikke engang vidste var mulige. Faderrollen giver mig større glæde end nogen fritid og søvn, jeg ellers kunne have haft. Til trods for, jeg var uforberedt på at blive far, motiverede vor himmelske Faders kærlighed mig til at forberede mig så meget, jeg kunne. Den kærlighed har holdt mig i gang. Som der står i Lukas 12:31: »Søg derimod hans rige, så skal det andet gives jer i tilgift.« Jeg søgte først at gøre alt, der ville forberede mig til at blive forælder, og så kom den fred og glæde, der fulgte med faderrollen. Det negative kan aldrig veje tungere end det positive ved en sådan guddommelig rolle. Det er meningen, at faderrollen skal favnes og nydes, og det er den største lektie, jeg har lært og fortsat lærer i denne rolle som far.