Taknemmelighedens kraft

Ældste Helmut D. Wondra fra Østrig

Områdehalvfjerdser i Det Centraleuropæiske Område

I efteråret 2020 fik COVID-pandemien verden til at synke i knæ. Vi blev bestemt alle påvirket på den eller den anden måde.

På grund af mit arbejde inden for kultur- og turismebranchen var pandemien en alvorlig udfordring for mig rent professionelt. Så jeg var fuld af forventninger, da jeg fandt ud af, at vores elskede profet, præsident Russell M. Nelson, ville holde en særlig tale til verden den 20. november 2020.

Til at begynde med fortalte præsident Nelson om nogle af de udfordringer, han havde oplevet i sit liv, og han udtrykte stor bekymring for pandemien. Så sagde han:

»Der er dog en kur, en, der kan være overraskende – da den går imod vores naturlige intuition. Ikke desto mindre er dens virkninger bekræftet af videnskabsmænd, såvel som af troende mænd og kvinder.

Jeg taler om den helende kraft ved taknemmelighed.«¹

Præsident Nelson opfordrede os til at bruge de sociale medier som vores personlige taknemmelighedsdagbog og udtrykke vores tak til Gud i vores daglige bønner for de utallige velsignelser i vores liv.

Jeg anvendte den »terapi«, han foreslog, og følte, at det hjalp mig i den svære tid til at opleve heling og have et muntert, trosfyldt hjerte.

Min fuldtidsmission udgør en af de største velsignelser i mit liv. I den tid lærte jeg mange mennesker at kende i vidt forskellige livssituationer. Nogle syntes at have alt, der var brug for til et lykkeligt liv. Jeg mødte dog også mennesker, der levede i voldsom fattigdom, led af alvorlig sygdom, og som stod over for andre udfordringer, men som stadig var fuld af glæde. Da jeg tænkte over min observation, indså jeg, at de, der udstrålede glæde, selv under svære omstændigheder, også altid var taknemmelige. Jeg indså, at taknemmelighed er nøglen til glæde.

Så hvordan kan vi udvikle et taknemmeligt hjerte?

Vi har behov for regelmæssige øjeblikke i vores hverdag, hvor vi stopper op og er stille. Præsident Nelson har sagt: »Stille tid er hellig tid – tid, der vil muliggøre personlig åbenbaring og indgyde fred.«²

I disse stille stunder kan vi åbne vores øjne, ører og især vores hjerte for at se, hvor meget vor himmelske Fader elsker og velsigner os. Vi kan se, at hvert øjeblik i vores liv i sidste ende er en gave fra Gud. Det vil fylde os med glæde og taknemmelighed og hjælpe os til i større grad at se selv livets ubehagelige, smertefulde oplevelser som muligheder for at lære noget nyt, udvikle os personligt og udvikle kristuslignende egenskaber.

Hvis vores hjerte er fyldt med taknemmelighed, vil vi helt naturligt have et ønske om at fortælle andre om det, der giver os glæde.

Taknemmelighed er ikke blot en nøgle til personlig glæde. Det motiverer os også til at være en velsignelse for andre og forandre verden til at blive bedre.

Jeg er min himmelske Fader dybt taknemmelig for de rige velsignelser i mit liv, især for min familie og de omsorgsfulde mennesker ved min side. Jeg takker ham for den store plan for lykke og for min Frelser, Jesus Kristus. Han er et storslået eksempel for os på, hvad det vil sige at være taknemmelig, ved altid at udtrykke sin taknemmelighed til sin Fader. Lad os følge hans eksempel og gribe enhver mulighed for at takke Gud og dem omkring os for alt det gode i vores liv. Hvor ville det være vidunderligt, hvis vores daglige bønner først og fremmest var udtryk for vores taknemmelighed!

Jeg er for evigt taknemmelig for Jesus Kristus. Han har vist os, hvordan vi skal leve. Han har givet os svar på livets store spørgsmål. Han fuldførte forsoningen og banede derved vejen for, at vi kan vende tilbage til vor himmelske Fader.

Han er mit håb. Hele mit hjerte er hans.