At bede om hjælp i de mindste ting
En tankevækkende tale
Sidste sommer (2023) havde vi besøg af vores højrådsbror. Han holdt en dejlig tale om patriarkalske velsignelser. Han talte blandt andet om, at vi måske ofte har en tendens til at fokusere på de »store ting« i vores velsignelser.
Det mindede mig om en enkelt linje i min patriarkalske velsignelse, hvor der står, at jeg ikke skal være bange for at bede om hjælp i de mindste ting. Den tanke mindede mig om to gange, hvor en bøn hjalp mig med at ændre en vane og i efteråret oplevede jeg det for tredje gang.
Første gang
Det første tilfælde er fra min første tid i kirken. Jeg var på vej hjem fra kirke en søndag, da jeg kom til at tænke på, at jeg brugte det sprog, som vi brugte, da jeg gik i skole. Det var ikke direkte fyldt med meget banden, men det var heller ikke et sprog, der var passende for et medlem af kirken. Så da jeg stod af den første bus, satte jeg mig på en bænk og bad en bøn i mit hjerte. Jeg bad om at få hjælp til at gøre mit sprog renere og fri for bandeord. Der gik noget tid, og pludselig en dag gik det op for mig, at bandeord ikke længere var en del af mit sprog. Jeg takkede Herren for hjælpen.
Anden gang
Mit andet tilfælde oplevede jeg mange år senere. Jeg var blevet meget glad for chokolade-skildpadder. Det var blevet så meget, at jeg SKULLE have mindst fire skildpadder om dagen, enten på vej på arbejde eller på vejen hjem. Nogle dage fik jeg købt dem i vores lokale supermarked, andre gange blev det i kiosken på den station, hvor jeg kom i tanker om mit behov for noget sødt. Det sidste var efterhånden blevet en lidt dyr »fornøjelse«. Og det var måske også pengene der i første omgang fik mig til at standse lidt op og tænke mig om. Så gik det op for mig, at jeg havde udviklet en form for afhængighed. Den tanke kunne jeg ikke lide.
Så endnu en gang bad jeg Herren om hjælp, denne gang med at fjerne behovet for mine »søde sager«. Der gik ikke lang tid, så var trangen væk. Og her mange år efter, kan jeg godt spise en enkelt skildpadde, men jeg har slet ikke lyst til at spise mere end en. De er frygteligt søde.
Et særligt ønske
I efteråret 2023 udviklede jeg et stærkt ønske om at kunne gøre en bestemt ting, ændre en vane og gøre nogle ting, jeg engang kunne.
Men uanset, hvor meget jeg prøvede, så var det mig fysisk og psykisk umuligt på daværende tidspunkt. Om det bliver muligt på et senere tidspunkt, ved jeg ikke, men jeg har stadig håbet.
Fordi jeg ikke kunne gøre den ting, jeg kunne tidligere, begyndte jeg at tænke meget negativt om mig selv. Mentalt slog jeg mig selv oven i hovedet og skældte ud. Det blev til en begyndende depression. Mine tanker var så negative, at jeg ikke havde lyst til at bede og heller ikke til at studere skrifterne.
Men en aften, hvor jeg knælede ned til min aftenbøn, fik jeg den tanke, at jeg kunne bede om at få nogle bedre tanker om mig selv og en accept af min situation. Så det gjorde jeg, og de meget negative tanker forsvandt, og jeg har kunne holde dem nede de fleste dage. Min situation er stadig ikke fantastisk, men der er mere glæde og flere positive tanker i mit liv på nuværende tidspunkt.
En varig velsignelse
Efterhånden som vi arbejder med vores patriarkalske velsignelse, så kan de forskellige sætninger få andre betydninger i og for vores liv, alt efter hvordan vores situation udvikler sig, og hvordan vi reagerer på de situationer, vi befinder os i.
Jeg håber stadig på de store løfter i min velsignelse, men jeg er også klar over, at de små ting virker tilsammen og hjælper os til at udføre de store ting.