Seminar
Helaman 1-6: Oversigt


»Helaman 1-6: Oversigt«, Mormons Bog – Lærerens hæfte, 2024

»Helaman 1-6«, Mormons Bog – Lærerens hæfte

Helaman 1-6

Overblik

Ikke længe efter at hærfører Moroni, Helaman og overdommer Pahoran var døde, led nefitterne under konsekvenserne af megen strid. Helamans sønner, Nefi og Lehi, huskede, hvordan deres far havde erklæret, at de, der byggede deres livs grundvold »på klippen, vor forløser« (Hel 5:12), ville have magt til at modstå det onde og forblive trofaste. Da mørket overskyggede en gruppe ugudelige lamanitter, lærte de at omvende sig og have tro på Jesus Kristus. Mange år senere, da profeten Mormon forkortede nefitternes historie og nedskrev den på guldpladerne, påpegede han lejlighedsvis vigtige sandheder ved at bruge udtalelser som »således ser vi«. De sandheder, han fremhævede, kan hjælpe os med de udfordringer, vi står over for i dag.

Forbered undervisningen

Følgende information giver lærere forslag til, hvad der muligvis skal forberedes på forhånd til hver lektion.

Helaman 1-4; 6

Bemærk: Stolthedens cyklus i Mormons Bog drøftes i studieoplægget for Helaman 1-6 i Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier: Mormons Bog, 2024. I dette hæfte vil stolthedens cyklus blive fremhævet i lektionen om Helaman 11-12.

Formål med lektionen: Denne lektion kan være en hjælp for eleverne til at forstå konsekvenserne af strid, og hvordan man finder fred i Kristus i en stridbar verden.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at bede for nogen eller om noget, der har været en kilde til strid i deres liv.

  • Indhold, der kan vises: Et boblediagram, som eleverne kan skrive af i deres noter

  • Video: »Styrken i åndeligt momentum« (17:17, se fra tidskode 01:38 til 03:31)

  • Undervisningsforslag til videokonference: Eleverne kan vise deres færdige boblediagram og det princip, de fandt frem til i deres studium. Det kan de gøre ved at tage et digitalt billede af deres boblediagram og dele deres skærm, eller de kan holde deres diagram op til deres kamera.

Helaman 3; 6

Formål med lektionen: Denne lektion kan være en hjælp til eleverne med at finde sandheder fra skrifterne og analysere, hvordan disse sandheder kan påvirke deres liv.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at se efter en eller to vigtige sandheder i deres personlige studium eller familieskriftstudium. Bed dem om at forberede sig på at forklare, hvordan de finder meningsfuld sandhed i skrifterne.

  • Undervisningsforslag til videokonference: Overvej at bede eleverne om i chatten at fortælle om forskellige principper, de finder frem til i Helaman 3 og Helaman 6.

Helaman 5:1-13

Formål med lektionen: Denne lektion kan lære eleverne at stå imod djævelen og bygge deres grundvold på Jesus Kristus.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at læse Helaman 5:12 og markere ord eller vendinger, der betyder noget for dem. Overvej også at bede eleverne om at begynde at lære hele skriftstedet udenad.

  • Billede: Et billede af templet i Salt Lake City

  • Videoer: »Templet og jeres åndelige fundament« (18:59, se fra tidskode 03:19 til 04:26); »Åndelige hvirvelvinde« (2:24)

  • Undervisningsforslag til videokonference: Når eleverne fortæller, hvordan de kan bygge deres grundvold på Jesus Kristus, kan du overveje at bruge tavlefunktionen til at skrive deres svar og hjælpe dem til at analysere nogle få af dem.

Evangelisk mesterlære: Helaman 5:12

Formål med lektionen: I denne lektion kan eleverne lære henvisningen til og nøglesætningen i mesterlæreskriftstedet Helaman 5:12 udenad, at kunne forklare læresætningen i dette skriftsted og anvende principperne for at opnå åndelig kundskab i situationer fra det virkelige liv.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at fortsætte med at stræbe efter at lære hele skriftstedet i Helaman 5:12 udenad.

  • Video: »Kristus er opstået; tro på ham vil flytte bjerge« (16:22, se fra tidskode 08:42 til 09:43)

  • Billeder: Billede af en ung person, der står på en klippe

  • Materialer til eleverne: Små sten, papirstrimler, lim, tape, elastikker og tusser

  • Undervisningsforslag til videokonference: Overvej at placere eleverne i grupper for at drøfte principperne for at opnå åndelig kundskab. Du kan placere dem i forskellige grupper for hvert princip.

Helaman 5:14-52

Formål med lektionen: I denne lektion kan eleverne lære at stole på Jesus Kristus for at fjerne frygt og følelser af mørke og erstatte dem med hans glæde, fred og lys.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at tænke over, hvordan Jesus Kristus svarer til et lys (se Joh 8:12).

  • Illustration: En lommelygte

  • Undervisningsforslag til videokonference: For at indlede lektionen kan I overveje at tale om, hvordan godt og dårligt lys påvirker, hvor godt eleverne vises på kameraet. Du kan bede eleverne om at tænde ekstra lys for at blive mere tydelige på skærmen.