Kapitel 17
Alma og hans folk flygter
En dag, mens Almas folk arbejdede i markerne, rykkede en lamanitisk hær ind over grænsen til deres land.
Nefitterne blev bange og flygtede ind i byen for at komme i sikkerhed. Alma bad dem huske Gud, og at han ville hjælpe dem. Nefitterne begyndte at bede.
Herren blødgjorde lamanitternes hjerte, og de generede ikke nefitterne. Lamanitterne var faret vild, da de forsøgte at finde kong Limhis folk.
Lamanitterne lovede Alma, at de ikke ville genere hans folk, hvis han ville fortælle dem, hvordan de kom tilbage deres eget land. Alma viste dem vej.
Men lamanitterne holdt ikke deres løfte. De satte vagter omkring landet, og Alma og hans folk var ikke længere frie.
Den lamanitiske konge gjorde Amulon til hersker over Almas folk. Amulon havde været nefit og en af kong Noas ugudelige præster.
Amulon lod Almas folk arbejde meget hårdt. De bad om hjælp, men Amulon sagde, at enhver, som blev taget i at bede, ville blive slået ihjel. Folket fortsatte med at bede i deres hjerte.
Gud hørte deres bønner og styrkede folket, så deres arbejde virkede lettere. Folket var glade og tålmodige.
Gud glædede sig over, at folket var trofaste. Han fortalte Alma, at han ville lade dem undslippe lamanitterne.
I løbet af natten samlede folket deres mad og kvæg. Den næste morgen lod Gud lamanitterne sove, mens Alma og hans folk forlod byen.
Da folket havde rejst i 12 dage, ankom de til Zarahemla, hvor kong Mosija og hans folk bød dem velkommen.