Kapitel 38
Mordet på overdommeren
Ugudelige mænd var blevet dommere over nefitterne. De straffede de retfærdige, men ikke de ugudelige.
Nefi sørgede over at se så stor ugudelighed blandt folket.
En dag bad Nefi oppe i et tårn i sin have. Hans have lå lige ved hovedvejen, der førte til en markedsplads i Zarahemla.
Folk, som gik forbi ude på vejen, hørte Nefi bede. En stor gruppe samledes og undrede sig over, hvorfor han var så ked af det.
Da Nefi så folkene, fortalte han dem, at det var deres ugudelighed, der gjorde ham ked af det. Han bad dem om at omvende sig.
Han advarede dem om, at deres fjender ville indtage deres hjem og byer, og at Herren ikke ville hjælpe dem imod deres fjender.
Nefi sagde, at nefitterne var mere ugudelige end lamanitterne, fordi nefitterne kendte buddene, men ikke holdt dem.
Han sagde, at hvis nefitterne ikke omvendte sig, ville de blive udslettet.
Nogle af de ugudelige dommere var til stede. De ville have, at folket skulle straffe Nefi for at tale imod dem og deres love.
Nogle af folkene var enige med de ugudelige dommere. Andre troede på Nefi. De vidste, at han var en profet og talte sandt.
Nefi fortalte folket, at de havde vendt sig mod Gud og snart ville blive straffet, hvis de ikke omvendte sig.
Nefi bad folk om at finde deres overdommer. Han ville ligge i sit eget blod, myrdet af en bror, som ville have hans stilling.
Fem mænd fra skaren løb hen for at finde overdommeren. De troede ikke på, at Nefi var Guds profet.
Da de så overdommeren Seezoram ligge i sit eget blod, faldt de om på jorden af frygt. Nu vidste de, at Nefi var en profet.
Seezorams tjenere havde allerede fundet overdommeren, og de var løbet ud for at fortælle folk om det. De kom tilbage og fandt de fem mænd, som lå ved liget.
Folk troede, at de fem mænd havde myrdet Seezoram…
De kastede de fem mænd i fængsel. Derefter gav de hele byen besked om, at overdommeren var blevet myrdet, og at morderne var i fængsel.
Næste dag gik folk ud til det sted, hvor overdommeren skulle begraves. Dommerne, som havde været ude ved Nefis have, spurgte, hvor de fem mænd var.
Dommerne bad om at se de anklagede mordere.
De anklagede mordere var de fem mænd, som var løbet fra Nefis have og hen til overdommeren.
De fem mænd sagde, at de havde fundet overdommeren ligge i sit blod, ligesom Nefi havde sagt. Så beskyldte dommerne Nefi for at have sendt nogle ud for at myrde Seezoram…
De fem mænd, som vidste, at Nefi var en profet, sagde dommerne imod. Men dommerne ville ikke lytte. De bandt Nefi.
Dommerne tilbød Nefi penge og livet, hvis han ville sige, at han havde planlagt at dræbe overdommeren.
Nefi sagde til dommerne, at de skulle omvende sig fra deres ugudelighed. Derefter bad han dem om at gå til Seantum, Seezorams bror.
Nefi bad dem om at spørge Seantum, om han og Nefi havde planlagt at myrde Seezoram. Nefi sagde, at Seantum ville svare »nej«.
Efterfølgende skulle dommerne spørge Seantum, om han havde dræbt sin bror. Seantum ville igen sige »nej«, men dommerne ville finde blod på hans kappe.
Nefi sagde, at Seantum ville ryste og blive bleg og til sidst tilstå, at han havde slået sin bror ihjel.
Dommerne gik hen til Seantums hus og alt det, som Nefi havde sagt, skete. Nefi og de fem mænd blev løsladt.
Da folk forlod Nefi, sagde nogle, at han var profet, og andre sagde, at han var en gud. Nefi gik hjem, men var stadig bedrøvet over deres ugudelighed.