Historier fra skriften
Kapitel 8: Havet krydses


Kapitel 8

Havet krydses

familie pakker

Herren fortalte Lehi, at han skulle føre sin familie ombord på det skib, som de havde bygget. De lastede det med frugt, kød og honning og med frø, der skulle sås i det forjættede land.

skib sejler

Stærke vinde blæste skibet mod det forjættede land.

Laman og Lemuel binder Nefi

Laman, Lemuel og nogle af de andre begyndte at opføre sig ugudeligt. Da Nefi bad dem om at stoppe, blev de vrede og bandt ham med reb.

skib i storm

Liahona holdt op med at virke på grund af deres ugudelighed. De vidste ikke, hvorhen de skulle styre skibet. En voldsom storm blæste skibet tilbage i tre dage.

Lehi og Sarija

Lehi bad Laman og Lemuel om at løsne Nefi, men de ville ikke høre efter. Lehi og Sarija blev så rystede, at de blev syge.

folk skændes

Nefis kone og børn græd. De tryglede Laman og Lemuel om at løsne Nefi, men de nægtede.

skib ved at synke

På den fjerde dag blev stormen værre. Skibet var lige ved at synke.

Laman og Lemuel

Laman og Lemuel vidste, at Gud havde sendt stormen. De var bange for, at de ville drukne.

Nefi med familie

Endelig omvendte Laman og Lemuel sig og løsnede Nefi. Nefi havde ikke beklaget sig, selv om hans håndled og ankler var opsvulmede og ømme på grund af rebene.

Nefi holder Liahona

Nefi samlede Liahona op, og den virkede igen. Nefi bad, og vinden lagde sig. Havet blev roligt.

Nefi styrer skibet

Nefi styrede skibet, og det sejlede igen mod det forjættede land.