Kapitel 22
Almas mission til Ammoniha
Alma var bekymret over nefitternes ugudelighed, så han besluttede at bruge al sin tid på at forkynde evangeliet. Han valgte Nefiha til at efterfølge sig som overdommer.
Alma underviste i evangeliet i hele landet. Da han prøvede at forkynde i Ammoniha, ville folket ikke lytte. De smed ham ud af byen.
Alma var ked af, at Ammonihas indbyggere var så ugudelige. Han drog videre til en anden by.
En engel viste sig og trøstede Alma. Englen bad Alma om at gå tilbage til Ammoniha og forkynde igen. Alma skyndte sig tilbage.
Alma var sulten. Da han kom ind i byen, bad han en mand om mad. En engel havde fortalt manden, at Alma ville komme, og at Alma var Guds profet.
Manden hed Amulek, og han tog Alma med hjem og gav ham mad. Alma blev hos Amulek og hans familie i mange dage. Han takkede Gud for Amuleks familie og velsignede dem.
Alma fortalte Amulek om sin kaldelse til at undervise Ammonihas indbyggere. Amulek gik med Alma for at undervise byens indbyggere. Helligånden hjalp dem.
Alma fortalte indbyggerne, at de skulle omvende sig, ellers ville Gud tilintetgøre dem. Han sagde, at Jesus Kristus ville komme og frelse dem, som havde tro på ham og havde omvendt sig.
Indbyggerne i Ammoniha blev vrede. De forsøgte at smide Alma i fængsel, men Herren beskyttede ham.
Så begyndte Amulek også at undervise. Mange kendte Amulek; han var ikke en fremmed som Alma. Han fortalte dem om den engel, han havde set.
Amulek fortalte, at Alma var Guds profet og talte sandt. Indbyggerne blev overrasket over at høre Amuleks vidnesbyrd.
Nogle af indbyggerne blev vrede, især en gudløs mand ved navn Ze’ezrom. De forsøgte at narre Amulek med spørgsmål, men han fortalte dem, at han kendte deres plan.
Ze’ezrom ønskede at tilintetgøre alt, der var godt. Han ønskede at skabe problemer og derefter få folk til at betale ham for at løse de problemer, han havde skabt.
Ze’ezrom kunne ikke narre Amulek, så han tilbød ham penge for at sige, at der ingen Gud var. Amulek vidste, at Gud lever, og sagde, at Ze’ezrom også vidste det, men elskede penge mere end Gud.
Så underviste Amulek Ze’ezrom om Jesus, om opstandelsen og om evigt liv. Indbyggerne blev forbavsede. Ze’ezrom begyndte at ryste af skræk.
Ze’ezrom vidste, at Alma og Amulek havde Guds kraft, fordi de vidste, hvad han tænkte. Ze’ezrom stillede spørgsmål og lyttede, da Alma underviste ham i evangeliet.
Nogle mennesker troede på Alma og Amulek. De begyndte at omvende sig og studere skrifterne.
Men de fleste ønskede at slå Alma og Amulek ihjel. De bandt de to mænd og førte dem til overdommeren.
Ze’ezrom var ked af, at han havde været ugudelig og havde undervist folket i løgne. Han tiggede indbyggerne om at slippe Alma og Amulek fri.
Ze’ezrom og andre mænd, som troede på Almas og Amuleks ord, blev fordrevet fra byen. De ugudelige kastede sten efter dem.
Derefter samlede de ugudelige de kvinder og børn, som troede, og kastede dem sammen med deres skrifter på et bål.
Alma og Amulek blev tvunget til at se kvinder og børn dø på bålet. Amulek ønskede at bruge Guds magt til at frelse dem.
Men Alma fortalte Amulek, at han ikke måtte standse drabene, da de døende snart ville være hos Gud, og de gudløse ville blive straffet.
Overdommeren slog Alma og Amulek flere gange og hånede dem, fordi de ikke havde reddet de brændende kvinder og børn. Derpå smed han dem i fængsel.
Andre onde mænd kom til fængslet og mishandlede Alma og Amulek, lod dem sulte og spyttede på dem.
Overdommeren sagde, at hvis Alma og Amulek brugte Guds magt til at befri sig selv, så ville han tro. Han slog dem igen.
Alma og Amulek rejste sig. Alma bad Gud om at gøre dem stærke på grund af deres tro på Kristus.
Guds magt fyldte Alma og Amulek, og de rev de reb over, som bandt dem. De onde mænd blev bange og forsøgte at løbe, men faldt til jorden.
Jorden skælvede, og fængselsmurene faldt ned på de ugudelige mænd. Herren beskyttede Alma og Amulek, og de kom ikke til skade.
Indbyggerne i Ammoniha kom for at se, hvad der skete. Da de så Alma og Amulek gå ud af det sammenstyrtede fængsel, blev de bange og løb væk.
Herren fortalte Alma og Amulek, at de skulle gå til Sidom. Her fandt de et retfærdigt folk. Ze’ezrom var der også og var meget syg.
Ze’ezrom blev glad for at se Alma og Amulek. Han havde troet, at de var blevet slået ihjel på grund af det, han havde gjort. Han bad dem om at helbrede sig.
Ze’ezrom troede på Jesus Kristus og havde omvendt sig fra sine synder. Da Alma bad for ham, blev Ze’ezrom straks helbredt.
Ze’ezrom blev døbt og begyndte at forkynde evangeliet. Mange andre blev også døbt.
De ugudelige indbyggere i Ammoniha blev alle dræbt af en lamanitisk hær, sådan som Alma havde profeteret.